Forløb

Gensidig tiltrækning - påvirker medierne vores samfund og påvirker samfundet dem?

Tager medierne pusten fra os? Eller puster vi til medierne? For hvor meget påvirkes vi egentlig i mødet med medier? Og kan vi påvirke dem? Dette forløb på 7 moduler – især til mediefag B på stx/hf – arbejder med det faglige mål: Teori om mediers betydning for hverdagsliv, kultur og samfund.

Forløbets moduler er på 60 minutter. Det er i sin helhed til B-niveau, men kan i deleelementer også tilpasses C-niveau. Hvor og hvordan nævnes undervejs.

Ud over medieteori om hverdagsliv, kultur og samfund indeholder forløbet også andre dele af mediefags faglige mål og kernestof. Her kan bl.a. nævnes: 

  • Mediefaglig perspektivering af film-, tv og nyere medier ud fra valgte kontekster

  • Medie- og kommunikationsteori 

  • Tværmediale samspil 

  • Kommunikationssituation og målgrupper 

  • Distributionskanaler og delingsværktøjer

 

  1. Planlægning/overvejelser:

Hvert modul har en indbygget naturlig taksonomisk progression, som eleverne arbejder efter. Eleverne opnår en viden om, hvordan man tilegner sig teori, og hvordan de efterfølgende sætter teori i spil i forbindelse med analyse. Slutteligt diskuteres teoriens gyldighed. 

Der er forslag til tekster, som eleverne kan læse, værker man kan se og måder, hvorpå man kan arbejde med teorier og værker.

Forløbet kan indlede eller lægges i forlængelse af allerede eksisterende forløb, der i forvejen har et perspektiv på medier, der påvirker modtageren. 

Forløbets evaluerende og perspektiverende del består af opsamlende øvelser og anbefalinger til mere lærerrettet teori.

 

       2.Forløbets opbygning

Modul 1 – Hvorfor mener vi det, vi mener? De klassiske medieteorier i anvendelse

Formål: 

Siden begyndelsen af 1900-tallet er der udviklet en række teorier om, hvordan medierne påvirker os og vores samfund. Dette modul ser på de tre mest kendte teorier – kanyletorien, to-trinshypotesen og referencemodellen - og sætter dem i spil i såvel dette modul som i resten af forløbet. Modulet kan bruges på C-niveau, hvis man arbejder med nyheder eller fakta, der har til hensigt at påvirke modtageren.

Lektier/materiale: 

Alt efter studieretning og årgang kan man lade eleverne (gen)læse deres teori fra samfundsfagsundervisningen. Man kan også kort selv gennemgå de tre modeller, så man har et fælles grundlag.

Lektien kan f.eks. være kapitel 6. s 133 – 145 i Massemedier og politisk kommunikation, Finn Rasmussen, Columbus 2017. 

Modulets sekvenser:

Sekvens 1:

Læreren gennemgår kort de tre teorier. Eleverne skal efterfølgende tage stilling til, hvordan de selv modtager nyheder. Er de passive modtagere? Eller lader de sig påvirke af kendte mennesker og eksperter? Kan de genkende, at de af og til møder en helt anderledes forståelse af en nyhed?

Sekvens 2:

Læreren har her fundet et eksempel på to-trinshypotesen. Det kan være et klip fra Go´morgen Danmark eller Go´aften Danmark, hvor fredagspanelet diskuterer aktuelle sager. Her kan eleverne efterfølgende diskutere, hvor meget personen i sig selv er med til at påvirke. Er man for eksempel enig med rapperen Jøden, fordi han er sjov? Eller bander han for meget, og derfor er den tidligere politiker Mimi Jacobsen mere overbevisende? Ser eleverne problematikker i, at kendte på denne vis udnævnes til eksperter?

Sekvens 3:

Nu skal reference-modellen afprøves. Man kan her dele eleverne i køn, studieretning eller måske tidligere grundskole eller fritidsjob. På klassen ser man et nyhedsindslag, som gerne må indeholde noget konfliktfyldt. Det kan være et indslag om ligeløn, flygtninge, klima etc. Når eleverne har set det, inddeles de i små grupper, der igen rummer et fællesskab. Det kan være de tre bedste veninder/venner. De får fem minutter til at diskutere, hvad de egentlig mener om det konfliktfyldte emne, hvorefter en talsperson fra gruppen fortæller, hvad de er kommet frem til i plenum. Her øjnes sikkert uenigheder, og har man tid, kan man blande de uenige grupper og lade dem diskutere videre. Til sidst samler man op på, hvad man oplevede. Hvilke forskelle i opfattelse og holdninger så eleverne? Så de en tendens til, at de var mere enige med folk af eget køn? Blev deres holdninger påvirket undervejs? 

