Forløb

Fra meditation til aktion – et forløb om politisk buddhisme

Er buddhisme en fredsreligion? Dette forløb om buddhisme har et særligt fokus på buddhismens udtryk i politiske sammenhænge samt buddhismens rolle i politiske konflikter. 

Formålet med forløbet er, at få eleverne til at reflektere over, om buddhisme i sin natur kan være mere fredelig end andre religioner og i så fald, hvorfor? Forløbet er på 8 moduler af 90 minutter, der både omhandler buddhistiske myter, dogmer og ritualer og samtidig har et politisk fokus. Forløbet er lavet til religion C, men er også oplagt at bruge i kultur- og samfundsfag. 

Eleverne skal ifølge læreplanerne tilegne sig grundlæggende viden omkring buddhismen, dens opståen og spredning samt de grundlæggende dogmer. Det overordnede fokus er buddhismens politiske udtryk. Ved at lade eleverne sammenligne buddhisme med tilsvarende aspekter i andre religioner kommer forløbets almendannende aspekt i spil, da eleverne får en bedre forudsætning for at forstå og forholde sig til religioners betydning for mennesker og samfund i en historisk, nutidig, lokal og global sammenhæng.

Der arbejdes bl.a. med følgende faglige mål:

  • Eleverne skal redegøre for væsentlige sider af yderligere en valgfri religion eller et veldefineret religionsfagligt emne.
  • Eleverne skal karakterisere og analysere væsentlige problemstillinger vedrørende forholdet mellem religion og nutidige samfund i en global kontekst, samt anvende religionsfaglige tilgange til bedre at forstå̊ og håndtere aktuelle problemstillinger og konflikter.

 

Forløbets opbygning 

Modul 1: Introduktion til buddhisme

Varighed: 90 min.

Materiale:

  • Baggrundsmateriale om buddhismens opståen og historiske udvikling

Aktiviteter

Eleverne skriver først individuelt på en online-tavle, fx padlet, hvad de ved om buddhismen og/eller, hvad de forventer af buddhismeforløbet. Herefter samler læreren op i plenum (er der fx indhold, der går igen, eller kan man på andre måder se et mønster i elevernes svar?). Dernæst skal eleverne i grupper udarbejde en tidslinje over buddhismens historiske udvikling. Dette kan både gøres digitalt og analogt. Herefter får grupperne udleveret billedkort, der viser den brændende munk fra Saigon i 1966 eller et tilsvarende scenarie. Ud fra billedkortene skal eleverne nu diskutere følgende spørgsmål: Hvorfor munken gør dette? Hvad signalerer denne handling? Hvad er elevernes umiddelbare reaktion på dette? Er handlingen buddhistisk?

Afslutningsvist skal eleverne individuelt skrive en refleksion over dagens modul, og hvorvidt hændelsen med den buddhistiske munk, der brænder sig, påvirker elevernes syn på buddhismen. 

 

Modul 2: Troen, Buddha og De tre juveler

Varighed 90 min.

Materiale:

  • Udsendelse: 5 skarpe om buddhismen, produceret af DR-kultur i 2014. Programmet gennemgår på 18 minutter centrale aspekter af buddhismens historie, buddhistiske dogmer og buddhisme som en levet religion
  • ”Buddhalegenden”

Aktiviteter

Modulet starter med, at eleverne ser programmet 5 skarpe om buddhisme. Herefter følger et læreroplæg over de fire “ædle sandheder”, hvor eleverne kun må lytte, ikke tage noter, og computerne skal være lukkede. Når oplægget er slut, får eleverne i par 10 minutter til at formulere fælles noter over oplægget. Efterfølgende skal eleverne igen i par lave en analyse af en klassisk tekst, fx ”Buddhalegenden”. I analysen skal de fokusere på fremstillingen af Buddha og vurdere tekstens budskab. Eleverne skal desuden bruge Ninian Smarts 7 dimensioner til at forklare forholdene i teksten. På baggrund af deres analyse og deres viden om Buddha skal eleverne i grupper på tre lave Buddhas ”datingprofil”, hvor de kommer ind på konkrete informationer omkring hans fødsel, liv og død, hans udseende, hans ideer og lignende.

