Forskning og viden

Gymnasiereformen: Følgeforskningsprogram - 6. delrapport

Gymnasiereformens 6. og afsluttende delrapport giver en samlet status på implementering og resultater af reformens initiativer - med særlig fokus på elevernes fagvalg og overgang til videregående uddannelse.

Du kan under filerne læse om rapportens hovedpointer og formål.

Se følgeforskningsrapporten med bilag her (pdf)

Surveyanalyser og kvalitative analyser af gymnasiereformen

Registeranalyse af gymnasiereformen

I dette faktaark fremgår udvalgte resultater fra den afsluttende evaluering af gymnasiereformen.

Fakta fra evalueringen af gymnasiereformens intention om styrket afklaring og valg af fag

Formål

Formålet med rapporten er at gøre samlet status over resultater af reformens hovedinitiativer samt skolernes arbejde med at implementere reformen på de fire gymnasiale uddannelser (stx, hhx, htx og hf). Samtidig gør rapporten særlig status på elevernes fagvalg og overgang til videregående uddannelse.

Hovedpointer

  • Fra før til efter reformens ikrafttrædelse er der fremgang for to ud af tre af reformens retningsgivende mål: 1) trivselsniveauet på de gymnasiale uddannelser er gennemsnitligt højere, og 2) en større andel af studenterne fra den første årgang af reformen påbegynder hurtigere en videregående uddannelse. Resultatet om overgang bygger på den første årgang af studenter efter reformen, der samtidig er blevet studenter under coronapandemien, og resultatet bør betragtes i det lys.
  • Hvad angår reformens tredje mål om at styrke det faglige niveau ses blandede resultater, når der ses på udviklingen i karaktererne i udvalgte fag, hvilket blandt andet skal ses i lyset af coronapandemiens betydning for hverdagen i skolen.
  • Mange skoler er lykkedes med at skabe et grundforløb, som udfordrer elevernes præferencer og valg af fag, om end grundforløbet fortsat opleves at have nogle sociale og faglige omkostninger.
  • Færre studenter har fremmedsprog på A-niveau efter reformens ikrafttrædelse, og eleverne oplever i høj grad at blive vejledt mod naturvidenskabelige studieretninger og matematik og i mindre grad mod studieretninger med fremmedsprog på højt niveau.
  • Hf-uddannelsen er i 2020/21 fortsat udfordret, bl.a. ift. at skabe en uddannelse med en klar professionsrettet profil og en øget målretning mod videregående uddannelser.

Faktaoplysninger

Rapporten er udarbejdet af Rambøll Management Consulting (Rambøll) og Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) og er den sjette og afsluttende delrapport i følgeforskningsprogrammet til gymnasiereformen, som er gennemført i perioden 2017-2022.

Rapporten bygger på spørgeskemadata indsamlet i april og maj 2021 på 70 panelskoler samt case-besøg gennemført på 12 skoler i august og september 2021 – i det fjerde og starten af det femte år efter reformens ikrafttrædelse.

Rapporten er udgivet i 2022.

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.