Kritisk tænkning i en verden med generative chatbots

Den ”venlige” chatbot kan gengive hulelignelsen, forklare de Beauvoirs eksistentialisme og meget andet. Mange elever spørger sig nok om, hvorfor de skal læse primærtekster, når en chatbot kan give hurtige svar uden besvær.

Nedenfor er et forslag til en øvelse, som kan være en del af svaret på, hvorfor man selv skal læse tekster. I øvelsen bliver bottens svar sammenlignet med læsning af primærtekster og sekundærlitteratur.

Øvelsen vil illustrere, at botten ikke altid giver pålidelig information, selvom den ikke afslører usikkerhed i sit første svar. For at imødegå dette kan man introducere kritisk tænkning.

Undersøgelse af hvad en bot kan og ikke kan - Øvelse

For at finde ud af hvor anvendelig den viden, som man får ud af en chatbot, er, kan eleverne arbejde i matrixgrupper på følgende måde:

Første runde:

Eleverne bruger enten chatbots, læser sekundærlitteratur eller læser primærtekster for at besvare filosofiske spørgsmål.
Anden runde:

Læreren blander eleverne på tværs af informationskilder og lader dem dele deres fundne viden med hinanden. Derefter skal de reflektere over, hvad der giver bedst information.

I mange tilfælde giver chatbot og læsning af primærtekst samme information - på nær citater. I andre tilfælde får man tvivlsom information. Mon ikke det i sidste tilfælde viser sig, at læsningen af primærteksten er en af de bedste kilder til brugbar information? For at eleverne oplever både brugbar og tvivlsom information fra botten, vil det være en god ide at gentage øvelsen.

Kritisk tænkning

Når tvivlsom information dukker op, kan man introducere kritisk tænkning som en måde at behandle information fra botten. Det handler om, at man skal have en undrende og undersøgende tilgang til verden. Man skal kunne udfordre egne og andres opfattelser af, hvordan man tror, ting er. Man skal være åben overfor, at alle kan tage fejl. Kritisk tænkning kan man eksemplificere ved at præsentere forskellige filosoffers metoder og teorier.

Eksempler på kritisk tænkning

Sokrates og Platon i Antikken:

En start kan være hos Sokrates og Platon i Antikken. I Platons dialoger med Sokrates demonstreres den sokratiske metode (dialektikken). Gennem dialog afklarer man begreber og udfordrer gængse opfattelser ved at stille opklarende spørgsmål. Så man bør stille opklarende spørgsmål til chatbotten om begreber, alternative tolkninger mm.
Hulelignelsen:

Man kan tage fat i Hulelignelsen for at vise, at flere perspektiver er en god ide. Fangerne i hulen har én opfattelse af, hvordan verden er og den vil de ikke have ændret på. Flere perspektiver ved en chatbot-samtale kan være, at man undersøger om den givne information holder stik ved at bruge opslagsværker, internetsøgninger mv.
Rationalisten René Descartes:

Rationalisten René Descartes viser med sit ”cogito ergo sum”-argument den metodiske tvivl. Han tvivler på alt: sine hidtidige overbevisninger, sine sansninger mv, Han konkluderer, at den eneste sikre erkendelse er, at der er noget, som tvivler. Her lærer vi at stille spørgsmål ved alt, hvad vi indtil videre har stolet på. Vi skal ikke stole blindt på den venlige chatbot.
David Hume:

En modsætning til Descartes er empiristen og skepticisten David Hume. Han siger, at vi ikke kan observere kausalitet (årsag-virkning). Vi kan kun se korrelationer (sammenhænge). Humes pointe er, at vi aldrig kan være 100% sikker på vores opfattelse af verden og dermed heller ikke den viden, vi får fra en chatbot - også selvom den plejer at give gode anvendelige svar.
John Stuart Mill:

Liberalisten John Stuart Mill mener, at der skal være en fri offentlig debat uden hindringer, så man kan korrigere fordomme og fejl. Efter en god diskussion står synspunkter klarere for både tilhængere og modstandere. Vi kan både diskutere med chatbotten og med hinanden for at få klarhed over synspunkter.
Karl Popper:

Videnskabsfilosoffen Karl Popper fokuserer på, hvad der skal til, før vi kan stole på en videnskabelig teori. Vi skal ikke verificere teorier, vi skal forsøge at falsificere dem. Hvis en teori klarer et forsøg på at modbevise den, så står den stærkere. Så vi skal lede efter modeksempler på det, vi får at vide af botten.
Vincent Hendricks:

Vincent Hendricks påpeger blandt andet i artiklen "I den digitale opmærksomhedsøkonomi er vi alle data-produkter fanget i krydsningen mellem et panoptikon og et kasino", at sociale platforme og annoncører konkurrerer om brugernes opmærksomhed. Hendricks ser AI og chatbots som en del af denne opmærksomhedskamp. Nogen giver os en gratis chatbot, men de tjener alligevel penge. Så hvad betaler vi med, hvis det ikke er penge?

Du kan læse artiklen ved at klikke her.

Afslut med guidelines

Afslutningsvis kan man udarbejde retningslinjer for faktatjek, og hvordan man afslører usikkerhed hos botten. Man kan starte med principperne fra de forskellige filosoffer, hvor tvivl, perspektiver og opklarende spørgsmål er vigtige.

En af de første guidelines kan være, at man skal spørge ind til den første information, man får fra botten. Man kan spørge om, hvor sikker den er og man kan bede om at få noget uddybet. Her er det vigtigt, at man lægger mærke til, om botten begynder at lyde usikker eller selvmodsigende. Og sidst, men ikke mindst, så kan man tjekke informationen – fx ved opslag i pålidelige online-leksika.
Man kan også spørge sin chatbot om, hvad man skal være opmærksom på, når man stiller den spørgsmål. I skrivende stund (primo 2024 - ChatGPT) opfordrer den til, at man bruger kritisk tænkning og krydstjekker ved at bruge flere kilder. Den fortæller også, at den ikke afslører usikkerhed i sine svar, medmindre man spørger, om den er sikker.