Artikel

Få gang i snakken i fremmedsprogsfagene

Idéer til strukturer og øvelser, der kan få samtalen ind som central akse i sprogundervisningen, så flere elever hver time får talt på fremmedsproget og får lyttet til og lært af andres samtaler. 

Det er enkelt at spørge ud i klassen og tale med eleverne, der markerer, men svært at få alle til at tale og ikke mindst lytte til og lære af samtalerne, de hører. Det kan især på store hold fører til, at det kun er en lille aktiv gruppe, der er med og på. 

Eleverne er derfor nødt til at komme ud og arbejde i mindre grupper, men inden de kan det, skal de være trygge ved både sprog og hinanden, og ikke mindst ”acceptere”, at de også kan lære af hinanden og ikke kun, når de kommunikerer én til én med læreren.

En fast struktur for samtalerne giver også de mere tilbageholdende elever det nødvendige mod til at deltage aktivt: Først en kort øvelse i kendt stof, der minder eleverne om det, de kan. Dernæst en egentlig samtaleøvelse i en faste velkendt struktur, så alle er med på, hvad der forventes af den. Endelig en kort afslutning, der samler op og er et vigtigt afsæt for de kommende lektioner.  

Nedenfor følger beskrivelser af øvelser til de forskellige dele, hvor nogle kan bruges helt fra begynderniveauet. Alle øvelser kan bruges helt op i 3. g, da enkle velkendte øvelser kan styrke elevernes mundtlige selvtillid og give dem følelsen af mestring.

 

Opvarmning

Begynd timerne med en opvarmningsøvelse på 5-10 minutter. Øvelsen skal have en fri en ramme, så alle kan byde ind og ad den vej få øget deres faglige selvtillid, så de bliver parate til at byde ind og deltage aktivt efterfølgende. 

Sæt dem eksempelvis til at skiftes til at sige en glose inden for et tema/kategori eller til at præsentere sig selv, et familiemedlem, en kendt eller en person fra tekster eller film, der er gennemgået før. 

Gå rundt og lyt under øvelsen, og hjælp par/grupper i gang eller videre med velkendte gloser eller vendinger. Det afgørende er ikke korrekthed, men at alle er med, trygge og byder ind, så ret kun i de tilfælde, hvor du ved, at det vil være indlysende for eleven.

Varier øvelserne fra gang til gang og gerne med øvelser, der har en fysisk og visuel dimension.  Inddrag eksempelvis:

  • Bevægelse i undervisningen: Imiter en glose, Blind passager, Gør som jeg siger, Gæt og grimasser…
  • Billedøvelser: kombiner billede og glose, slå med billedterning og sig sætning, sig flest ord på billede, beskriv og find person på billede – køb et sæt brugte Find Holger, Flunkerne eller lav selv en finde-tegning på pixton.com.
  • Cooperative Learning: quiz og byt, dobbeltcirkel, ordet rundt, fup eller fakta, find en der…

 

Samtaleseance

Hav en fast samtaleseance i løbet af hver time. Placer den efter, klassen eksempelvis har læst en tekst, arbejdet med gloser eller grammatik, som samtalen kan bygge ovenpå. Arbejd med et aspekt af gangen, og genbrug det i en række moduler - lav eks. en række af sekvenser, hvor de eksempelvis både får snakket om (lavet personbeskrivelse af)  familie, kammerater, kendte, karakterer fra bog/film. Først når eleverne er ret sikre i personbeskrivelse, kan man introducere et nyt, men man skal løbende vende tilbage, så de holder fast i det sprog, de har lært. 

Samtalesekvenserne bygges op om strukturen “tænk, lyt og tal”: 

  • Tænk - eleverne skal have tid til at overveje og formulere det input, de kan komme med. Mangler de ord, kan de spørge, men læreren skal ikke “give” dem ordet, men hjælpe dem til at huske og omformulere sig til et sprog, de kan håndtere. 
  • Lyt - eleverne lytter med særligt fokus på input/sprog, de kan bruge videre i samtalen. Eksempelvis ved at tage fat i ord/udtryk, der er sagt og omformulere det til uddybende spørgsmål.
  • Tal

I 1. g. kan man starte op med kortere samtaler i strukturer som dobbeltcirkel eller quiz og byt fra Cooperative Learning, der netop giver eleverne lejlighed til at bruge det gode input, de har fået af klassekammeraten. 

