Selvstændig læsning af kollektivt værk i engelsk

Vælger man at læse et værk kollektivt, har det bredere anvendelsesmuligheder og kan fx gøres til en del af et eksamensemne. Lad eleverne komme med motiverede ansøgninger til det værk, de vil læse. Find øvelser og arbejdsformer til værklæsning i en klasse.

Eleverne vælger

Læreren præsenterer klassen for et antal værker, som eleverne kan vælge imellem. Herefter skriver alle elever en lille tekst, hvori de begrunder, hvilket af værkerne de helst vil læse. Læreren kan på baggrund af disse ansøgninger vælge at lade klassen læse det værk, der har de tungest vejende begrundelser.

 

Læserorienteret tilgang

Når et kollektivt værk læses selvstændigt, og eleverne møder op på klassen med deres færdiglæste roman, fungerer et udgangspunkt i en læserorienteret tilgang rigtig fint. Jeg har god erfaring med spillet lynlitteratur, som jeg bruger i en engelsk version. Her får eleverne mulighed for at tale om deres oplevelse af værket ud fra en række fortællekort, som for eksempel ”hvis jeg var hovedpersonen ville jeg ...” eller ”jeg fik lyst til at høre mere om …”. Udgangspunktet er altså udelukkende elevernes personlige oplevelse af læsningen, men efterfølgende kvalificeres denne mere frie samtale gennem deres valg af såkaldte temakort. Eleverne vælger alle et temakort, som de mener dækker et tema i romanen, for eksempel ”storby”, ”slægt” eller ”håb”. Eleverne skal naturligvis argumentere for deres valg af tema ved at pege på, hvordan dette kommer til udtryk i teksten, og i en præsentationsrunde på klassen præsenteres alle de valgte temakort og begrundelser. En sådan runde plejer at give en ret udtømmende tolkning af teksten.

 

Paneldebat

En klassisk øvelse, som hjælper med at konkretisere karakterernes handlinger og værkets grundlæggende tema, er at afholde en paneldebat. Her udvælges elever til at spille karakterer fra værket, ligesom en elev kan agere forfatter og en anden elev litteraturprofessor (med speciale i værket) i panelet. De udvalgte elever får tid til at forberede sig på deres rolle, mens klassens øvrige elever forbereder spørgsmål til paneldeltagerne. Når forberedelsestiden er slut, stiller klassen deres spørgsmål til paneldeltagerne, der svarer som deres rolle.

 

Opsamling på værket

Endelig kan der samles op på værket, ved at klassen sammen skriver Sparknotes om værket. Et site som fx Sparknotes, indeholder grundige gennemgange af mange forskellige værker, og Sparknotes’ skabeloner indeholder blandt andet plot summaries, summaries og analyses af de forskellige kapitler, personkarakteristikker ud fra en character list, themes, motifs og plot analysis. Ved at lade sig inspirere af denne skabelon kan læreren fordele forskellige opgaver til grupper i klassen, som hver er ansvarlige for at skrive de perfekte Sparknotes til klassens fælles noter. Det er ikke tanken, at eleverne skriver af efter allerede eksisterende Sparknotes, men at de skaber deres egne, så det er måske en ide at læreren ikke fortæller eleverne om sitet, men derimod blot selv bruger skabelonen derfra som udgangspunkt for opgaverne til eleverne.

 

Kreditering

Eva Pors, Midtfyns Gymnasium

unpublished


Pors, Eva: 111variation. www.111variation.dk (blog med undervisningsideer, blandt andet offline Facebook-skabeloner, lektielæsningsmenu, øvelse med ”defining moments”  og en værklæsningsskabelon


Siden er opdateret 23. august 2019 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Rettigheder

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - BY/NC/SA Navngivning / Ikkekommercielt / Del på samme vilkår. http://creativecommons.org/licenses/by-nc-sa/2.5/dk/.
Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme
Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.