Redskab

Sådan får filmgruppen gode idéer

Hjælp eleverne til at få gode idéer til deres film med 6 øvelser til mediefag på ungdomsuddannelserne. God idéudvikling motiverer elever til faglighed, kreativitet og samarbejde – og giver bedre produkter.

Sådan får filmgruppen gode idéer_Mediefag_Medieproduktion

Lær at lytte til hinanden

Eleverne skal lytte til hinanden og lege. Ud fra 10 gerne lidt umulige ord som fx helikopter, grill, svømmebassin, elastikker, elefanter, snobrød, skrevet på tavlen, planlægger eleverne to og to f.eks. en julefrokost eller en udflugt. Eleverne skiftes til at komme med idéer og bygger videre på hinandens idéer, indtil de ti ord er brugt. Brug 10 minutter på øvelsen.

Rammer og benspænd 

Sæt rammer, ”benspænd” og begrænsning for videoproduktionen op fra starten. Det kunne f.eks. være: lav en video til Facebook på 3 min, som handler om det lokale København, max to personer som medvirkende, målgruppen er turister. Eller lav en video med flytteteknik, som fortæller historien om en genstand fra et museum, længde max 1 min., skal tiltrække unge 15-20 år og lægges på museets hjemmeside. Diskuter emnet/opgaven, varighed, platform og målgruppe. Brug det som et stillads, der støtter og udfordrer. I fiktionsfortællinger kan den naturlige historie desuden bruges som stillads: Hvordan ville en situation normalt forløbe, og hvordan kan I dreje på knapperne for at ændre forventningerne?

Brainstorm enkeltvis og i gruppe med observation

Arbejdet sættes i gang med fem minutters individuel brainstorm. Lav derefter en gruppebrainstorm, først med ideudvikling uden kritik med mange ideer på bordet. Se herefter ser eleverne kritisk på ideerne og vælger de ideer ud, som de  synes er bedst at gå videre med. Dernæst brainstormer eleverne igen uden kritik på disse ideer osv. Både udviklingen med og uden kritik må gerne føles ”langt ude” i de første par runder. Brug post-its til at samle idéerne.

Udnævn et gruppemedlem til at notere forløbet ned, for at sikre at alle deltager. Spørgsmål til overvejelse: Kommer alle til orde? Er der nogen, der dominerer? Tager ansvar? Kommer med bedømmelser? Laves der alliancer? Rapportskriveren deltager i processen, og en lille rapport afleveres til læreren.

Inspiration gennem erfaring fra film- og videoklip

Gruppemedlemmerne kan vise klip fra film eller videoer, de er kommet til at tænke på, således at der opstår en slags referencearkiv, man kan bygge videre på. Det kan bruges til æstetik, indholds-, og formattænkning. Man kan f.eks. fortælle en fiktionshistorie som om, det var en dokumentar (Mockumentary) eller bruge tegn som f.eks. hashtags, likes og @ i en tekstet dialog, der fortæller om en faktuel historisk begivenhed.

Association via billeder og ord

Vælg billeder, der inspirerer til fantasi. F.eks. et billede af to drenge, der sidder i hver sin indkøbsvogn midt i en vandpyt. Hvem er de – hvad drømmer de om, og hvor skal de hen? Hvordan kan det knyttes til det emne, I arbejder med?

Du skaber en samling billeder, og gruppen vælger et, taler om, hvad hvert enkelt gruppemedlem ser i billedet, klistrer det op på et større papirark og skriver stikord på papiret til det, der bliver sagt. Derefter vælges endnu et billede. Når en idé fænger, associerer gruppen videre ud fra det. Billederne bliver en slags idé-moodboard, man kan vende tilbage til.

Du kan også lade gruppen associere direkte på den sproglige formulering af det emne, I arbejder med – og blive ved længe. De første associationer er dem, der ligger tættest på emnet (København: Tivoli, Strøget, trafikpropper), men vi skal gerne langt væk fra udgangspunktet (København: musikant, labyrint, krokodille).

Ekstreme karakterer, ændring af målgruppe

Gruppen vælger en fiktiv eller faktuel person, de alle kender, og forestiller sig, hvordan denne person ville forholde sig til det emne, I arbejder med. Man kan også længere henne i idéarbejdet ændre målgruppe, fra f.eks. voksne til børn. Det kan være, at man på denne måde finder ud af, at noget kan fortælles mere spændende eller kan forklares bedre.

Tværmedialitet

Det kan være en god og original idé at lade eleverne samtænke sociale medier, så en del af fortællingen på én platform supplerer en anden del på en anden platform. For at forstå hele fortællingen skal man ind og søge på flere platforme. Det kunne være et mysterium, der starter med en 3 x 1 minutters video på YouTube om en forsvunden person. Den forsvundnes eller skurkens profil kommer på Facebook, et spor i et billede lægges på Instagram og giver et hint til, hvad der er sket, en kort tekst om sagen på Twitter og et klip fra en lydfil leder frem til mysteriets løsning.

 

Kreditering 

Anne Schepelern, Film- og Medievidenskab, Institut for Kommunikation på Københavns Universitet.

unpublished


Lær at lytte øvelsen er inspireret af øvelser fra ”Den Kreative Platform”, AAU. 

Rammer og benspænd Heidi Phillipsen (2009) ”Spilleregler i filmskabelse – behjælpelige begrænsninger” i Dansk film i Krydsfeltet mellem samarbejde og Konkurrence. Red. Mathieu og Pedersen.

Brug af billeder, ord og ekstreme karakterer: Biskjær, Dalsgaard & Halskov (2010), ”Creativity Methods in Interaction Design”, Desire ’10, Proceedings of the 1st DESIRE: Creativity and innovation in Design, Network Conference of Creativity and Innovation in Design.


Siden er opdateret 25. februar 2020 af emu-redaktionen
Samarbejdspartnere:
Rettigheder:

Rettigheder

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.