Aktivitet

Innovativ Madkemi - Grønt er godt

Eleverne skal ud fra en række ingredienser undersøge hvordan de bedst fremhæver smagen af henholdsvis broccoli og grønne asparges samt tilbereder dem, så de bliver mest sprøde. Udarbejdet til kemi B HTX, 1. år

Øvelsen egner sig godt til at vække elevernes interesse for naturvidenskab samt at sætte kemi i relation til noget de kender fra deres hverdag.

  • Faglige mål:
    • Tilrettelægge og gennemføre simpelt kvalitativt og kvantitativt eksperimentelt arbejde under hensyntagen til laboratoriesikkerhed og i tilknytning hertil opstille og afprøve hypoteser
    • Formulere sig struktureret såvel mundtligt som skriftligt om kemiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer
    • Demonstrere viden om fagets identitet og metoder

  • Kernestof:
    • Polaritet
    • Organisk kemi
    • Anvendelser af kemi inden for teknik, produktion og teknologi.

Øvelsen er tilrettelagt således at eleverne opnår en bred forståelse af kemi og dets betydning i hverdag og omverden. Der er en god balance mellem basal kemisk viden og anvendelse af denne i forskellige sammenhænge.

Planlægning/overvejelser

Der lægges i høj grad vægt på, at eleverne arbejder innovativt og induktivt.

Øvelsen kan indgå som et led i et forløb om polaritet eller organisk kemi og fx smagsstoffer eller som et tværfagligt forløb i fx NV eller SO.

Evaluering og refleksion

Efter øvelsen kan gruppernes erfaringer, processer og konklusion drøftes på klassen og klassen kan evt. prøve at lave det mest sprøde og velsmagende grønt efter én og samme opskrift (og med stor sandsynlighed opnå forskellige resultater)

Kreditering

Inge Findorf, ifi@college360. dk i samarbejde med Marianne Joost Støckler, Jo Bech Pedersen og Hanne Lodberg Olsen

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.