Kontrafaktisk historie

Kontrafaktisk historie er en subdisciplin i historie, hvor man forestiller sig, hvad der ville være sket, hvis en bestemt situation var faldet anderledes ud. Fx hvis Hitler var blevet myrdet ved attentatforsøget i 1944. Kontrafaktisk historie kan skærpe elevers fokus på sammenhænge og være en anderledes og motiverende tilgang til historie. Egner sig desuden fint til repetition. 

Historie_stx_hf_kontrafaktisk historie

Hvad var afgørende?

Den kontrafaktiske tilgang kan give et skærpet fokus på den reelle kontekst for begivenhederne, fordi tilgangen implicit er med til at pege på, hvilke faktorer der dels var afgørende for, at tingene alligevel faldt ud, som de gjorde, dels hvilke faktorer der var mindre betydningsfulde.

Ifølge historieprofessor Rasmus Dahlberg i artiklen ”Nazisterne overgiver sig aldrig” (Sven Johannesen, Information 26/4 2012) kan kontrafaktisk historie fungere som et spejl, hvori man kan se den faktiske historie tydeligere: "Hvis vi siger, at Churchill var en vigtig person i verdenshistorien, så siger vi samtidig, at historien var gået anderledes, hvis han ikke havde levet. Det får os til at overveje, hvad der har betydning, og hvad der ikke har". 

Den britiske historiker Arthur Marwick mener ligefrem i artiklen “Hvad nu hvis” (Gerhardt Eriksen, JP 13/6 2001), at "vi kun forstår, hvad der skete, ved at stille det over for, hvad der kunne være sket". Der er således gode argumenter for at bringe elementer af kontrafaktisk historie ind i historieundervisningen.

 

I undervisningen

Kontrafaktisk historie må aldrig blive ren fiktion og fri fantasi. Som Rasmus Dahlberg fremhæver i ovennævnte artikel, så giver det ikke mening at forestille sig, hvad atombomber kunne have gjort under 1864-krigen. De alternative scenarier skal være tilpas realistiske for, at det kontrafaktiske blik skal give mening. Desuden er slet ikke så nemt at arbejde kontrafaktisk, da det kræver stor viden om de faktiske forhold. Derfor giver kontrafaktiske tilgange som regel bedst mening som repetition. Nedenfor er der angivet et par eksempler på, hvordan der kan arbejdes kontrafaktisk.

Se kontrafaktisk historie
Lad eleverne se udsendelsen "Da Danmark var kommunistisk". (findes bl.a. på MitCFU.dk som anden halvdel af DR-temaet "Hvad nu hvis..." sendt 14.11. 2009). Sæt udsendelsen i gang uden at fortælle eleverne, at der er tale om kontrafaktisk historie. Se hvor lang tid, der går, inden de reagerer. Spørg dem så om, hvad der fik dem til at studse over fortællingen.

Efter gennemsyn drøftes kontrafaktisk historie med eleverne - samt kildekritik og manipulation via levende billeder.

Skriv kontrafaktisk
Det er oplagt at lade eleverne skrive kontrafaktiske fortællinger, som afslutningen på et forløb, idet den faktiske viden på det tidspunkt må formodes at være på plads.

Vælg overskuelige eksempler til eleverne. Dvs. eksempler, som er velbelyste, og hvor alternative scenarier måske også dengang - i samtiden - var tydelige for de involverede aktører - som fx besættelsen af Danmark d. 9. april og Cubakrisen 1962.

Lad evt. eleverne lave små videoer til fortællingerne. Det kan fungere som ekstra motivation.
 

Kreditering

Lars Due Arnov, Gribskov Gymnasium/Center for Undervisningsmidler v. Københavns Professionshøjskole. 

Siden er opdateret 20. februar 2020 af emu-redaktionen
Samarbejdspartnere:
Rettigheder:

Rettigheder

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.