Artikel

KS - Tre fag én sag

Kultur og samfundsfaggruppen udgør et samarbejde mellem historie, religion og samfundsfag, der bevæger sig på det humanistiske og det samfundsvidenskabelige felt. Dette giver en særlig flerfaglighed, der fungerer, fordi vi bruger hvert fags metoder til at løse faglige, nutidige problematikker.

Flerfaglighed

Når der arbejdes flerfagligt, er den vigtigste metode indsamling af empiri. Det er her den kritiske tilgang til ethvert materiale kommer til sin ret. Den systematiske indsamling og bearbejdning af relevant empiri trænes og flerfagligheden træder frem, når fagene samarbejder om at belyse og løse problemet. 

 

At arbejde problemorienteret 

Det flerfaglige samarbejde begynder i problemformuleringsfasen. Problemformuleringen kan tage sit udspring i nutidige forhold eller være en undren over noget fortidigt, der stadig har en form for aktualitet. Problemformuleringen skal være flerfaglig og bevæge sig på forskellige taksonomiske niveauer. En god måde at sikre sig dette på er at begynde problemformuleringen med hvorfor- eller hvordan- spørgsmål. Det skal være muligt at udfolde problemformuleringen i underordnede problemstillinger, som kan bevæge sig på flere taksonomiske niveauer. Hvert fag har gennem sine metoder værktøjerne til at tilgå problemet på forskellig vis. Hvert fag bearbejder empirien med sin værktøjskasse, og det flerfaglige samarbejde kommer til sin ret, når man opdager, at de mange vinkler giver flere detaljer og flere svar og dermed flere mulige løsningsforslag end det enkelte fag kunne have frembragt.

 

Enkeltfaglighed og det flerfaglige

I kultur-og samfundsfagsgruppen er det sagen og ikke faget, der er i centrum. Det metodiske arbejde begynder, når der formuleres et problem, og fagene byder ind med metoder til at bearbejde den empiri, der er relevant for sagen. De tre fag bidrager til det flerfaglige samarbejde ved at træne egne teorier og metoder. 

 

  • Historiefaget bruger forskellige teorier, der udgør forklaringsmodeller til historiske og nutidige spørgsmål. Kildekritik, diskursanalyse og andre analysemodeller bruges til at bearbejde fortidig og nutidig empiri. 

  • Religionsfaget har kva sin forankring i både det humanistiske og det samfundsvidenskabelige fakultet metoder, som deles med historiefaget og samfundsfag, men har også egne metoder som fx udefra-indefra synsvinklen og den komparative metode fra religionsfænomenologien. 

  • Samfundsfag bruger eksperimentel metode, komparativ metode, kvalitativ og kvantitativ metode og case-metode til at besvare samfundsmæssige spørgsmål.

 

Hermeneutisk metode

Kultur- og samfundsfaggruppens empiri er alle slags menneskelige udtryk såsom tekster, billeder, film. Disse mange forskellige kilder bearbejdes gennem fortolkning. Dertil bruges fagenes metoder, men fælles for alle metoderne er, at vi fortolker gennem den hermeneutiske spiral, på den måde at vi forstår de enkelte dele af kilden ud fra helheden, og vi forstår helheden ud fra de enkelte dele. Vi indarbejder viden fra kildens kontekst til at fortolke og forstå kilden. 

 

Feltarbejde

Feltarbejde er en anvendelig metode til selv at indsamle empiri. Det være sig observationer, interviews eller indsamling af statistiske data. Et udgangspunkt for feltarbejde er elevernes position som objektive og neutrale agenter, således ligger der en etik bag feltarbejdet. Udformning af interviewspørgsmål, spørgeskemaer og observationer kan opstilles som interviewguides inden feltarbejdet, således er eleverne med til at skabe deres egen metodik. 

 

Synopsis

Arbejdet med synopsis er en særlig metode, der kræver, at empirien er blevet bearbejdet i sådan en grad, at man kan koge det ned til det absolut vigtigste. Synopsens hovedfokus er den flerfaglige problemformulering og indeholder derudover flere underordnede problemstillinger, der kan være enkeltfaglige og/eller flerfaglige.

 

Kreditering

Dorte Ziggy Thelander, lektor på Vestegnen HF & VUC, Kursusleder for fagdidaktik i religion.

I samarbejde med:

Materialet er udarbejdet af Centre for Undervisningsmidler (CFU) - en del af af Danmarks Professionshøjskoler.

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.