At lide med fjenden i antikkens tragedie. Et forløb om nutidige globale kompetencer

Målet med dette forløb er, at eleverne får et reflekteret forhold til kultur som symbolsk system i tragedien og et historisk eksempel på en øst-vest- konflikt.

Forløbet tager afsæt i den græske tragedies formidling af kulturmødet mellem øst og vest og fokuserer på tragediens rolle i dannelsen af demokratiske borgere. Udgangspunktet for forløbet er Aischylos' tragedie Perserne (472 f.v.t.), der inviterer til refleksion over forestillinger om kulturmøder og diversitet. Forløbet er dermed også en indføring i en diskussion om etnocentrisme, stereotypi, xenofobi og vestlig identitetspolitik. Det kan bidrage til vores forståelse af evnen til at sætte sig i "den andens" sted (eller ikke at gøre det) og nuancere vores udgangspunkt i mødet med andre kulturer.

Planlægning/overvejelser

I antikkens demokratiske Athen lærte borgerne gennem tragediens univers at sætte sig i "den andens" sted - at kunne lide med fjenden. Forløbet viser denne bevægelse.

Forløbet sigter efter at fremelske en bevidsthed hos elever i 3.g om globalt medborgerskab ved at inspirere til at

1. iagttage et kulturelt konfliktfelt
2. sammenligne skildringer af det
3. reflektere over eget forhold til kulturer i konfliktfelter
4. interagere i forhold til lignende konflikter. Dvs. udvikle en kritisk interkulturel bevidsthed.

Desuden sigter forløbet mod en bevidstgørelse hos eleverne om tragedietekstens både politiske, etiske og kulturelle budskaber, der insisterer på refleksion hos publikum.

Forløbets opbygning

Modulet er inddelt i 8 moduler.

Modul 1

Lektie:

Eleverne skal få et overordnet kendskab til emnet og til indholdet af tragedien og læser en basal lærebogsintroduktion til perserkrigenes centrale begivenheder samt oversigten over indholdet af Aischylos' Perserne (bilag 2).

Aktivitet:

Læreren introducerer kultur som symbolsk system (thick description) med udgangspunkt i "Clifford Geertz og Thick Description" (bilag 3: Geertz), og igangsætter derefter pararbejde om skildringer af perserkrigene ud fra Geertz: Eleverne får refleksionsarket (bilag 5), hvor opgaven drejer sig om iagttagelse, refleksion og registrering af iagttagelser enten som nedskrivning eller dialog.

Klassen ser et uddrag af filmen 300: Rise of an Empire (2014) på Youtube (minuttal: 02:50-07:30) og (minuttal: 01:10:50-01:14:10), og eleverne kommenterer filmuddragets kulturbillede som symbolsk system og opstiller mulige kulturelle konfliktelementer. Læreren angiver, om de opstillede elementer skal registreres/dokumenteres eller foreligge som løsere refleksioner.

Modul 2

Lektie:

Det persiske perspektiv - kulturskildring og konfliktelementer: Eleverne læser prolog/Parodos (bilag 1: Perserne, oversættelse) af Perserne (v. 1-119) + 1. Epeisodion I (v. 120-234) med fokus på: 

1. Det levende drama. 
2. Struktur for tragedien og tragediens aktører. 
3. Koret som tragediens egentlige protagonist.

Aktivitet:

Eleverne laver en karakteristik af koret og af Atossa/dronningen, og der samles op i klassesamtale. Eleverne skal dernæst i gruppearbejde formulere tekstens kulturbillede som symbolsk system (bilag 3) og opstille mulige konfliktelementer, som nedskrives som svar på bilag 4. Klassesamtale som opsamling.

Til sidst gennemgår læreren scenografiske greb i nyere fortolkninger:

• National Theatre of Greece. Aeschylus, The Persians live from Epidaurus (2020). 2500th anniversary of the Battle of Salamis
• National Theatre Wales (2010): The Persians.

Modul 3

Lektie:

Eleverne skal læse om Persernes nederlag og publikums identifikation med fjenden i 1. Epeisodion II (v. 235-528) + 1. Stasimon (v. 529-592) (bilag 1: Perserne, oversættelse).

Aktivitet:

Læreren introducerer eleverne til begreberne “Budbringerberetning “, “Den dobbelte tragedie” (persernes og Xerxes') og “Fonetisk sorg og rationel sorg”.

Eleverne arbejder i par eller grupper med refleksion over identifikation og skildringerne af persernes nederlag som udtryk for en dobbelt tragedie: Persernes og Xerxes'. Arbejdsark (bilag 6: Arbejdsark).

Dernæst introducerer læreren "lyden af sorg", og lader eleverne lytte til 5 stykker musik. Se artiklen 5 stykker musik der sætter lyd på sorgen på dr.dk. Efter eleverne kort har talt om deres indtryk, samles der op på gruppearbejdet.

Modul 4

Lektie:

Tragediens rolle og konventioner i oldtidens Athen samt introduktion til den særlige baggrund for Aischylos' Perserne på scenen i 472 f.v.t. (bilag 7).

Aktivitet:

Klassesamtale om rammer og konventioner for tragedien generelt, og dernæst om konteksten for Aischylos' tragedie specifikt: Tragediens budskaber indtil nu. Eleverne arbejder i grupper med arbejdsarket bilag 7.

