Når undervisningen går online – tips & tricks til de klassiske fag

Tre centrale træk ved virtuelle læringsrum

1. Stilladsering og tydeliggørelse

Eleverne skal arbejde mere selvstændigt online. Derfor er det i højere grad nødvendigt at stilladsere aktiviteterne. Der skal være hjælp at hente både inden og undervejs i opgaveløsningen.

Desuden skal aktiviteter kædes tydeligt sammen for eleverne. Klar besked er generelt nødvendigt, hvilket inkluderer tydelige læringsmål samt løbende opsamling og status.

Den digitale fastholdelse af aktiviteter og produkter er en stor fordel i denne sammenhæng, fordi progressionen bliver mere tydelig og dermed nemmere at arbejde med.

2. Smallere kommunikativ båndbredde, men dybere refleksion

Dialog flyder mere trægt online, og deltagerne bliver hurtigere trætte og uopmærksomme. Den kommunikative båndbredde er med andre ord smallere. Især kropssproget og de mere uformelle sider af kommunikationen går tabt, og det skal der kompenseres for.

Til gengæld har de asynkrone dele af undervisningen den fordel, at eleverne kan nå en dybere refleksion, fordi de kan nå at tænke over deres svar. Dette gælder fx arbejde på diskussionsforum eller i Google Docs.

Videomøder er det digitale redskab, der bringer lærer og elever tættest på dialogen i klasseværelset. Men også her er den kommunikative båndbredde smallere, og et møde kræver stram styring.

Det er således nyttigt at skelne mellem synkrone og asynkrone aktiviteter og hjælpe eleverne med at blive bevidste om de anderledes vilkår for dialog og læring.

3. Nærvær i det fælles læringsrum

Motivation er mere skrøbelig i online-aktiviteter, fordi eleverne nemt kommer til at føle sig alene. Både elever og lærere har brug for at mærke, at de andre er til stede i det virtuelle rum, at læring er noget, alle er fælles om, selv om man sidder hver for sig.

God online-dialog kræver generelt, at læreren er bevidst om de forskellige redskabers kommunikative muligheder og forsøger at overvinde deres begrænsninger. Som nævnt ovenfor skal dialog online i højere grad plejes og understøttes.

Praktiske råd til planlægningen

Med udgangspunkt i ovenstående træk følger her en række råd og overvejelser til den konkrete planlægning. De uddybes med eksempler i den vedhæftede pdf.

1. Støtte og sammenhæng

• Gør opgavebeskrivelser og læringsmål ekstra tydelige. Introducér gerne en opgave mundtligt med en lille video eller lydfil.

• Giv eksempler på metode og opgaveløsninger.

• Saml løbende op, idet du gentager formålet med aktiviteten og forklarer, hvordan de enkelte aktiviteter hænger sammen.

• Brug refleksionsøvelser til at arbejde med elevernes progression (se eksempel i pdf med øvelser).

• Støt også gerne differentieret. Hav inspiration og hjælp klar til både de svage og stærke elever.

• Planlæg i sekvenser, hvor instruktion/vejledning og selvstændigt og fælles arbejde veksler - fx en fælles optakt på chat inden aflevering af en skriftlig opgave, der samles op på et fælles videomøde.

2. Udnyttelse af forskellige mediers muligheder

• Tænk i medieformer: Hvad er hvilke digitale redskaber gode til at understøtte? Skriftlighed og mundtlighed er ikke adskilte i det virtuelle læringsrum. Fx screencasts eller lydkommentarer indsat i et dokument bygger bro mellem de to. Overvej derfor, hvornår mundtlighed kan støtte skriftlighed og omvendt.

• Screencasts er oplagt til tekstanalyse, hvor eleven kan pege i teksten. Det er en god støtte til arbejde med skriftlige opgaver.

• Lydfiler koncentrerer afsender og modtager omkring det mundtlige. Derfor er lydfiler gode til udelukkende at træne mundtlighed, uden at det visuelle får lov til at forstyrre. På usikre elever virker lydfiler ofte mindre truende end video.

• Indlæg flere små pauser i løbet af et videomøde, og/eller aktiver eleverne med indlagte øvelser. Tænk også i øvelser, hvor eleverne lige kommer op og væk fra skærmen. Se eksempler i pdf.

3. God dialog og nærvær

• Forsøg generelt at give indtryk af at være så meget til stede som muligt, når eleverne arbejder selvstændigt. Giv dem vejledning skriftligt eller på video. Det skaber ro og tryghed omkring aktiviteten.

• Eleverne skal nemt kunne række ud og bede om hjælp, også fra hinanden. Stil fx et diskussionsforum til rådighed. Udpeg læsemakkere, og inddel i grupper, selv om produkter er individuelle.

• Udnyt behovet på et videomøde for, at alle lige får teknikken til at virke, til at skabe en uformel optakt til undervisningen. En irriterende forsinkelse vendes dermed til en fordel. Uformelle indledninger og afslutninger har på denne måde en central funktion i online-miljøer.

• Inddrag eleverne i løsningen af tekniske problemer, så I er fælles om at få det til at køre.

Inspiration til digitale medier i sprogundervisning:

• Caviglia, Francesco og Chresteria Neutzsky-Wulff (2014): ”Det digitale læringsrum”, kap. 16, side 193-216 i Andersen, Hanne Leth, Susana S. Fernández, Dorte Fristrup og Birgit Henriksen (edd.) (2014): ”Fremmedsprog i gymnasiet – Teori, praksis og udsyn”, Samfundslitteratur
• "På vej mod en it-fagdidaktik for oldtidskundskab" (side 5)
• "Den nærværende lærer – når it-redskaber bringer læreren tættere på eleverne" (side 36)
  • Begge i: Antologi med praksiserfaringer fra 3. runde ”Nytænkning i praksis – Lærererfaringer med it i de gymnasiale uddannelser – antologi”, Aarhus Universitet 2013.
• Strøm, Sophie Holm (2015): ”Synlig læring i gymnasiet og på HF – Baglæns design af undervisningen med synlige læringsmål, succeskriterier og løbende feedback”, Dafolo
• Nytænkning i praksis

Kreditering

Chresteria Neutzsky-Wulff