Individuel og styret romanlæsning i engelsk

Med en styret læsning menes, at eleverne læser mindre dele af et værk fra time til time og bearbejder disse dele løbende på klassen. De øvelser og arbejdsformer, der præsenteres her, vil naturligvis også sagtens vil kunne bruges i andre sammenhænge.

Svage læsere hjælpes

At læse i en mere styret form, hvor man læser en mindre bid fra time til time, kan især understøtte de svagere læsere, som måske ikke kommer i gang med læsningen af sig selv i ordentlig tid. Ved at styre læsningen hjælper man eleverne til at strukturere læsningen i højere grad.

Samtidig kan man med det individuelt valgte værk fastholde den motivation, der kommer med, at eleverne selv har valgt, hvad de faktisk skal læse.

 

Litterære cirkler

Når eleverne individuelt vælger værker, som skal læses styret på timerne, kan læreren tilrettelægge arbejdet med romanerne i litterære cirkler. Morten Mølgaard Pedersen beskriver på sin blog Inkshed meget præcist, hvordan dette arbejde kan planlægges, så arbejdet med værket bliver projektorienteret, og eleverne i høj grad selv står for gennemgangen.

 

Arbejde med sproget

Hvis eleverne ikke nødvendigvis skal arbejde med deres romaner hver eneste time, mens forløbet står på, kan de i de mellemliggende moduler passende arbejde med romanernes grammatik, ordforråd og stilistik. Her kan eleverne udvælge små passager og lave grammatiske øvelser a la de sproglige opgaver til eksamen til hinanden.

De kan ligeledes udvælge stilistisk interessante passager, som kan diskuteres på hele klassen. Og de kan lave gloseøvelser til hinanden som fx Half-a-crossword, arbejde med at finde synonymer for udvalgte ord og diskutere konnotationerne til særlige ord i teksten.

 

Værket i kontekst

Uanset om værket læses som den centrale tekst i et emne eller indgår som en del af et større emne, giver det god mening at inddrage supplerende tekster i forløbet, så eleverne til eksamen er trænet i at drage paralleller mellem værket og andre tekster.

Valget af supplerende tekster afhænger naturligvis af den kontekst, som værket læses ind i fx biografisk, litteraturhistorisk, tematisk eller samfundsmæssig, blot for at nævne nogle. Eleverne behøver ikke nødvendigvis læse værket med samme metodiske briller, men kan i grupper få tildelt en bestemt metode og senere præsentere deres læsning med netop denne metode på klassen.

Tekster, der kan supplere værklæsningen, kan fx være forfatterinterviews: På www.youtube.com finder man et interview med forfatteren og fortæller eleverne, at de nu skal møde vedkommende. Eleverne stiller spørgsmål til forfatteren og præsenterer dem kort på klassen. Når interviewet efterfølgende afspilles, kan eleverne lytte efter, hvilke af deres spørgsmål forfatteren faktisk besvarede - og hvad han i øvrigt fortalte dem. Det kan også være interessant at diskutere, hvad det er for et behov, vi ofte har, for at finde sammenhæng mellem værk og forfatter.

Skal der suppleres med teoretiske tekster om perioden, anmeldelser eller andre udlægninger af værket i dets kontekst, kan eleverne selv sættes til at finde disse, og øvelsen kan være en måde at sikre en vis differentiering på. Læreren kan give eleverne lov til at vælge, om de helst vil arbejde med en næranalyse af et tekstuddrag eller arbejde med at lave research på værket. De elever, der trænger til en pause fra det nære tekstanalytiske arbejde, kan nu arbejde individuelt med at finde informationer om værket i kontekst. Der samles op på klassen i matrix-grupper, hvor researcherne og analytikerne skiftes til at fortælle om deres arbejde.

Læner værket sig op ad en aktuel samfundsdebat om fx køn, klima, globalisering eller ulighed, er det interessant at studere reaktioner på værket, og hvilken rolle værket spiller i denne debat.

Er værket filmatiseret, er det oplagt at analysere samspillet mellem tekst og film.

 

Kreditering  

Eva Pors, Midtfyns Gymnasium

unpublished


Pors, Eva: 111variation. www.111variation.dk (blog med undervisningsideer, blandt andet offline Facebook-skabeloner, lektielæsningsmenu, øvelse med ”defining moments”  og en værklæsningsskabelon


Siden er opdateret 11. august 2020 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Rettigheder

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.