Forløb

Hvad er kærlighed?

Forløb til kemi B. Grupperne skal forestille sig at de er lobbyister for kemiindustrien. De er hyret til at lave en oplysningskampagne til den almene dansker om at viden om kemi er fundamentalt for at forstå hvad kærlighed er.

Leveret af fagkonsulenten som supplement til vejledningen for faget.

Kemiindustrien håber ad den vej at sørge for at der gives midler og privilegier, så de fortsat kan forske og udvikle nye stoffer. For at lobby-grupperne kan lave kampagnen, er de nødt til selv at skaffe sig viden om hvordan kemi og kærlighed hænger sammen. Omfang: 9 moduler á 90 minutter.

 

Kernestoffet i forløbet omfatter følgende:

  • Polaritet og opløselighed
  • Intermolekylære kræfter
  • Organiske stofklasser
  • Spektrofotometri
  • Organiske reaktionstyper

 

Introduktion og baggrund

Kernestoffet sættes ind i en narrativ ramme og tematiseres. Forløbet er lagt an på gruppearbejde som den dominerende arbejdsform.

 

Følgende skriftlige produkter udarbejdes i forløbet:

  • Screencast om et signalstof
  • Film om feromoner
  • Film til oplysningskampagne om hvad er kærlighed og hvordan kan vi påvirke den 

 

Gennemførsel

1.  , 2. og 3. modul

Intro om kærlighed:

 

Tanken i nedenstående gruppearbejde er at grupperne selv sætter sig ind i det relevante kernestof og laver træningsopgaver om det før de anvender det på deres signalstof.

 

Gruppearbejde: Screencast om et signalstof

  • Vis den kemiske opbygning i MarvinSketch + med molekylbyggesæt
  • Hvilke funktionelle grupper indeholder signalstoffet?
  • Hvilke intermolekylære bindinger er der mellem signalstof-molekylerne samt signalstof-molekyler og vand-molekyler?
  • Hvor polært/upolært er signalstoffet? Er det opløseligt i vand?
  • Hvilken funktion har signalstoffet i kroppen?
  • Hvordan dannes/nedbrydes de enkelte signalstoffer i kroppen? Hvilke reaktionstyper er der tale om?

 

Signalstofferne serotonin, dopamin, oxytocin, østrogen og testosteron og phenylethylamin fordeles mellem grupperne.

 

4. modul

I matrixgrupper: Svarene på spørgsmålene diskuteres igennem. 

Tilbage i grupperne: Screencasts optages

 

5. modul

Hver gruppe ser og kommenterer to andre gruppers screencasts.

Opgaver om signalstofferne.

 

6. modul

Laboratorieøvelse: Hvilken person er mest forelsket?

Spektrofotometrisk bestemmelse af dopamin i urinprøver (i virkeligheden quinolingult i æblejuice).

 

7. modul

Feromoner: hvad er det? Hvordan øges det i kroppen?

 

 

8. modul

Oplysningskampagne : video omkring hvad er kærlighed og hvordan kan vi påvirke den?

Krav: Grupperne skal inddrage deres screencast om signalstof og de to forsøg/undersøgelser

 

9. modul

Afslutning på forløb

  • Oplysningskampagner ses
  • Evaluering. Test i kernestoffet - eleverne laver evt. selv quiz.

 

 

Kreditering

Udarbejdet af Anne Boie Johannesson ud fra forløb lavet af:

Jane Savskov Runager, Learnmark Horsens
Rune Hansen Pedersen, EUC Nord
Rebekka Bartholdy Neergaard, Aalborg Tekniske Gymnasium
Gitte Ebersbach Charbon, EUC Sjælland

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.