Modul 5

Lektie:

Kong Dareios' genfærd, erindringen om Marathon og kontrasten til kong Xerxes: 2.  epeisodion (v. 593-621) + Korhymne (v. 622-672 + 2. epeisodion II (v. 673-872) + 2. Stasimon (v. 873-904).

Aktivitet:

Pararbejde/gruppearbejde med refleksion over identifikation (erindring) og skildringerne af "idealkongen" Dareios:  Arbejdsark (bilag 8)

Dernæst opsamling i klassen med følgende pointer::

• Dareios' genfærd - den guddommelige afdøde konge. Selv i døden er Dareios ophævet til en idealiseret konge uden fejl.
• Erindring: publikum bliver bedt om at huske Marathon og eksplicit opstille kontrasten mellem Dareios' idealiserede figur og det historiske nederlag ved Marathon (sejr/tab).
• Det gamle kongepar - Xerxes' forældre repræsenterer en balance mellem de to kontraster:
  • Dareios skaber fortællingen om sejr og succes (historie fordømmelse/fjenden).
  • Atossa skaber fortællingen om tab og sorg (erindring - allusioner til persernes tab og sorg - sympati).
• Dareios peger frem mod Xerxes' længe ventede komme og forvarsler de fejl, Xerxes repræsenterer.

Passagen peger frem mod Xerxes' komme og forvarsling af de fejl, Xerxes repræsenterer (hybris/nemesis/ate): Parvis/gruppevis diskussion af, hvordan man som læser identificerer sig med Dareios, Atossa, Perserne  og Xerxes. Afsluttende opsamling med klassesamtale om identifikationen med “fjenden”.

Modul 6

Lektie:

Selvvalgt lærebogstekst om begreberne Hybris, Nemesis og Ate + helligdommen i Delfi og dens ideologi  ("intet i overmål", "Kend dig selv").

Aktivitet:

Eleverne skal arbejde med rammerne for en guddommeligt sanktioneret verdensorden samt fortolkning af tekst litterært i forhold til den verdensforståelse og de religiøse rammer, tragedien er sat i: Giv eleverne arbejdsark 9, og lad dem enkeltvis forholde sig til begreberne Hybris, Nemesis, Ate og til persernes nederlag som udtryk for en menneskelig handlen under skæbnens bestemmelse. 

Dernæst summer eleverne med sidekammeraten om begrebernes betydning for persernes nederlag.

Lærerstyret klasseopsamling med henblik på at forstå betydningen af Hybris, Nemesis og Ate i Perserne.

Modul 7

Lektie:

Xerxes vender tilbage: Kommos (v. 905-1050 + Exodos (v. 1051-1061).

Aktivitet:

Eleverne arbejder med storheden i beskrivelsen af perserne i parodos (modul 2) modstillet Xerxes alene og i laser, da han vender tilbage. De ser, hvordan det agonistiske udgangspunkt mellem koret og Xerxes udvikler sig til en fælles sorg og en fælles klagesang: Giv eleverne arbejdsarket i bilag 10, og lad dem arbejde i par eller grupper med tekstarbejde og refleksion over billedet af Xerxes i kommos modstillet billedet fra parodos. 

Modul 8

Lektie:

Trådene samles - at kunne se "de andre": Eleverne læser arbejdsark til afslutning inkl. perspektivtekst (bilag 11): A.E. Stallings: "Ingen giver dem ordrer" i The Times Literary Supplement (TLS). Den 25. september 2020.

Aktivitet:

Læreren opfordrer eleverne til at brainstorme på indholdet i de forskellige "tråde" gennem stykket, så at de ser de forskellige fortolkningsrammer og kan italesætte forskellige metodiske læsninger:

• Geertz og thick description ift. Perserne: Kan man lide med fjenden?
•  Politisk læsning af Perserne og sorgens udtryksformer deri.
•  Hybris, Nemesis, Ate: Er persernes nederlag skæbnebestemt?
• Sorgen og faldet hos "de andre".

Derefter fremhæver læreren moderne perspektiver i nyere produktioner af stykket, som eleverne så i modul 2:

• National Theatre of Greece. Aeschylus, The Persians live from Epidaurus (2020). 2500th anniversary of the Battle of Salamis: The Persians.
•  National Theatre Wales (2010): The Persians.

Eleverne genser The National Theatre of Greeces opførelse i 2020, imens de har fokus på, hvad har man valgt og fravalgt i fremstillingen af perserne og grækerne i dette stykke. Dernæst arbejder eleverne med publikums forskellige oplevelse af stykket (bilag 12): A. E. Stalling om The Persians.

Afsluttende mundtlig evaluering, hvor fire elever indledningsvis forklarer følgende begreber: etnocentrisme, stereotypi, xenofobi og vestlig identitetspolitik. Efterfølgende beder læreren eleverne forholde sig til, om forløbet har bidraget til deres forståelse af evnen til at sætte sig i "den andens" sted (eller ikke at gøre det).

Kreditering

Lars Vilhelm Sloth Eskesen fra Odder Gymnasium og Lene Ipsen fra Aarhus Katedralskole, i samarbejde med CFU