Nyhed

Nyt fra fagkonsulenten i it-fagene / januar 2022

Nyhedsbrev til informatik og programmering omhandler eksamen, fortællingen om informatik, teknologiforståelse og fx efteruddannelsesaktiviteter. 

Fra BUVM

Eksamen

Den politiske følgegruppe for COVID-19 på Børne- og Undervisningsministeriets område er blevet enige om, at der skal gives lokal fleksibilitet til at udforme de mundtlige prøvespørgsmål til de kommende prøver til sommer.

Aftalen indebærer for de gymnasiale uddannelser (dvs. mundtlige prøver på stx, 2-årig hf, hhx, htx, gsk, gif, sof, hf-enkeltfag, 2-årigt stx og eux), at der ved de mundtlige prøver etableres lokal mulighed for at justere prøvegrundlaget, så der ikke formuleres prøvespørgsmål til de dele af faget, der alene er gennemgået som nødundervisning uden fysisk fremmøde.

I kan læse mere om den lokale fleksibilitet ved sommerens prøver her i nyheden på Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside

 

Fortællingen om informatik

Det er vigtigt, at vi får fortalt om vores fag, som det brede fag det er. Informatik er ikke lige som det gamle fag datalogi. Et kig i den gamle datalogi-læreplan bekræfter dette. Mens de faglige mål i datalogi alle var meget tekniske, favner tilgangen i læreplanen for informatik fagets todelte natur ved både at omfatte en skaber-orienteret tilgang til databehandling med en kritisk analytisk tilgang til it-systemer.

Skaber-siden af informatik omhandler den tekniske og computationelle tilgang(modellering, datarepræsentation, programmering). Men faget indeholder også interaktionsdesign og hvordan it-systemer former vores liv som personer, grupper og som samfund og kritisk udforskning af, hvordan de er designet med skjulte værdier og intentioner. Således står faget på to ben og omhandler både it-systemet og den verden, hvis adfærd det styrer.

At informatik ikke kun er teknisk og datalogisk vidner evalueringen af forsøgsfaget, der var forud for informatik også om. Her var en af hovekonklusionerne at faget ”betragtes som attraktivt af både lærere og elever, ikke mindst ved også at henvende sig til interesser og kompetencer, der ligger udenfor de matematiskdatalogisk/tekniske områder.”.

 

Teknologiforståelse

Der skrives aktuelt meget om teknologiforståelse.

En række aktører (KL, Danmarks Lærerforening, Danske Professionshøjskoler, Danske Gymnasier, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne, Danske Universiteter, Dansk Erhverv, Dansk Metal, Dansk Industri, Københavns Professionshøjskole, Skolelederforeningen og Danske Erhvervsakademier) har søsat Den Nationale Alliance for Teknologiforståelse.

 

Efteruddannelsesaktiviteter

Aarhus Universitet

Informatikkens fagdidaktik

Aarhus universitet udbyder kurset Informatikkens fagdidaktik. Fristen er overskredet, men de tager stadig imod tilmeldinger. De skriver

I foråret afholder vi for første gang kurset Informatikkens fagdidaktik, hvor der vil være særligt fokus på mulighederne for fagligt samspil idet vi har besluttet at lade de konkrete forløb, der er den røde tråd i kurset, handle om agentbaseret modellering.

Vi sætter alle sejl for at lave et inspirerende kursus, og derfor vil vi naturligvis gerne have så mange deltagere som muligt.

Informatikkens fagdidaktik er "platinversionen" af det fagdidaktiske kursus på TeoPæd (at undervise i fag).

I Informatikkens fagdidaktik har vi naturligvis fokus på didaktik, men med et særligt fokus på fagligt samspil (dvs. hvad informatik har at tilbyde andre fag i gymnasiet), idet vi har besluttet at lade de konkrete forløb, der er den røde tråd i kurset, handle om agentbaseret modellering

Det betyder, at alle informatiklærere vil kunne få et endog meget stort udbytte af faget – også jer, der allerede har undervisningskompetence.”

 

Institut for Naturfagenes Didaktik, Københavns Universitet

Kurset Videnskabsteori for informatikfaget vil blive udbudt igen til sommer

  • Onlineforløb (asynkront): 4/7-9/8 (15 timer pr uge)
  • Onlineseminar (synkront, fremmøde obligatorisk): 10/8-12/8 (7 timer pr dag))
  • Projektarbejde (fjernvejledning): 15/8-26/8 (13,25 timer pr. uge)

Kurset er på 5 ECTS-point. Se mere på kursets side hvor der også er link til denne film om kurset fra FIP 2020

Tilmeldingsfrist er 1/4-2022.