Afslutningsvis skal klassen i plenum udarbejde en begrebsliste over de religionsfaglige begreber, som de indtil nu har stiftet bekendtskab med. Begrebslisten kan jævnligt opdateres i takt med, at forløbet skrider frem.

 

Modul 3: Troen, Livets cyklus – lidelsen

Varighed 90 min.

Materiale:

  • Litteratur med fokus på buddhismens dogmer, herunder illustrationen af Samsara/livshjulet
  • Artikel: ”Derfor går munkene forrest i Tibet” af Julie Hjerl Hansen, Information, 15. marts 2008

Aktiviteter

Modulet starter med et kort læreroplæg over buddhistiske dogmer. Som afslutning på oplægget skal eleverne repetere pointerne fra oplægget gennem fx en Kahoot eller ”quiz og byt”. Herefter følger et gruppearbejde, hvor de forskellige elementer i Samsara/Livshjulet fordeles ud mellem eleverne (for eksempel i tællegrupper). Eleverne skal nu forberede en kort præsentation af deres del, hvor de anvender religionsfaglige begreber. Grupperne eller en udvalgt elev fra hver gruppe fremlægger i plenum. 

I modulets sidste aktivitet skal eleverne lave et rollespil i grupper på tre. En elev er Dalai Lama, en er en tibetansk munk og aktivist, en er fra den kinesiske regering. Eleverne skal diskutere, hvorfor munkene i Tibet gør, som de gør, og hvordan det kan forenes med buddhisme.

 

Modul 4: Buddhismens hovedretninger med fokus på Dalai Lama og tibetansk buddhisme 

Varighed 90 min.

Materiale:

  • Litteratur om buddhismens tre hovedretninger
  • Litteratur om Dalai Lama og den tibetanske buddhisme
  • Uddrag (fx de første 30 min.) af dokumentaren ”Det udvalgte barn” udgivet af DR2, 2008. En dokumentar, der skildrer, processen, når en Lamas reinkarnation skal findes, og de omkostninger, det har

 

Aktiviteter

Modulet starter med gruppearbejde i tremandsgrupper. Hver elev skal lave en faktaboks med en beskrivelse af en af de buddhistiske hovedretninger. Efterfølgende præsenterer de for og deler med hinanden. Dernæst skal eleverne se et uddrag fra dokumentaren Det udvalgte barn. Undervejs i udsendelsen skal eleverne tage noter, hvor de har fokus på beskrivelsen af Lamaen og hans rolle. Eleverne skal forholde sig til, hvilke buddhistiske dogmer og begreber der er i spil (fra modul 3).  Efter udsendelsen skal eleverne på en ’walk and talk’, hvor de i par taler om udsendelsen, og hvilket indtryk den gjorde på dem. Læreren samler til slut op i plenum, hvor der tages fælles noter samt bygges videre på den fælles begrebsliste. 

Modulet afrundes med en individuel skriveøvelse, hvor eleverne skal producere et kort debatindlæg, hvori de skal diskutere den etiske slagside til proceduren, når en Lamas reinkarnation skal findes. 
 

Modul 5: Meditation og selvafbrænding

Varighed 90 min.

Materiale: 

  • Artikel: ”Tragedie i Tibet: Sjæle i flammer” af Flemming Ytzen., Politiken, 18. november 2011
  • Litteratur om buddhismens ritualer

 

Aktiviteter

Eleverne skal i grupper på tre analysere et meditationsritual ud fra Arnold Van Genneps ritualteori. Eleverne fordeler de tre faser mellem sig, og hver har til opgave at tegne deres del af ritualet på et tredelt papir. Opgaven afsluttes med en fælles opsamling i plenum, hvor papirerne sammenlignes.  

Klassen udfører i plenum en meditation, og eleverne skriver hver sin refleksion over deres umiddelbare tanker under og efter meditationen.  Eleverne læser i par deres refleksion højt for hinanden, og diskuterer, hvilke af Ninian Smarts 7 dimensioner, der var i spil under ritualet.

