Artikel

Flerfaglighed i naturgeografi

Naturgeografi rummer gode muligheder for at indgå i flerfaglige forløb. I denne artikel præsenteres tre eksempler på forløb med samfundsfag og naturvidenskabelige fag.

 

I naturgeografi arbejder vi ofte med stofkredsløb – energistrømme, kulstofkredsløb, kvælstofkredsløb, det geologiske kredsløb og vandets kredsløb. Kredsløbene både påvirker og påvirkes af mennesker, og er gode som baggrund for naturgeografis deltagelse i flerfaglige forløb.

Fagets læreplan har, især på C-niveau, fokus på globale problemstillinger, som rummer gode muligheder for at lave fx case-baserede forløb sammen med sprogfagene eller samfundsfag. Samtidig omfatter fagets kernestof en række af Klafkis epokale nøgleproblemer, som kan siges at være integreret i almendannelsen på stx (Peter Hobel,  Gymnasieforskning nr. 15, 2018). Artiklen Antropocæn dannelse og bæredygtighed i gymnasiet på emu.dk af Michael Paulsen, lektor hos ved Center for Gymnasieforskning, uddyber, hvordan det er at forstå nutiden som den antropocæne tidsalder også giver rum for at arbejde med nøgleproblemerne i en flerfaglig kontekst.

 

Plastik og kulstoffets kredsløb

Sammen med biologi og kemi arbejdes med plastiks miljøpåvirkninger. I naturgeografi undersøges nærmeste fjord eller havområde for indhold af mikroplast. Dette kan gøres med planktonnet, en büchnertragt, sugekolbe, varmeskab og stereolup. Se fx forløbet Er der mikroplast i vandmiljøet på emu.dk. Resultaterne kan sammenlignes med undersøgelser af havmiljøer andre steder. Brug f.x. Miljøstyrelsens rapport fra 2015: Microplastics (pdf), og der kan laves forskellige tests for at fastslå, om de faste partikler i vandprøverne er plastik eller plantefibre.

Der kan også laves en undersøgelse af forskellige dagligvarers indhold af mikroplast med appen ”Beat the microbead”.

I biologi undersøges, hvordan stoffer frigivet fra plastik påvirker karses vækst. Plastik fra fx badevinger eller plastiksække klippes i små stykker og lægges i en balje vand i nogle uger. Vandet fra baljen bruges i forskellige koncentrationer til at vande karse i petriskåle. Undersøgelsen kan relateres til lærebogsstof om fx det reproduktive system og blødgøreres betydning for dette. Derudover kan der arbejdes med stofkredsløb i forbindelse med produktion af bioplast.

I kemi fremstilles bioplast ud fra kartoffelstivelse, og nedbrydningen af bioplasten iagttages i forskellige miljøer, fx i saltvand, jordbund, ferskvand og tør luft.

 

Fødevarer

Produktion og forbrug af fødevarer rummer mange fælles berøringsflader for fagene biologi, kemi og naturgeografi – og for sprogfag og samfundsfag.

Her beskrives et forløb, hvor fagene kemi, biologi og naturgeografi indgår. Der tages udgangspunkt i en problemstilling omkring sikring af fødevareforsyningen til et voksende, globalt befolkningstal.

I naturgeografi undersøges forskellige løsninger på problemstillingen, herunder ændret kostsammensætning, forøgelse af fødevareproduktionen og forøgelse af fattige landes købekraft, fx med udgangspunkt i det gratis hæfte Hvordan brødføder vi verden? (Jette Hagensen og Leif Bach Jørgensen, Forlaget Columbus, 2016). Kostens sammensætning, specielt kødforbrugets udvikling, undersøges med opslag i FAOSTAT-databasen, som kan tilgås via fao.org og kødproduktionens miljøbelastning undersøges ud fra lærebogsstof. Mulighederne for forøgelsen af fødevareproduktionen kan undersøges med udgangspunkt i en analyse af fordele og ulemper ved det moderne, konventionelle landbrug – eventuelt under inddragelse af perspektiverne i fremtidenslandbrug2.0, som de er formuleret af Rådet for Grøn omstilling og Københavns Universitet (fremtidenslandbrug.dk)

Som en del af forløbet undersøges forskellige fastfood-menuers klimabelastning under inddragelse af Den store klimadatabase. Menuerne skilles ad i de forskellige bestanddele, som vejes hver for sig. Herefter udregnes klimabelastningen ved opslag i klimadatabasen. Den økologiske rygsæk for emballagen kan bestemmes ved opslag i NOAHs udgivelse ”Økologisk rygsæk”.

I biologi og kemi er fokus lagt på kostens betydning for det enkelte menneske, og dermed er bindingen til naturgeografi mest på en kostomlægning som en del af løsningen på forløbets problemstilling.

I biologi udføres en kostanalyse af fastfood-menuerne omfattende energiindhold og næringsværdi. Undersøgelsen relateres til lærebogsstof om fordøjelsessystemet og næringsstoffer i maden.

I kemi arbejdes der med syrer og baser, redoxreaktioner og betydningen af biokemiske reaktioner i kroppen. Det kan undersøges, hvorfor pH ikke er ens alle steder i kroppen, og hvorfor salmiaklakrids smager surt – herunder hvorfor børn bør begrænse indtaget af salmiaklakrids.

 

Trafikplanlægning

I et forløb med naturgeografi, samfundsfag og matematik, eventuelt i samarbejde med kommunen eller det lokale trafikselskab, arbejder eleverne med en case, hvor opgaven er at få lokalbefolkningen til i højere grad at benytte den kollektive trafik i stedet for privatbilismen.

I naturgeografi belyses trafikkens miljøbelastning, herunder kulstofkredsløbet, og miljøgevinsterne ved kollektiv trafik ud fra lærebogsstof. Lokale, demografiske forhold undersøges og sættes i relation til landsdækkende forhold. Under anvendelse af gratis GIS-software kan der planlægges ruter eller laves en optimering af eksisterende ruter. Se artiklen GIS i felten her på emu.dk. Til denne øvelse kan der anvendes data om den lokale befolknings pendlingsafstande indsamlet i samfundsfag.

I samfundsfag undersøges de politiske procedurer omkring trafikplanlægning og de involverede interessenter. Der kan laves passageroptællinger i den kollektive trafik i samarbejde med det lokale trafikselskab, og der kan foretages kvalitative og kvantitative undersøgelser af befolkningens trafikvalg og baggrunden for disse.

I matematik foretages efterbehandling af den indsamlede, statistiske data. Der kan undersøges forhold som binomial fordeling, vækst og dækningsgrad udover anvendelse af de øvrige, statistiske deskriptorer. Der kan laves undersøgelser af andelen af forskellige befolkningsgrupper, der anvender den kollektive trafik, og i forbindelse med ruteplanlægningen kan der anvendes vektorregning til udpegning af kortest mulige ruter.

Forløbet kan afsluttes med en præsentation af resultaterne, hvor repræsentanter for kommunen eller det lokale trafikselskab inviteres.

 

Kreditering

Anders Teglgaard Kjær, Skive Gymnasium, i samarbejde med CFU

Samarbejdspartnere:

Materialet er udarbejdet af Centre for Undervisningsmidler (CFU) - en del af af Danmarks Professionshøjskoler.

Siden er opdateret 30. maj 2022 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.