 

FIP

Indtil videre er FIP planlagt fysisk. I midten af januar, vil der blive taget stilling til, om det skal være virtuelt i stedet. Hvis det er tilfældet, vil GL-E skrive til alle de tilmeldte, og det vil fremgå af denne side, om det er fysisk eller virtuelt.

I mit sidste nyhedsbrev skrev jeg at Steffen Dalsgaard skulle holde oplæg på FIP i it-fagene. Han kan desværre ikke komme alligevel.

I stedet for vil der være oplæg af Claus Brabrand, der er leder af Center for Computing Education Research på IT-Universitetet. Han har bl.a. lavet denne prisbelønnede kortfilm Teaching Teaching & Understanding Understanding, der giver et grundlag for at forstå, hvad man som lærer skal gøre for at sikre, at alle typer elever rent faktisk lærer, hvad man har til hensigt.

Temaet for resten af dagen vil være elevernes globale kompetencer.  Der vil være præsentation af undervisningsforløb hvor man kan inddrage det globale perspektiv.

Hvis du har lavet et vellykket forløb i informatik, med fokus på elevernes globale kompetencer, må du meget gerne skrive til mig.

Endvidere vil der vil oplæg fra Futurepeople.dk med en global vinkel.

  • Øst: d. 3/2-2022 på Next Sukkertoppen Gymnasium i Valby
  • Vest: d. 9/2-2022 på Campus Vejle.

Tilmelding kan ske på denne side. Fristen er 14 dage inden kurserne.

 

Den 4. fagdidaktiske dag.

De sidste par år har pædagogikumkandidaterne skullet lave et fagdidaktisk projekt, hvor kandidaten undersøger en fagdidaktisk problemstilling i et af deres fag i egen praksis. Resultaterne præsenteres for kursuslederen, tilsynsførende og vejledere på andet besøg. Der generes både i arbejdet med det fagdidaktiske projekt og i forbindelse med fagdidaktisk kursus i øvrigt megen viden, så jeg vil opfordre til, at man drager fordel af de dygtige kandidater hjemme på skolerne og opfordrer dem til at dele deres viden i faggruppen. Den 4. fagdidaktiske dag er afsat til arbejdet med det fagdidaktiske kursus og afholdes i år d. 28/1.

 

It-fagligt forum

Medlemmer af it-fagligt forum 2021/2022:

(fælles it-fagligt forum for alle gymnasiale uddannelser - fagkonsulentens rådgivende forum med repræsentanter fra den faglige forening, de gymnasiale uddannelser, Danske Gymnasier og videregående uddannelser).

Læs mere om it-fagligt forum på emu.dk

  1. Jacob Stenløkke Bendtsen,
    Falkonergården Gymnasium og HF-Kursus
    Formand for IT-lærerforeningen
    Redaktør på EMU
    jb@falko.dk 
     
  2. Elisabeth Husum,
    (stx/hf)
    Kursusleder på fagdidaktik for it-fagene.
    Egaa Gymnasium
    eh@egaa-gym.dk 
     
  3. Anders Lindskjold,
    (hhx, merkantil eux)
    Campus Vejle
    abl@campusvejle.dk 
     
  4. Søren Præstegaard
    (htx)
    Odense Tekniske Gymnasium
    spr@sde.dk   
     
  5. Michael Caspersen
    Direktør
    IT-Vest Samarbejdende Universiteter
    www.it-vest.dk
    (repræsentant for aftagerne)
    mec@it-vest.dk 
     
  6. Anne Frausing
    (ledelsesrepræsentant/Danske Gymnasier)
    Rektor på HF-Centret Efterslægten
    af@hfc.dk
     
  7. Kathrine Bohus Madsen,
    Borupgaard Gymnasium,
    Fagkonsulent i UVM/STUK
    kathrine.madsen@stukuvm.dk
    Tlf. 21 39 51 99

 

It-lærerforeningen

Formand: Jacob Stenløkke Bendtsen
Mellemtoftevej 13
2600 Glostrup
Tlf. 39 40 24 39
E-mail: jb@falko.dk 

 

Kreditering

Kathrine Bohus Madsen

Siden er opdateret 11. januar 2022 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.