Nyhed

Nyt fra fagkonsulenten i IT-fagene - oktober 2020

Om SRP/SOP/EOP, Vejledninger, Efteruddannelse,  FIP – Faglig udvikling i praksis, fagdidaktisk kursus, It-fagligt forum. og It-lærerforeningen

Efterårsferien er ved at være slut. Jeg håber, at I har nydt afbrækket i denne meget hektiske tid. Det er en stor udfordring med de sporadiske hjemsendelser, og ofte må vi undervise fysisk og have hjemsendte elever med online. Dette stiller store udfordringer til os som lærere. Dertil kommer, at man kan føle sig utryg i situationer hvor afstandskrav på 1 eller 2 meter ikke kan overholdes.
 

En særlig udfordring i vores fag er, at vi tit har brug for at se på elevernes skærme. Her prøver jeg at vænne mig til at få eleverne til at dele deres skærm på den platform, min skole benytter.
Det er opmuntrende at se og høre, hvor gode alle har været til at tilpasse sig, og at det alligevel er lykkedes at lave god undervisning under disse svære betingelser.
I sommer deltog jeg sammen med 44 kolleger i kurset Videnskabsteori for Informatikfaget på IND KU. Kurset bestod bl.a. af 3 dages online se-minar, og det var skønt at diskutere videnskabste-ori med engagerede kolleger. Der var nogle spæn-dende og relevante emner på kurset, og kurset fik en flot evaluering, hvor 85% af svarerne var enig eller helt enig i at kurset har været udbytterigt.
Derfor er jeg glad for at kunne meddele, at kurset vil blive udbudt igen til næste år. Mere om dette senere i nyhedsbrevet.
Fra kursets onlineplatform hvor deltagerne blev opfordret til at præsentere sig selv.
De første kursister på uddannelsen Master i informatik-undervisning er netop startet på uddannelsen. Det bli-ver spændende at følge, og det er dejligt, at der endelig er en samlet uddannelse, der kan give faglig kompe-tence til at undervise i informatik. Dette betyder også, at der nu er et sted, hvor man kan få vejledning om hvilke kurser, man kan tage, hvis man mangler enkelte dele af de faglige mindstekrav.

Læs mere i filen her øverst på siden

Siden er opdateret 26. april 2021 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.