Dernæst skal eleverne i grupper udføre et rollespil. Med udgangspunkt i situationen beskrevet i artiklen ”Tragedien i Tibet: Sjæle i flammer” skal eleverne diskutere, hvorfor munkene gør, som de gør. Eleverne skal fordele roller imellem sig således, at en elev er journalisten som interviewer de to andre hhv. en tibetansk buddhistisk munk (som er for handlingen) samt en kritiker af handlingen. Fokus for diskussionen er, hvilken effekt sådan en handling har? Og hvordan sådan en handling skal karakteriseres? Er der tale om vold/fredsaktivisme, eller hvad er der på spil?

Afslutningsvis samles der op i plenum, hvor eleverne skal dele en pointe fra dagens modul. Hvis der er tid, kan klassen i fællesskab opdatere den fælles begrebsliste.

 

Modul 6: Buddhismen i vesten

Varighed 90 min.

Materiale:

  • Udsendelse: Himlen over Danmark: ”Buddha og milliardæren”, udgivet af DR2, 2006. Udsendelse hvor man følger erhvervsmanden og buddhisten Christian Stadil i hans hektiske liv, hvor han forener tilværelsen som succesfuld erhvervsdrivende med et buddhistisk verdenssyn og livsførelse
  • Materiale der belyser Émile Durkheims teori om religions funktion i samfundet
  • Artikel: ”Kronik: Politiske buddhister” af Jørn Borup, Jyllandsposten, 2. oktober 2007 

 

Aktiviteter

Indled modulet med, at klassen ser udsendelsen ”Buddha og milliardæren”. Herefter skal eleverne arbejde i par og på baggrund af udsendelsen diskutere, hvordan buddhismen bruges positivt i brandingen af mærket Hummel, og om man kunne bruge en anden religion fx Islam eller kristendommen på samme måde? Eleverne skal udarbejde argumenter for og imod.

Efterfølgende holder læreren et oplæg om Émilie Durkheims religionsdefinition, hvor eleverne tager noter undervejs. Dernæst bliver klassen delt op i to således, at halvdelen af klassen skal repræsentere synspunkterne i ”Buddha og milliardæren” og den anden halvdel synspunkterne i artiklen ”Kronik: Politisk buddhisme”. I de respektive grupper skal eleverne klarlægge, hvilke buddhistiske dogmer, der vægtes i deres udsendelse/artikel. Grupperne præsenterer deres arbejde for hinanden på klassen, og i fællesskab sammenligner de, hvilke buddhistiske dogmer der er i spil og diskuterer, om noget kan siges at være mere buddhistisk end andet? Læreren kan tage fællesnoter. 

Modulet afsluttes med en individuel skriveøvelse, hvor eleverne reflekterer over, hvorfor buddhismen har så forskelligt udtryk i vesten og i Asien, og om den ene måde er mere buddhistisk end den anden?

 

Modul 7: Projektarbejde: Buddhismen i konflikt - Kan en religion være en fredsreligion?

Varighed 90 min.

Materiale:

  • Sri Lanka
    • ”Ikke voldelig: Buddhismen er ikke kun en fredsreligion” af Anna Von Sperling, Information, 29. maj 2009 
    • ”MINDRETAL OG: Sri Lanka taber freden på gulvet” af Mikkel W. Kaagaard, Kristeligt-Dagblad, 11. juli 2009
  • Myanmar
    • ”Myanmars muslimer er jaget vildt” af Ulla Poulsen, Kristeligt-Dagblad, 5. juli 2013 
    • ”Buddhistmunke bekæmper muslimer” af Jørn Borup, Kristeligt-Dagblad, 10. februar 2014
    • ”Buddhismens beskyttere” af Mikael Gravers, Weekendavisen, 17. juni 2016 
    • ”Buddhismens Bin Laden fører an i etnisk udrensning” af Michael Ørtz Christiansen og Victor Schrøder Friis, dr.dk, 19. september 2017
  • Kina/Tibet
    • ”Konflikt: Kinas tibetanske problem” af Martin Gøttske, Information, 28. februar 2012
    • ”Ingen Dalai Lama version 15.0?” af Jes Randrup, Jyllands-Posten, 8. februar 2015
    • ”Dalai Lamas magiske greb” af Jes Randrup Nielsen, Jyllands-Posten, 19. september 2006
    • ”Tro og filosofi: Den tibetanske skrøne” af Jan Krogh, Information. 5. juli 2000
  • Vietnam
    • ”Marx og Buddha” af Kristian Nystrøm, Jyllands-Posten, 19. april 1998 

