Idræt i grundskolen - hvad kan vi forvente i gymnasiet? - Idræt - STX

Det alsidige idrætslige indhold

Idræt i grundskolen er sammen med engelsk det 3. største fag målt på antallet af timer, der er afsat til undervisning.

Det består af tre kompetenceområder og otte forskellige færdigheds- og vidensområder- og mål. De tre kompetenceområder er Alsidig idrætsudøvelse, Idrætskultur og relationer samt Krop, træning og trivsel.

Herunder ligger otte færdigheds- og vidensområder og -mål, hvor eleverne skal arbejde med: Redskabsaktiviteter, boldbasis og boldspil, dans og udtryk, kropsbasis, løb, spring og kast, fysisk aktivitet og fysisk træning, natur- og udeliv samt vandaktiviteter.

Færdighedsområderne er således anderledes inddelt end i gymnasieskolen, så eleverne har ikke kendskab til gymnasiebekendtgørelsens tre færdighedsområder: boldspil, musik og bevægelse samt nye og klassiske idrætter. Det kan derfor være en god ide at sørge for, at eleverne allerede tidligt i deres 3-årige forløb får kendskab denne forskel.

Grundskolens idrætsundervisning er i fagbeskrivelsen splittet op i fire forløb: 1.-2. kl., 3.-5.kl., 6.-7.kl og 8.-9.kl. Forløbene er bygget op, så der hele tiden er en rød tråd, der gennemsyrer de færdigheds- og vidensmål, eleverne skal opnå.

Progression i grundskolen

Eleverne skal ifølge fagbeskrivelsen i de mindste klasser i færdighedsområdet: Dans og udtryk kunne bevæge sig rytmisk til en variation af musikformer og efter 5. klasse kunne grundlæggende bevægelser inden for dans. I 7. klasse skal eleverne kunne udføre sammensatte bevægelsessekvenser inden for kulturelle danse og i 9. være i stand til at beherske komplekse bevægelsesmønstre i koreografier.

Tankegangen i at gå fra det simple til det komplekse er altså ikke fremmed for eleverne, når de møder hovedområdet musik og bevægelse i idrætsundervisningen i gymnasiet. Undervisningen kan derfor med fordel opbygges på samme måde, så der i 1.g undervises i simple gymnastiske bevægelser med enkle dansetrin og sammensætninger. I 2. g udvides til mere komplekse serier som en gymnastikserie, en stepaerobic-serie eller en dans som eksempelvis Jive. I 3. g kan kreativiteten i højere grad inddrages i form af et mere performancepræget forløb.

Andre kompetencer end de kropsligt funderede

Det er ikke kun færdigheder og kropslige kompetencer, der præger idrætsundervisningen i grundskolen. Teori er også et centralt element helt fra indskolingen. I de fleste idrætsmoduler vil der være timeouts, hvor eleverne får mulighed for at reflektere og sætte ord på de handlinger og bevægelser, de netop har været igennem. Teoriinddragelsen i grundskolen adskiller sig dermed ikke væsentligt fra gymnasiet, og eleverne bør være vant til, at den praktiske idrætsundervisning løbende afbrydes af mere teoretiske dele.

I grundskolen skal eleverne forholde sig til idrætsnormer og - kulturer inden for en given idrætsgren. Hvordan er fx ballet kulturelt funderet i forhold til fodbold? Eller hvad sker der med foreningslivet, når der kommer kommercielle spillere som fitnesscentre på markedet? Eleverne skal også være i stand til at kunne se strukturer i samfundet og i de forskellige måder at organisere idræt på i en samfundsmæssig kontekst. Sundhed, trivsel og identitet er også væsentlige faktorer, der er fokus på i idrætsundervisningen i grundskolen.

Eleverne fra grundskolen klædes altså på til at arbejde med den del af gymnasiets læreplan, det handler om at opnå faglig fordybelse, viden og kundskaber inden for basale natur- og sundhedsvidenskabelige samt humanistiske og samfundsvidenskabelige begreber om fysisk aktivitet, livsstil og idrætsvaner.

Prøven i idræt

Til slut i grundskolen kan faget blive udtrukket til eksamen. Eleverne skal evt. op til en afsluttende gruppeeksamen, hvor de skal demonstrere færdigheder og kompetencer samt kunne deltage i en reflekterende samtale om deres idrætseksamensprogram. Eleverne træner gennem læseferien på at stykke et eksamensprogram sammen. Programmet tager udgangspunkt i to lodtrukne indholdsområder, hvor eleverne viser deres ypperste færdigheder og demonstrerer de kompetencer, de har opnået gennem de sidste 9 års idrætsundervisning.

Når eleverne skal til eksamen i gymnasiet, har de altså stort set allerede oplevet eksamensformen med den praktiske gruppeeksamen.

En god start i gymnasiet

Eleverne er vant til teoriinddragelse, og det vil derfor være en god ide, at fastholde den praksis allerede fra introforløbets start, for at eleverne kan få forståelsen af dette fortsætter i gymnasiet.

Den praktiske del af idrætsundervisningen kan oplagt introducere gymnasiets tre færdighedsområder eksempelvis som 3 moduler i hver af disciplinerne: Ultimate, folkedanse og grundtræning. Herved vil eleverne opleve, at der også i gymnasiet arbejdes med forskellige færdighedsområder, men at de altså er forskellige fra grundskolen.