Artikel

En filosofisk undersøgelse af ondskab: Hvad er ondskab? Hvem er de onde?

Man skal ikke lede længe efter nyheder om ondskab: bestialske mord, krigsforbrydelser, terrorhandlinger osv. Her præsenteres en undersøgelsesbaseret tilgang til at udforske ”det onde” og ”de onde” i filosofi.

Et forløb om ondskab er en del af den praktiske filosofi. Man berør temaer om, hvordan vi bør behandle hinanden, og hvornår handlinger ikke er moralsk acceptable. Man kan også vælge at komme ind på, hvad samfundet bør stille op over for lovbrydere, og om lovbrud er det samme som ondskab.

Denne artikel indfører først en fælles filosofisk referenceramme til at tale om ondskab ud fra. Retssagen mod den tyske embedsmand Adolf Eichmann for hans deltagelse i jødeudryddelserne under Anden Verdenskrig er valgt som gennemgående eksempel. Mere information om Eichmann kan man bl.a. finde i dokumentarserien Topnazistens tilståelse 1-3, DR 2023 (MitCFU.dk).

Derefter bliver der lagt op til konkrete aktiviteter i undervisningen. Først og fremmest hvordan man kan diskutere, om Arendts tanker om ondskab er ubrugelige, når Eichmann i virkeligheden ikke var så uskyldig og uvidende, som han fremstillede sig som under retssagen.

Dernæst vil der også være forslag til, hvordan eleverne kan arbejde undersøgelsesbaseret med en selvvalgt case relateret til ondskab.

Kants radikale ondskab

Immanuel Kant mente, at moralsk gode handlinger er baseret på pligt, og han formulerede det kategoriske og det praktiske imperativ som hjælp til at handle moralsk rigtigt. Kant kalder handlinger, der overtræder imperativerne for radikalt onde handlinger. Her henviser radikal til det latinske ord radix (rod).

En del af Eichmanns forsvar under retssagen var en mistolkning af Kants begreb om pligt. Eichmann talte om pligten til at følge Førerens ordrer, hvilket ikke stemmer overens med Kants begreb om pligt.

Ingen vil have pligt til at følge en ordre, der handler om at transportere mennesker til udryddelseslejre under umenneskelige forhold stuvet sammen i kreaturvogne.

Svendsens ondskabstypologier

Lars Fr. H. Svendsen skelner overordnet mellem to former for ondskab: naturlig ondskab og menneskeskabt ondskab. Naturlig ondskab dækker fx over naturkatastofer og sygdomme. Menneskeskabt ondskab udført af mennesker som frie aktører inddeler Svendsen i fire typer:

Menneskeskabt ondskab inddeler Svendsen i fire typer: dæmonisk, idealistisk, instrumentel og dum.

Den dæmoniske ondskab handler om at gøre ondt for at gøre ondt. Ifølge Svendsen er denne type ondskab sjælden.

Ved idealistisk ondskab gør nogen noget ondt i den tro, at det er godt. Denne type bygger på ”dem og os”-skellet.

I instrumentel ondskab gør nogen bevidst noget ondt for at opnå en gevinst.

Den dumme ondskab bygger på Hannah Arendts begreb om banal ondskab. Her gør man noget ondt, fordi man ikke tænker sig om.

Én ond handling kan høre under flere typer. Eichmanns ondskab kan fx både karakteriseres som idealistisk og instrumentel. Han var i modsætning til egne påstande under retssagen inkarneret nazist, så på den måde var han idealist, men hans handlinger kan også ses som instrumentet til at opnå forskellige ting både for Tyskland og for ham selv.

Arendts banale ondskab

Arendt overværede retssagen mod Eichmann og formulerede derefter sin teori om det ondes banalitet. Hun mente, at hans ondskab var banal, fordi han ikke stillede spørgsmål til sine ordrer, og han ikke overvejede konsekvenserne af sine handlinger. Arendt troede, at der hverken lå overbevisninger eller ideologier bag handlingerne.

En hovedpointe fra Arendt er, at ondskaben kan opstå i alle mennesker. En anden pointe er, at kritisk tænkning kan hindre banal ondskab. Alle skal tænke kritisk og reflektere over deres handlinger, også når de står i situationer, som er moralsk udfordrende.

Det er værd at bemærke, at Arendts synspunkt bliver udfordret af, at Eichmann som tidligere skrevet i virkeligheden var inkarneret nazist. Han fremstillede sig selv mere uskyldig under retssagen, end han var.

Aktivitet om Arendts anvendelighed

For at demonstrere at der er et problem med Arendts udgangspunkt for banal ondskab, kan man vise, at der er forskel på Eichmanns faktiske synspunkter og hvordan han fremstillede sig selv under retssagen.

Man kan fx finde klip i Topnazistens tilståelse både fra retssagen og fra de autentiske båndoptagelser af Eichmann fra Argentina i årene, før han blev retsforfulgt.

Et relevant spørgsmål er, om hendes pointer om muligheden for onde handlinger hos mennesker, der ikke tænker, holder.

Man kan måske finde støtte for hendes synspunkt i udvalgte psykologiske eksperimenter som Milgram-eksperimentet eller Stanford Prison Experiment. Man kan vælge (via MitCFU.dk) at se afsnit 5 af dokumentaren ”Ond, ondere, ondest”, DR 2014 (via MitCFU)., hvor sidstnævnte eksperiment bliver udført i Danmark i 2014.

En undersøgende elevaktivitet

Eleverne skal vælge en case relateret til ondskab, som de analyserer med inddragelse af filosofiske teorier og begreber. I processen skal de generere egne spørgsmål, opdage huller i deres viden og selv lede efter måder at få dækket hullerne.

Eleverne arbejder i grupper. Opstart på deres undersøgelse kan være en struktureret brainstorm-proces som 1-2-4-alle, så alle får delt deres tanker om, hvad der kan være interessant at tage fat på. Afslutningsvis fremlægger grupperne resultatet af deres undersøgelse. Ved at høre hinandens oplæg får de flere perspektiver på, hvad ondskab er eller kan være.

Læreren giver feedback bl.a. angående relevansen af de stillede spørgsmål og svarene herpå. Hvis man ønsker at involvere eleverne mere i feedbacken, kan man anvende opponentgrupper til at stille opklarende spørgsmål og vurdere anvendelse af begreber og generel feedback på fremstillingen.

Find mere inspiration

Kreditering

Marie Antonsen, Vesthimmerlands Gymnasium, i samarbejde med CFU

I samarbejde med:

Materialet er udarbejdet af Centre for Undervisningsmidler (CFU) - en del af af Danmarks Professionshøjskoler.

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.