Sekvens 4:

Sidste sekvens fungerer som bindeled mellem dette modul og næste. Læreren præsenterer kort filterboble-teorien, som på mange måder ændrer måden, hvorpå vi som modtagere får vores information.

 

Modul 2: Filterboblen bestemmer, hvad du ser

Formål:

Det kan godt være, at man selv trykker på knapperne, når man vælger at se en serie på Netflix. Men hvem bestemmer egentlig, hvad du vælger at se? Dette modul skal gøre eleverne bevidste om, at de på mange måder er under overvågning og derfor manipuleres med, når de går på internettet.

Lektier/materiale: 

Svarre, Peter: "Fanget i filterboblen", Kommunikationsforum, udgivelsesdato ukendt. 

Læs artiklen og understreg de vigtige pointer.

Modulets sekvenser:

Sekvens 1:

Eleverne går i grupper og besvarer følgende spørgsmål i relation til lektien:

  • Hvad er filterboblen?

  • Ifølge Svarre er den både fantastisk og farlig. Hvorfor det?

  • Hvad er der ifølge Pariser sket med internettets udvikling?

  • Hvad viser illustrationen af de to Googlesøgninger på ”Egypt”?

  • Hvad får I selv af resultater, når I søger?

  • Svarre serverer tre årsager til, at internettets filterboble er så speciel. Hvilke? (individuelt tilpassede nyheder, usynlighed, allestedsnærværende)

  • Hvordan fungerer filterboblen på Facebook? Og hvad med på YouTube?

  • Svarre opridser problemer ved filterboblen. Hvilke? (Manglende fælles dagsorden, udsletter dagbladenes monopol, Fake News og unuancerede synspunkter, fastlåste mønstre og manglende kreativitet).

  • Hvilket resultat får I, når I søger på ”BP”? 

  • Svarre peger på nogle kritikpunkter i forhold til Parisers teori? Hvilke og er i enige? (Glorificering af fortidens medier, manglende udvikling og manglende blik for de positive aspekter).

  • Svarre slutter af med at give gode råd til, hvordan man gebærder sig på internettet. Er de brugbare? Hvorfor? Hvorfor ikke? Og kan I selv supplere med flere gode råd?

Sekvens 2:

Eleverne går sammen i par og får nu tid til at undersøge deres egen filterboble. De kan blandt andet få følgende anvisninger:

  • Sammenlign brugerfladen på jeres konti på sociale medier. Hvad lægger I mærke til? Er der forskelle og ligheder? Og hvorfor?

  • Hvis I har Netflix, så prøv at undersøge, hvilke film og serier I hver især anbefales. Kan I gennemskue hvorfor?

  • Dette forløb koncentrerer sig om, hvordan medierne påvirker samfundet og omvendt. Spiller filterboblen en rolle? Og hvordan? 

 

Modul 3 - Bål og brand og død og ulykke. Skræmmekampagnens rolle i samfundsdebatten

Formål: 

Kampagnegenren lægger på ingen måde skjul på, at afsenderen ønsker at påvirke sin modtager og i bedste fald også hele samfundet. Forløbets modul tre og fire beskæftiger sig med skræmmekampagnen - eller forebyggelseskampagnen, som den også kaldes - der i høj grad appellerer til modtagerens frygt og dermed har et ønske om at ændre modtagerens adfærd Men det er en hårfin balance, så virker de efter hensigten? De to moduler kan ligeledes bruges på C-niveau i forbindelse med pilot-produktionen, hvor man kan udvide den praktiske øvelse med mere tid til produktionens faser. 

Lektier/materiale:

Læs Jakob Albrechts artikel ”Skræmmekampagne virker” fra journalisten.dk d.11.02.2019 og understreg de vigtige pointer. Eleverne behøver ikke se eksemplerne, da de kan ses på klassen.

Modulets sekvenser 

Sekvens 1:

Læreren starter med at fremvise forskellige skræmmekampagner. Man kan finde mange på YouTube og artiklen har ligeledes indlejret links til flere. Læreren spørger ind til, hvilken kampagne der umiddelbart er mest virkningsfuld. Dernæst bedes eleverne tage stilling til, hvilken klassisk medieteori, der bedst indfanger modtagerens reaktion. Er det kanyle-teorien, to-trinshypotesen eller referencemodellen? Er der forskel på kampagnerne? 

Sekvens 2:

Eleverne går i grupper eller par, hvor de går i dybden med en enkelt skræmme-/forebyggelseskampagne efter følgende anvisninger:

  • Hvilken frygt og hvilke konsekvenser spiller jeres kampagne på? Hvordan vil I beskrive jeres egen facial coding?

  • Skaber personen/personerne identifikationsmulighed?

