Forløb

Faglig læsning i fysik

Hvordan lærer jeg mine elever at læse fysiktekster? I dette korte forløb arbejder dine elever med at knække koden til, hvordan man læser en fysiktekst.

Forløbet kan afvikles i starten af et forløb i fysik, typisk i 1.g, men forløbet er relevant for alle niveauer i fysik.

Anslået tidsforbrug: Ca. 2 moduler.

 

Formål

Formålet med forløbet er at træne eleverne i faglig læsning i fysik og derigennem støtte eleverne i overgangen til gymnasiet.

 

Forløb og materiale

Materialet består af elevøvelser om faglig læsning og et kort forløb om tyngdekraft. Øvelsen i faglig læsning kan således afvikles sideløbende med, at der arbejdes med teori, opgaver og et eksperiment med tyngdekraft. Eleverne kan selvstændigt arbejde med øvelserne, men der skal samles op på øvelserne i klassen.

Pointen med dokumentet om tyngdekraft er bl.a., at alle de elementer, der arbejdes med i øvelserne, er til stede i denne tekst. En anden tekst med de samme elementer kan naturligvis benyttes i stedet for.

Du finder bilagene nederst på siden.

 

Forslag til videre arbejde med faglig læsning

Hvis du vil arbejde videre med faglig læsning i fysik, kan du vælge at se videoen Faglig læsning - de særlige udfordringer i naturvidenskab (emu.dk).

Projektet Mønsterbrydende Science (mbscience.dk) har et omfattende materiale med videoer og opgaver til fysikundervisning, hvor der tages hensyn til, at det faktisk er svært for mange elever at læse fysik.

Det anbefales at vende tilbage til øvelserne om faglig læsning i fysik senere i klassens fysikforløb.

 

Evaluering

Det foreslås at lave en mundtlig evaluering efter forløbets afvikling.

Afslutningsvis kan det aftales, hvordan klassen skal fortsætte arbejdet med faglig læsning i fysik.

Kreditering

Jens Bang-Jensen, Sct. Knuds Gymnasium, i samarbejde med CFU.

I samarbejde med:

Materialet er udarbejdet af Centre for Undervisningsmidler (CFU) - en del af af Danmarks Professionshøjskoler.

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.