Styret læsning af kollektivt værk i engelsk: Hvordan holder vi gryden i kog?

Værklæsningen er begyndt, de første øvelser er lavet – men hvordan kommer vi videre herfra: Lad fx eleverne vælge ud fra lektielæsningsmenu.

Lektielæsning

Man kan skabe variation i lektielæsningen ved at lade eleverne vælge deres egen lektie ud fra en lektielæsnings-menu. Her får eleverne tilbudt 10 punkter, de kan vælge at fokusere på, som fx at finde tre centrale citater fra tekststykket, at skrive en lille fortolkning af tekststykket på fem linjer, at finde fem adjektiver til at beskrive en karakter/miljøet/sproget i tekststykket osv. Hver elev skal selv vælge to opgaver som han/hun løser under lektielæsningen. På klassen samles der op i mindre grupper, hvor hver elev præsenterer sin hjemmeopgave og løsningen for resten af gruppen

 

Læs i 30 minutter

I stedet for at give et fast antal sider, som eleverne skal læse derhjemme, kan det også være en mulighed at give eleverne et antal minutter, som de skal læse, for eksempel 30 minutter. Den slags differentieret læsning kan give svagere eller langsommere læsere et pusterum, så de ikke hele tiden skal bruge uforholdsmæssigt store mængder af tid på at komme igennem lektien.

Når eleverne mødes på klassen, deles de ind i to grupper afhængig af, hvor meget de har nået. Den gruppe, der nåede mindst, kan diskutere det læste med læreren, mens en anden gruppe kan arbejde mere selvstændigt med opgaver/arbejdsspørgsmål.

Endeligt mødes eleverne senere på klassen eller i matrix-grupper, hvor de udveksler informationer fra deres arbejde. De hurtigste læsere kan på denne måde hjælpe svagere eller langsommere læsere til en forforståelse af den del af teksten, de ikke selv har mødt endnu, og på den måde kan læsningen måske glide lidt lettere.

 

At holde gryden i kog

En af de største udfordringer ved at læse et helt værk på klassen er at skabe nok variation i øvelserne fra gang til gang og fastholde interessen i læsningen. De følgende øvelser giver forslag til forskellige måder at bearbejde uddrag af teksten på.

Når der skal samles op på hovedpointerne i et læst uddrag, kan dette ske igennem korte skrevne resumeer, hvor hver elev på blot 64 ord formulerer de centrale pointer i uddraget. Herefter sætter eleven sig sammen med en partner, og de to udveksler deres tekster og reducerer nu sammen deres 2 x 64 ord til blot 32 ord. Når dette er gjort, sætter parret sig sammen med et andet par, og disse fire elever reducerer nu deres tekster til en samlet tekst på blot 16 ord. Igen sætter gruppen á fire elever sig sammen med en anden gruppe, og disse otte elever reducerer nu deres tekster til blot otte ord. De færdige tekster skrives op på tavlen og danner udgangspunkt for en klassediskussion om det centrale i den læste del af værket. Er eleverne enige om, hvad det centrale er? Hvorfor / hvorfor ikke? Og man kan bede eleverne redegøre for, hvordan de er kommet frem til netop disse otte ord.

 

Skal selve tekstforståelsen tjekkes, kan man også lave en klassisk find someone who ...-øvelse, hvor elevernes opgave er at finde klassekammerater, der kan svare på bestemte forståelsesspørgsmål, som læreren har udformet. Hver elev får et ark med disse spørgsmål og skal nu gå rundt og interviewe kammeraterne for at høre, om de kan svare. Kan en kammerat svare, noteres dennes navn, og læreren samler op på klassen ved at høre, hvem har fundet hvem, og hvad vedkommende svarede. Øvelsen kan også bruges til mere fortolkende spørgsmål.

 

Venn-diagrammer kan være gode til at sammenligne fx to (eller flere) karakterer, miljøer, indledningen og slutningen af værket, anvendt sprog i forskellige kapitler og så videre for at undersøge, hvad disse dele har tilfælles, og hvordan de adskiller sig. Øvelsen er med til at sætte fokus på gennemgående motiver eller kontraster i teksten. Eleverne skal selv designe Venn-diagrammer ud fra kategorier, som læreren anviser, og herefter kan disse diagrammer så sammenlignes og danne udgangspunkt for en klassediskussion.

 

Citat-udlægning er også værd at træne, når man arbejder med værker. At udlægge konkrete citater styrker elevernes argumentation for fortolkninger, der er en central kompetence til både skriftlig eksamen og i de større skriftlige opgaver, og styrker elevernes evne til at bruge PEE-modellen (som beskrives yderligere i vejledningen til STX engelsk). Her kan man bede elever udvælge centrale citater fra et tekststykke og efterfølgende lade andre elever udlægge de valgte citater. Hvis et tekststykke indeholder dialog, kan øvelsen desuden sættes ind i et ’what are they thinking’-skema, hvor eleverne for hver udtalelse i dialogen skal forsøge at redegøre for en karakters tanker.

 

I det løbende arbejde med personkarakteristikker giver Facebook-profiler for karaktererne eller øvelsen cast en skuespiller eleverne mulighed for at arbejde mere kreativt med deres opfattelser af karaktererne. Man kan bede eleverne finde egnede skuespillere til karakterens rolle, hvis værket skulle filmatiseres, og eleverne skal selvfølgelig redegøre fagligt for deres valg ud fra, hvilke karakteristika de bemærker i karakteren, og som de mener skuespilleren skal have.

 

Vil man lave Facebook-profiler, kan man på www.classtools.net finde Facebook-skabeloner, hvor man har mulighed for at lave sin egen Facebook-profil for en karakter. Foretrækker man at udfylde Facebook-skabeloner på papir, kan man bruge denne off-line Facebook-skabelon.

 

Kreditering

Eva Pors, Midtfyns Gymnasium

unpublished


Pors, Eva: 111variation. www.111variation.dk (blog med undervisningsideer, blandt andet offline Facebook-skabeloner, lektielæsningsmenu, øvelse med ”defining moments”  og en værklæsningsskabelon


Siden er opdateret 23. august 2019 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Rettigheder

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - BY/NC/SA Navngivning / Ikkekommercielt / Del på samme vilkår. http://creativecommons.org/licenses/by-nc-sa/2.5/dk/.
Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme
Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.