Lovgivning

Hvad er ændret i læreplanerne 2017?

I læreplanerne 2017 er der en øget præcisering af de faglige mål samt af kernestoffet. Læreplanerne er blevet ensrettede dels med hensyn til indhold og dels i forhold til formuleringerne mellem uddannelser på samme niveau..

Af Mette Malmqvist, fagkonsulent kemi og bioteknologi.

Der er blandt andet i de faglige mål i læreplanerne præciseret, at eleverne skal kunne anvende digitale værktøjer i en konkret faglig sammenhæng. 

Nedenfor nævnes enkelte eksempler på ændringer i forhold til kernestof.

I læreplanen for bioteknologi A er der tilføjet bioinformatik og i forbindelse med enzymkinetikken er der tilføjet kompetetiv og nonkompetetiv inhibering. I læreplanen for kemi A, htx og stx er tilføjet relevante egenskaber for phenoler. I læreplanen for kemi B, htx og stx er tilføjet spektrofotometri.

Der er i alle læreplaner beskrevet nogle krav til fagligt samspil. Kravene er på kemi A, som studieretningsfag og bioteknologi A at lave et forløb med matematik A. Kravet på kemi B, som studieretningsfag er at lave et forløb med et andet studieretningsfag.

Der er i forbindelse med den mundtlige prøve nu kun en prøveform. De mundtlige prøveformer har fokus på at give eksperimenter samt anvendelsen af den kemifaglige viden en større plads i forbindelse med eksaminationen. De væsentlige ændringer er i:

  • Bioteknologi A, hvor der er 24 timers forberedelse og dermed ændrede krav til opgaven.
  • Naturvidenskabelig faggruppe (hf), hvor der nu er en intern samt en ekstern mundtlig prøve.
    Prøverne indgår tilsammen med vægten 1,5 i hf-eksamen. Den interne og eksterne mundtlige prøve vægtes ens.
  • Hf-enkeltfag, hvor opgaven tager udgangspunkt i eksperimentelt arbejde og bilaget skal danne baggrund for faglig uddybning og perspektivering. Perspektivering omfatter både evnen til at perspektivere mellem fagets områder og ud af faget. Opgaverne uden bilag udleveres inden prøven.
  • Kemi A, htx og stx, hvor der er 60 min forberedelse og bilagsmaterialet skal danne baggrund for faglig uddybning og perspektivering med inddragelse af faglige metoder, kernestof og supplerende stof. Dele af bilagsmaterialet er ikke kendt fra undervisningen.
  • Kemi C, stx, hvor eleverne udfører et eller flere kendt(e) eksperiment(er) samt får udleveret et bilagsmateriale, der skal danne baggrund for faglig uddybning og perspektivering. Opgaverne uden bilag udleveres inden prøven.

For yderligere overblik henvises til læreplanen 2017, der for

De nye læreplaner/vejledninger gælder for de nye 1.g’er og 1. hf’er. Dog skal ikke glemmes, at for 2.g’er, 3.g’er og 2. hf’er i skoleåret 2017/18 gælder fortsat 2013-ordningen, og derfor er det vigtigt de næste par år, at man både er godt orienteret i læreplanerne for både 2013 og 2017. Der er mulighed for, at hold på 2013-ordningen kan overgå til de nye læreplaner.

Dette kræver dog at institutionens leder beslutter dette inden undervisningens start i det pågældende fag, men det er dog kun muligt for fag, der ikke afsluttes med en centralt stillet skriftlig prøve, se evt. https://uvm.dk/gymnasiale-uddannelser/proever-og-eksamen/nye-skriftlige-proever 

Det betyder, at kemi A efter 2017-ordning kun er aktuel for fx elever, som er påbegyndt 1.g
efter den 1. august 2017 og som får kemi A enten som studieretningsfag eller som valgfag i 3.g. Tilsvarende er den nye ordning for bioteknologi A/stx først aktuel for de 1.g’er, som er begyndt efter 1. august 2017. Samtidig skal man i htx også være opmærksom på den nye ordning for bioteknologi, som gælder for de nye 1.g’er.

 

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.