Forøg den faglige trivsel i filosofi

Læreren kan planlægge opstarten på et tema med en introduktion til nøglebegreber og perspektiver. Dette med formålet at styrke elevernes forforståelse, så de ikke støder på alt for mange nye og ukendte begreber under læsning og arbejde med det pågældende tema.

En introduktion til temaet kan gøres på forskellige måder. Eksempelvis læreroplæg, dokumentar, case, klassediskussion eller internetsøgning/chatbot - Hvis informationen er tilgængelig og troværdig.

En introduktion ved hjælp af klassediskussion præsenteres her.

Klassediskussion 

Endnu en form for introduktion kan være en case eller en klassediskussion til at udforske temaet. Her vil elevernes forforståelse blive bragt i spil, evt. med før-faglige begreber. Før-faglige begreber kan senere benyttes som en del af forklaringen af fag-faglige begreber. 

En klassediskussion kan være inspireret af tilgangen præsenteret på artiklen "Introduktion til filosofiske dialoger". Se artiklen her på emu.dk. 

Man kan med fordel opstille regler for dialogen - eksempelvis:

• eleverne skal sidde i en rundkreds
• de skal række hånden op, for at vise et ønske om at tale
• de skal vente med at række hånden op, til den talende er færdig
• den talende vælger den næste taler
• ingen må gøre grin med andres idéer
   

Lærerens rolle i klassediskussionen

Lærerens rolle er at være facilitator. Dog bør læreren sidde i rundkredsen ligesom eleverne. Læreren bør medbringe spørgsmål, så det er nemt at give input, hvis samtalen ikke er flydende for eleverne. En mulighed kunne være at give eleverne ½ minut til at tale med sidepersonen om spørgsmålet. På den måde får alle elever en chance for at reflektere over spørgsmålet og bidrage til klassediskussionen. Indenfor temaet ondskab kan spørgsmålene eksempelvis være:

• Hvad er ondskab?
• Hvem er onde?
• Findes ondskab?
• Kan alle være onde?
• Inddrag evt. også eksempler på personer, som elever kender, og som man typisk omtaler som onde (eksempelvis Hitler).

Man kan stilladseret læsningen i form af cirkellæsning og / eller læseskemaer.

Cirkellæsning

Cirkellæsning er beskrevet i artiklen "Cirkellæsning af primærtekst i små bidder". Se artiklen her på emu.dk. 

Læseskemaer

Læseskemaer bør indeholde overskrifter og tydelig angivelse af afsnit (linjenumre). Der bør også være plads til stikord ifbm. indhold, centrale citater og begreber for hvert afsnit. Læreren kan vælge at udfylde dele af skemaerne på forhånd, så eleverne får fokuspunkter. Fokus kan eksempelvis være på at finde citater. 

Eksempelvis kan et skema til læsning af dele af Simone de Beauvoir: Det andet køn indeholde forklaring af nye ord samt følgende afsnit:

• Kvinden fastholdes i en bestemt rolle: 
  • Kvinden er fundamentalt set fri, da hun er et menneske. Men hun gøres til den anden og bliver på den måde til et objekt i stedet for et handlende subjekt. Hun sidder fast i immanens og stagnation.
• Kampen mellem mænd og kvinder: 
  • Kvinden kæmper for at blive fri, manden kæmper for at fastholde hende som objekt.
• Hvordan forholdet mellem mand og kvinde bør være: 
  • Begge skal anerkende hinanden som objekter. I enkelte situationer må de være behandle hinanden som den anden, dvs. som subjekter.

Her kan eleverne få til opgave at finde passende citater i de enkelte afsnit, som viser, hvor pointerne kommer fra. 

Skemaer kan også bruges til forløbsoversigter. Her udfylder eleverne stikord og centrale begreber for hver filosof. Dette hjælper med at skabe overblik og giver dermed større mulighed for give eleverne en mestringsfølelse. Samtidig er der mulighed for at eleverne får repeteret filosofiske synspunkter og begreber ved at genbesøge stoffet. 

Man kan anvende cases for at eksemplificere filosofiske synspunkter og styrke anvendelsen af begreber.

Det kan være sværere at finde en relevant case end at få en udleveret. Så i opstarten på filosofi-forløbet kan læreren medbringe og gennemgå eksempel-cases. Derved kan læreren vise, hvad en filosofisk case er, og hvordan man arbejder filosofisk med en case. Herefter kan eleverne selv lede efter cases med faded guidance gennem forløbet, da det kan bidrage til en følelse af ejerskab for processen. De kan på den måde også bedre se anvendelser i deres egen hverdag. 

Case-eksempel

I et forløb om det gode og lykkelige liv (eudaimonia), hvor man læser uddrag fra Epikur: Brev til Menoikeus, kan man eksempelvis benytte et afsnit af De dyre piger (sæson 1, episode 2) som case. Programmet kan findes på mitcfu.dk.

Dokumentaren viser det modsatte af at praktisere mådehold, og der er ikke analyse af, hvad der er naturlige, nødvendige og indbildte behov. I starten af filosofi-forløbet kan læreren gennemgå pointerne fra casen i detaljer. Hvis casen bruges midtvejs, kan læreren lade eleverne selv lede efter pointer relateret til Epikur i dokumentaren. Og endelig kan læreren senere i forløbet lade eleverne selv lede efter relevante eksempler.

Som afslutning på et temaforløb kan eleverne lave en selvevaluering i en rubrics. Kolonnerne bliver inddelt i SOLO-taksonomiens tre eller evt. fem kategorier. Rækkerne kan indeholde centrale filosofiske begreber eller bestemte filosoffers hovedpointer. 

Eksempelvis kan man tale om begrebet indeterminisme på følgende måde:

• Før-strukturel: 
  • Jeg ved at ordet findes, og at det har noget med frihed at gøre 
• Overfladeforståelse: 
  • Jeg ved, at ordet betyder: 
    • mennesket har en fri vilje
    • der er generelt ikke årsagssammenhæng mellem alle fænomener. 
  • Jeg ved, 
    • at Sartre er indeterminist, men jeg ved ikke helt, hvorfor han er det.
• Dybdeforståelse: 
  • Jeg ved, hvad ordet betyder:
    • mennesket har en fri vilje 
    • der er ikke årsagssammenhæng mellem alle fænomener
  • Jeg kan argumentere for, at Sartre er indeterminist, 
  • Jeg kan generalisere og perspektivere til andre filosoffer - både indeterminister og determinister.

Eleven markerer for hvert begreb / synspunkt med en overstregningstusch, hvor vedkommende ser sig selv. Skemaet kan hjælpe eleven med at få et indtryk af sit samlede niveau, da skemaet viser faglige mål opfyldt på forskellige niveauer. 

En rubrics kan også bruges til at evaluere studiekompetencer ved at have to kolonner som modpoler. Det kan være eksempelvis være ”lytter” - ”lytter ikke”, ”arbejder sammen” - ”arbejder alene”. Eleven markerer med en pil, hvor vedkommende ser sig selv. Dette hjælper eleven med at se styrker og svagheder, når det handler om at være studerende.

Begge former for rubrics er gode udgangspunkter for en samtale mellem lærer og elev. Hvad enten det er om elevens faglige niveau eller om almene studiekompetencer.