Fra 2. g kan man begynde at introducere strukturerne nedenfor. De stiller større krav til ikke blot elevernes mundtlighed, men også deres selvstændighed og deres evne til at lytte til og lære af hinanden.

Samtalestue: Book et ekstra lokale til timerne, og inddel eleverne i grupper på 4-6 elever, som kommer ind til en kort samtaleseance på 5-10 minutter ud fra dagens lektie. Inddel grupperne, så meget stille elever er i samme gruppe og derfor får taletid. Når eleverne ikke er inde, arbejder de selv med eksempelvis grammatikopgaver, skriveøvelser, gruppefremlæggelser, etc.

Dialogcirkel: Placer klassen i en cirkel uden borde og skab et rum, hvor eleverne i højere grad lytter til hinanden og får tid til tænke over det, de vil ytre sig om. Kun én ad gangen taler, og man markerer først, når der er talt færdigt. Målet med dialogcirklerne er, at eleverne selv tager ansvar for at byde ind, lærer at lytte og giver plads til, at andre byder ind uden at læreren fungerer som mellemled. Strukturen kan kort beskrevet bruges i fremmedsprog ud fra følgende model:

  1. Sæt eleverne til at (gen)læse tekst.
  2. Bed eleverne reflektere på skrift på fremmedsproget ud fra 2-3 holdningsprægede spørgsmål til teksten, der lægger op til dialog.
  3. Bed eleverne placere sig i en ”perfekt” cirkel uden borde foran sig.
  4. Eleverne skiftes til at markere og komme med input til spørgsmål/tekst. 

Når eleverne kender til dialogcirklens form, kan man inddele i lidt mindre cirkler på 8-14 elever for at give mere taletid til den enkelte elev.

Debat: Sæt eleverne til på skift at forberede en debat. Det kan være i forhold til det aktuelle tema/tekst eller helt løsrevet fra det. Sæt dem eksempelvis til at finde en nyhed eller et opslag i tekst eller video på de sociale medier på fremmedsproget, der er interessant og aktuel. Derudover skal de opstille 3-5 spørgsmål til klassen.

  1. Klassen ser/læser det valgte indlæg.
  2. Eleverne formulerer deres eget input til indlægget
  3. Eleverne snakker på fremmedsproget ud fra spørgsmål i bordgrupper/par.
  4. Hvert bord vælger en elev, der i plenum fremfører det svar/input, gruppen fandt mest interessant. Andre borde kommenterer.

 

De-briefing

Afslut timerne med 5 minutters uformel samtale- eller gloseøver.  De kan minde om opstartsøvelserne, men nu med fokus på det sprog eleverne har arbejdet med i timen. De skal bruges til at holde fast på pointer eller nyt stof fra timen og kan formes som små konkurrencer.  

Parvist eller i mindre grupper kan de eks. skiftes til at nævne en glose eller sige en sætning, som den anden skal oversætte. I større grupper kan de i cirkler skiftes til at koble en ny sætning på en personbeskrivelse, så de hele tiden skal gentage og udbygge det, der er sagt. I klassen kan man bede eleverne skrive en seddel hver især til quiz-og-byt spørgsmål eller bruge dobbeltcirklen eller nogle af de andre strukturer fra Cooperative Learning.

 

Kreditering

Jacob Stenløkke Bendtsen, Hvidovre Gymnasium & HF, i samarbejde med CFU.


EMU: Bevægelse i spansktimerne: beskrivelse af øvelser, der kombinerer bevægelse og sprogindlæring. Jacob Stenløkke Bendtsen, Lektor på Hvidovre Gymnasium.

EMU.dk: Cooperative learning: Giv eleverne ordet: Introduktion til cooperative learning fa Annette Hildebrand Jensen, Cand.pæd.pæd., underviser og konsulent.

DUU.dk - Demokratisk medborgerskab i dialogcirkler: video med introduktion til tankerne bag dialogcirkler.

EMU.dk: Værktøjer til kvalificering af klassedialog,  Caroline Schaffalitzky, Lektor i filosofi ved SDU & leder af projektet Filosofi i Skolen


Siden er opdateret 10. august 2021 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.