  • Svarer tonen i kampagnen til problemets omfang (er det for patosfyldt eller for useriøst)?

  • Lav en næranalyse af kampagnen, hvor I fokuserer på, om form og indhold stemmer overens.

  • Vurdér slutteligt, om kampagnen virker. Kom gerne med løsningsforslag, der kan styrke kommunikationen.

 

Modul 4: Bål og brand og død og ødelæggelse – praktisk opgave

Formål: Eleverne skal i dette modul bruge teorien i praksis. De skal lave et mood-board (definition og skabelon her) til en kampagne, der skal forebygge unges brug af snus. I deres konceptudvikling skal de tage stilling til følgende:

  • Hvordan skal tonen i jeres kampagne være? Alvorlig, ironisk, komisk eller voldsom?

  • Hvilken frygt og hvilke konsekvenser vil I arbejde med?

  • Hvordan vil I sikre jer, at I skaber identifikation?

  • Hvilken klassisk medieteori indfanger jeres modtagers optimale reaktion?

  • Lav et mood-board, hvor I visualiserer filmens æstetik

  • Mood-board og koncept fremlægges på klassen

 

Modul 5:  Kulturelle produkter, der kan ændre verden

Formål: Kan film ændre verden? Kan Netflix? Deres miniserie When They see Us har i hvert fald sendt forargede og chokerede bølger gennem hele verden, siden den havde streamings-premiere 31. maj 2019. I dette modul undersøges det hvordan, hvorfor og i hvilket omfang serien har opnået succes og formået at ændre sin omverden. I læreplanen for mediefag B-niveau under supplerende stof skrives, at der skal indgå materiale på engelsk, hvorfor både lektie og analysemateriale er på engelsk.

Lektie/materiale: 

Se den officielle trailer og indslaget fra NBC News hjemme. 

1) Den officielle trailer  fra Netflix

2) Indslag fra NBC - News

Læg mærke til:

  • Hvilken æstetik benyttes i traileren? Hvilke filmiske virkemidler? Hvilke genremarkører? Og med hvilket formål?

  • Klip nummer to er fra et nyhedsindslag. Hvilke autenticitetsmarkører benyttes? Og hvilken effekt skaber det, når der krydsklippes mellem selve serien og indslaget? 

Modulets sekvenser

Sekvens 1:

Lektien gennemgås. Hvilke problematikker øjner eleverne? Hvor meget er dramatiseret? Hvor meget er faktabaseret? Hvad er fordele og ulemper, når man som instruktør tager udgangspunkt i virkelige hændelser?

Sekvens 2:

På klassen ses dette indslag fra CBS Sunday Morning, hvorefter eleverne i grupper skal forholde sig til følgende:

  • Hvilken genre er der tale om og hvordan ses dette? Kommenter her på både form og indhold.

  • Hvad er instruktørens formål med at lave serien? 

  • Hvilken effekt har det, at virkelighedens Central Park Five er så synlige i lanceringen af serien?

  • Hvad betyder det, at store navne som Oprah Winfrey og Robert De Niro er executive producere på serien?

  • Hvem har ifølge dette indslag ansvaret for, at fem uskyldige mænd dømmes?

  • Hvorfor har vi som modtagere behov for at placere ansvaret?

Sekvens 3: 

Sidste sekvens skal bruges på at undersøge, hvilke konkrete konsekvenser serien har formået at skabe. Bed eleverne google dette. Det kan munde ud i en diskussion af mediernes rolle som vagthund, jagthund eller hyrdehund, som demokratiets vogter eller som gatekeeper. Brugen af begreber og teori afhænger af, hvad eleverne er vant til fra samfundsfag og dansk. Væsentligt er det dog, at eleverne forstår det komplicerede forhold mellem virkelighed og dramatiseret virkelighed. 

 

Modul 6:  Mediekredløbsmodellen og kontekster

Formål: Dette forløb afsluttes en vodcast om kontekstbegrebet. Her konkretiseres og eksemplificeres, hvordan man kan arbejde med teori, områder og begreber, der griber den nye læreplan. Udover dette vodcast kan man læse mere om kontekster i in Det nye Mediefag - et inspirationsmateriale, redigereret af Højer, Michael & Wolfhagen Linneberg, Mette, UVM og Medielærerforeningen 2017, fra s. 32 – 41 via dette link. Modulet er også egnet til C-niveau.

Lektie/materiale:

Ingen lektier. Materiale ses på klassen.

Modulets sekvenser

Sekvens 1:

Eleverne får udleveret et ark med kredsløbsmodellen, som blandt andet findes via dette link til Det nye Mediefag - et inspirationsmateriale,  s. 33, redigereret af Højer, Michael & Wolfhagen Linneberg, Mette, UVM og Medielærerforeningen 2017 på side 33. 