 

Aktiviteter

  • Gruppearbejde (matrix): Klassen inddeles i matrixgrupper således:
 

Gruppe A

Gruppe B

Gruppe C

Sri Lanka

Elev 1

Elev 2

Elev 3

Myanmar

Elev 4

Elev 5

Elev 6

Kina/Tibet

Elev 7

Elev 8

Elev 9

Vietnam

Elev 10

Elev 11

Elev 12 osv.

 

Grupperne (vandret) skal arbejde med materialet om en af de fire politiske konflikter. De må gerne på egen hånd tilegne sig mere viden. Fælles skal de udforme en wikipediaside, en webside eller en blog, der grundigt uddyber, hvad konflikten går ud på, hvor længe den har stået på, samt hvilke konsekvenser konflikten har. Yderligere skal de uddybe, hvilken rolle buddhisme spiller i konflikten. Eleverne skal fremlægge deres wiki’s/websider for hinanden i modul 8.

 

Modul 8: Præsentation og afrunding/evaluering 

Varighed 90 min.

 

Aktivitet:

Matrixgrupperne fra modul 7 fortsætter i dette modul, men nu mødes eleverne i de lodrette grupper således, at der er en repræsentant for hver konflikt i gruppen. På skift fremlægger eleverne deres wiki eller webside for hinanden. 

Derefter fortsætter gruppearbejdet med en ny opgave, hvor eleverne får udleveret en række billedkort, der hver illustrerer aspekter af buddhismen, som eleverne har arbejdet med i forløbet. Eleverne kan bruge billederne i en diskussion over, hvorvidt buddhisme kan kaldes en fredsreligion? Herigennem får eleverne demonstreret den viden og de kompetencer, de har tilegnet sig gennem forløbet?

Dernæst skal eleverne i grupper på fire spille Budizzerwizzer - et spil, hvor eleverne får repeteret begreber og indhold fra buddhismeforløbet.

  • Spillereglerne er således: 
  • 1. Eleverne skiftes til at læse et spørgsmål højt. Den, der læser, må ikke svare med.
  • 2. Den, der først lægger sit kort på bordet, må svare.
    • Ved korrekt svar får man et point 
    • Ved forkert svar går turen til den næste

Modulet og hele forløbet rundes af i plenum. Det kan være i form af en klassesamtale om, hvilken forbindelse der er mellem religion og samfund eller en sammenlignende diskussion over forskelle og ligheder mellem fx islam eller kristendom og buddhisme. Læreren kan også bede eleverne selv reflektere over følgende faglige mål: 

  • Forløbet skal øge jeres viden om buddhisme og dens nuancer
  • I forløbet skal I arbejde med forholdet/samspillet mellem religion og samfund
  • I forløbet skal I træne sammenligning af religioner, både internt i buddhismen, men også buddhismen overfor andre religioner/politiske systemer
  • I skal træne at arbejde problemorienteret/projektorienteret, hvor I selv skal dykke ned i et emne

Endelig drøftes i plenum, hvad eleverne har fået med sig i forløbet.

 

Ideer til videre arbejde

Man kan hæve niveauet i forløbet ved at inddrage mere teori til at forklare og belyse den politiske buddhisme. Fx kunne afsnit fra bogen Zen at War af Brian Daizen Victoria fint inddrages på B-niveau. 

 

Kreditering

Julie Wilcke Baadsgaard, Nyborg Gymnasium

Siden er opdateret 14. juli 2021 af emu-redaktionen
Samarbejdspartnere:
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.