Grib den lokale historie

Undervejs i forløbet arbejder eleverne meget selvstændigt, og lærerens rolle er fortrinsvist at være facilitator og coach for eleverne. I den forbindelse er det vigtigt at insistere på at få indblik i elevernes arbejde og proces. Ellers risikerer man, at eleverne ikke rigtig kommer i dybden hverken med indholdet eller med produkterne. Det er også en god idé at gøre en del ud af at forklare formålet med forløbet og gerne skitsere processen tydeligt.

Eleverne arbejder i grupper i hele perioden. I projektet orienterer eleverne sig først om temaer, løsninger og produkter, hvorefter de selv vælger sig ind i grupper efter interesse. Læreren kan også lave grupperne på forhånd. Det kan give bedre styring og kontrol samt differentiering, men omvendt risikerer man, at den interessebårne motivation bliver mindre.
Endelig er det en god idé at gøre det klart for eleverne, at de (også) skal arbejde med projektet som lektier derhjemme. Hvis skolen har tilknyttet timer til skriftlighed i faget, så kan man også med fordel vælge at lade elevernes produkter indgå som (udvidet) skriftlighed. 

Forløbets opbygning

Forløbet er inddelt i seks moduler. 

Modul 1: Intro og gruppedannelse

Aktiviteter: Forløbet og den innovative tilgang præsenteres og forklares for eleverne. Læg vægt på, at der skal laves noget, der skaber værdi for andre uden for skolekonteksten. Vis for eksempel dernæst Innohows YouTube-video ”innovation på 2 minutter” og et klip fra DRs ”Løvernes Hule”.

Kom også ind på, hvad lokalhistorie er for noget, og hvorfor det er vigtigt. Præsentér eleverne for nogle mulige lokalhistoriske temaer/fænomener samt løsninger og produktformater (eller mock-ups), som de kan arbejde med. Som inspiration se Bilag 2: Temaer og Bilag 3: Formater - Produkter/løsninger og tilhørende medier. 

Giv eleverne tid til at orientere sig i temaerne og slut af med at lade eleverne vælge sig ind i grupper. 

Modul 2:  Idéudvikling og materiale

Aktiviteter: Lad eleverne brainstorme individuelt hjemmefra (lektie). Sæt dem dernæst til at se på de forskellige temaer og på den baggrund overveje tema, idé og produkt/mock-up. Hvis man samarbejder med fx et arkiv eller museum, kan det være en god idé at placere modulet dér og opstille krav til, at en kilde, et billede eller en genstand skal inddrages i arbejdet med det konkrete lokalhistoriske fænomen. Det gør som regel, at eleverne kommer bedre i dybden med det historiske fænomen.

Modul 3: Idéfastlæggelse og produkt

Aktiviteter: Eleverne snævrer deres idé ind og lægger sig fast på idé og produkt. I den proces kan man med fordel arbejde med øvelsen ”rolletombola”, der hjælper til med at tydeliggøre hvilke målgrupper, som det vil være bedst at arbejde med i forhold til valg af tema og tilhørende ide.

For at inddrage de øvrige elevgrupper kan øvelsen ”rejseholdet” også anbefales. I den øvelse skal elevgrupperne besøge hinanden og give gode råd. 

Du kan finde en beskrivelse af de to øvelser nederst på siden.

Som lektie til næste modul udfærdiger elevgrupperne en færdig idé, som præsenteres for enten læreren eller – endnu bedre – en af de øvrige samarbejdspartnere i projektet 

Modul 4: Arbejde med løsning/produkt

Aktiviteter: Eleverne arbejder på deres løsning og produkt. Det er ikke altid, at der kan udarbejdes et flyvefærdigt produkt, hvorfor der også kan tænkes i prototyper eller mock-ups. Det afgørende er, at eleverne får præsenteret deres idé og kan reflektere over den i forhold til opstillede mål for innovation og historie.  

I forhold til produkterne, så er det - som tidligere nævnt - en god idé at gøre det klart for eleverne, at det som regel ikke er nok at arbejde med produkter/mock-ups alene i timerne. 

Modul 5: Arbejde med løsning/produkt samt træning af fremlæggelse

Aktiviteter: I første halvdel af modulet færdiggør eleverne deres produkt/mock-up. Dernæst skal de forberede deres præsentation og fremlæggelse jf. næste modul. Se Bilag 4: Fremlæggelse/pitch af projektideen og produkt.

Modul 6: Fremlæggelse og vurdering af løsninger/produkter

Aktiviteter: Eleverne fremlægger deres produkter eller mock-ups og præsenterer deres løsning.

Hver gruppe har 5 minutter til at fremlægge/pitche, hvorefter læreren og samarbejdspartner de næste 5 minutter stiller spørgsmål til elevgruppen. Efter en kort drøftelse og ”votering” (2-3 min) bliver der givet feedback til eleverne (5 minutter). Det er vigtigt, at lærer og samarbejdspartner spiller rollerne som historieinteresserede ”sponsorer”, som vil støtte og/eller realisere elevernes projekter. Her kan du igen finde inspiration i bilag 4. 

Evaluering

Det meste af den summative evaluering er sket i modul 6, hvor eleverne er blevet konfronteret med deres opfyldelse af krav og faglige mål. Der kan evt. suppleres med en kort rent historiefaglig summativ evaluering. De summative evalueringer kan suppleres af en formativ evaluering. Se evt. forslag til evalueringsspørgsmål.

Kreditering

Lars Due Arnov, Gribskov Gymnasium & HF, i samarbejde med CFU