Dernæst vises minuttal 03.31 – 04.46 af Dorte Granilds vodcast om Kontekster, Produceret for UVM, 2019.

Jakob Isak Nielsen: Nyere medier i forskellige kontekster, oplæg på FIP-møde, Odense, 22. marts 2017. Her efter Michael Højer og Mette Wolfhagen Linnebjerg (red.): Det nye mediefag - Et inspirationsmateriale. Medielærerforeningen, 2017. s. 33
© Jakob Isak Nielsen: Nyere medier i forskellige kontekster, oplæg på FIP-møde, Odense, 22. marts 2017. Her efter Michael Højer og Mette Wolfhagen Linnebjerg (red.): Det nye mediefag - Et inspirationsmateriale. Medielærerforeningen, 2017. s. 33

Sekvens 2:

Eleverne går i grupper, der bliver bedt om at lave ”en perspektivering til en selvvalgt kontekst”. Er det på C-niveau, bør det være i forlængelse af og som afslutning på et forløb. Er det som afslutning på dette forløb om mediernes påvirkning på samfundet og omvendt, kan man bruge følgende anvisninger:

“Sidste modul arbejdede vi med When They See Us. Lav på baggrund af jeres arbejde perspektiveringer til samfundsmæssige og kulturelle kontekster, mens I bruger mediekredsløbsmodellen som rettesnor. Tag udgangspunkt i jeres medietekst og forsøg at finde så mange sammenhænge mellem de fire bokse som muligt. I kan blandt andet komme ind på: 

  • Hvorfor bruges der blandt andet æstetiske greb, som vi ellers kender fra musikvideogenren? Kan det hænge sammen med målgruppe, platform, genre eller andet?

  • Hvordan hænger temaerne sammen med afsenderforholdene?

  • Hvad betyder det, at hele serien kan streames på Netflix på én gang og ikke en gang om ugen?

  • Hvordan er dramaturgien tilpasset serieformatet? 

  • Vælg til sidst en enkelt perspektiveringsmulighed som fremlægges for klassen.”

 

Modul 7: Evaluering

 

      3. Evaluering 

Forløbet kan med fordel afsluttes med en som opsamlende, perspektiverende og evaluerende sekvens. Man kan eksempelvis bruge kahoot eller quizlet for at sikre sig, at de mange begreber huskes og er forstået. Spørgsmål kan være:

  • Hvad kendetegner de tre klassiske medieteorier?

  • Hvad er et ekkokammer?

  • Hvilke filmiske virkemidler benyttes ofte i skræmmekampagner?

  • Kan film ændre verden?

  • Hvad er mediekredsløbsmodellen?

  • Etc.

Afslutningsvist kan man bede eleverne om at skrive post-it-sedler med begreber, de har lært i forløbet. Husker de ikke alle, kan læreren supplere med resten. Sedlerne hænges op på tavlen, hvorefter eleverne to og to tildeles et passende antal sedler, som de skal skrive uddybende noter til. Alle noter deles med resten af holdet. 

 

Uddybende teori til læreren:

Hvis man som lærer vil læse mere dybtgående medieteori, der kan bruges i forbindelse med forløbet, så anbefales Medieteori, redigeret af Palle Schantz Lauridsen og Erik Svendsen, Samfundslitteratur, 2018. Følgende kapitler er særlig relevante i dette forløb:

  • Kapitel 4: Mogens Olesen ”Medier som miljø. Medium theory og medieøkologi” s. 66-87

  • Kapitel 7: Palle Schantz Lauridsen og Mogens Olesen ”Offentligheder”, s. 130-152

  • Kapitel 8: Stig Hjarvad ”Netværksmediernes sociologi”, s. 153-175

 

Desuden anbefales følgende artikler:

Andersen, Nina Blom, Jensen, Tine mark, Olesen, Birgitte Ravn: ”Skræk i forebyggelseskampagner - stærkt virkemiddel eller skråplan?”, in Mediekultur, vol 23 nr.42/43, 24/4 2007

Hjarvad, Stig: Framing – introduktion til et begreb og en faglig tekst, in Mediekultur,58 104 – 114, 2015

Munk, Anders Christian ”Ekkokammeret er en illusion” in Kommunikationsforum.dk, udgivelsesdato ukendt

Nielsen, Rasmus Kleis: “Political communication research: New media, new challenges, and new opportunities” in Mediekultur, vol 30 nr. 56, 39/6 2014

 

Kreditering

Anne Juul Møller, lektor i dansk og mediefag, Odder Gymnasium

Siden er opdateret 06. november 2019 af emu-redaktionen
Samarbejdspartnere:
Rettigheder:

Rettigheder

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.