Pickleball

Spillet er et hurtigt ketsjerspil, der trækker på elementer fra både badminton, tennis og bordtennis. Spillet blev opfundet i USA i 60’erne, og i løbet af dette årtusinde er væksten i antallet af pickleballspillere gået stærkt. Pickleball var i 2019 det hurtigst voksende spil i USA.

Selve spillet minder i sin grundidé om tennis, hvor bolden må røre jorden mellem slagene, men hvor det også er tilladt at slå en flugtning, hvor bolden ikke har rørt jorden først. Det særlige for Pickleball er, at det ikke er tilladt at slå en flugtning før det 2. slag efter en serv, og at det ikke er tilladt at slå flugtninger, hvis spilleren betræder feltet foran badmintonservelinjen. Det spilles ligesom øvrige ketsjerspil i single-, double- og mixdouble-udgaver. Se en af de mange introduktionsvideoer på Youtube.

Taktikken

Taktikken i pickleball handler for dygtige spillere i høj grad om at erobre nettet og vente på, at modstanderen returnerer en bold, der er høj nok til, at det er muligt at lave et angrebsslag. Derfor ses sjældent det baglinjespil, som kendes fra tennis. I stedet er der meget fokus på den såkaldte 3. bold.

Den 3. bold er andet slag efter serven, og spilles for det meste på en måde, der svarer til badmintonspillets drop. Bolden spilles i en blød og høj bue, så den har et lille opspring i området mellem servefelt og net. Da det ikke er tilladt at slå direkte til bolden, mens spilleren står foran servefeltet, skal modspilleren altså vente til at bolden springer op igen, og dermed bliver det så godt som umuligt at slå et angrebsslag. I pickleballkampe ses der herefter en duel ved nettet - svarende til badmintonspillets netdrop - indtil der opstår muligheden for et angreb.

Undervisning i Pickelball

I undervisningssammenhæng er spillet særdeles velegnet. Der spilles på en bane, der har næsten samme mål som en badmintonbane, så spillet kræver ikke andre investeringer end bats og bolde. Priserne for bats og bolde ligger i samme leje som priserne på badmintonketsjere, men holdbarheden er væsentligt længere.

Pickleball egner sig både til elever, der tidligere har erfaringer med andre typer af ketsjerspil og til begyndere. På grund af det relativt korte bat er øje-hånd-koordinationen noget lettere end med de længere ketsjere i badminton og tennis. Det er muligt at skrue bolden på samme måde som i bordtennis og tennis, hvor der kan laves de klassiske over- og underskruede bolde.

Hvor både badminton og tennis falder noget fra hinanden, hvis spilleren ikke behersker den grundlæggende teknik i slagene, kan pickleball fungere noget bedre uden korrekt greb og teknik i slagene. Læringskurven er mindre stejl end i badminton og tennis, og der skabes helt fra start en følelse hos eleverne af at mestre de helt grundlæggende elementer i spillet. Sammen med højt tempo og smil på læben er der lagt op til en øget motivation hos eleverne til at lære tekniske aspekter i spillet og dermed blive bedre.

Øvelser

En konkret tilgang til spillet og progression i øvelserne kunne se ud som følgende:

1. Slå til hinanden med små korte flugtninger ved nettet for at få en fornemmelse af bold og bat.
2. Træd lidt tilbage på banen, og lad bolden hoppe, inden der slås til bolden for at få en fornemmelse af at slå til en hoppende bold.
3. Serv, hvor der øves på at slå dybt i banen. Senere kan eleverne arbejde med forskellige måder at skrue bolden på.
4. Slag fra baglinje til bagline. Efterhånden som eleverne mestrer slaget, kan de begynde at arbejde med de forskellige forhånds- og baghåndsgreb, der kendes fra tennis.
5. Drop-slaget der ofte bruges som det 3. slag, hvor bolden returneres højt og kort.
6. Angrebsslaget, hvor der slås hårdt ned i banen eller ind på kroppen af modspilleren.

Spilsituationer kan organiseres helt som de klassiske ketsjerspil i eksempelvis: Halvbane single, rundt om nettet, kongens bord osv.

Alle de forskellige slag, tekniske og taktiske elementer, yderligere forklaringer af regler mm. er forklaret og vist i en lang række videoer på YouTube. Her er det muligt visuelt at udforske pickleball-universet og få inspiration til undervisningen

Kreditering

Henrik Lindgaard Møller, Varde Gymnasium, i samarbejde med CFU