Forløb

Ligestillingskampe i Danmark, England og USA 1800-1918

Hvordan har kampene for ligestilling udspillet sig i Danmark, England og USA i 1800-1918, og hvordan udspiller de sig fortsat? Det undersøger forløbet i fagligt samspil mellem engelsk og historie i 3.g.

Forløbet skal skærpe elevernes evne til selvstændigt at undersøge en problemstilling med flere fag umiddelbart inden SRP. Det fokuserer dels på engelskfagets (STX A og B) kernestof angående faglig læsning af engelske tekster i samspil med andre fag, ligesom en del faglige mål er i spil, bl.a. behandling af forhold i et engelsksproget land (sammenlignet med danske forhold).

Forløbet fokuserer desuden på historiefagets (STX A) kernestof vedrørende ligestilling i nationalt og globalt perspektiv og træner eleverne i det faglige mål om formidling af historiefaglige problemstillinger og begrundelse for formidlingsmæssige valg. 

 

Planlægning og overvejelser

Forløbet er tænkt som et skemalagt og sammenhængende forløb over tre hele skoledage i 3.g. Første dag introduceres eleverne til emnet ligestilling, som behandles både engelsk- og historiefagligt. Emnet belyses i et politisk, seksualmoralsk og uddannelses- og karrieremæssigt perspektiv.

Anden dag er tænkt til gruppearbejde, hvor eleverne selv skal opstille og undersøge en problemstilling med udgangspunkt i den videnskabelige basismodel. Læs om den videnskabelige basismodel på emu.dk. Grupperne kan lade sig inspirere af et af perspektiverne, som ligestillingskampene blev belyst i den første dag. Grupperne modtager vejledning undervejs på anden dag. Til sidst på anden dag skal grupperne planlægge, hvordan de vil formidle deres undersøgelse i en podcast.

Først på tredje dag skal grupperne optage deres podcast, som de skal præsentere for de andre grupper og lærerne midt på dagen. Efter at have afspillet podcasten skal eleverne mundtligt præsentere deres basale videnskabsteoretiske overvejelser og begrunde deres formidlingsmæssige valg. Man bør præcisere over for eleverne, at de skal læse engelsksprogede tekster, behandle forhold i et engelsksproget land, men at det ikke er et forløb, der f.eks. træner den mundtlige del af engelskfaget.

 

Forløbets opbygning

 

Første dag, 1. modul

Eleverne introduceres til emnet og dets periodemæssige og geografiske afgrænsning. Perioden er her afgrænset til 1800-1918 med mulighed for perspektivering til i dag, men den kan naturligvis justeres. Man kan overveje at introducere eleverne til forløbets projektarbejde på forhånd dels for at spare tid, dels for at give eleverne mulighed for at overveje deres interesser inden for emnet. Ligeledes kan grupperne sammensættes på forhånd, evt. med udgangspunkt i elevernes interesser. Herefter undersøges ligestillingskampene i et politisk perspektiv med udgangspunkt i eksemplariske engelsk- og historiefaglige analyser, og forholdene i England og USA sammenlignes med forholdene i Danmark.

I engelsk kunne man med fordel starte med noget nyere for at fange elevernes interesse. Emma Watson's 2014 Speech on Gender Equality (thoughtco.com) rammer nok de fleste. Her er kommunikationsanalyse oplagt: Hvorfor taler Watson i FN? Og til hvem (direkte og indirekte)? Interessant er det også, hvordan Watson forholder sig til begrebet feminisme.

Springer man herefter tilbage i historien, er der en lang række relevante tekster inden for politik, f.eks.: J. S. Mill: Subjection of Women (1869), Susan B. Anthony: Speech (1873) og Pankhurst - Freedom or Death (theguardian.com) (1913). Her er den retoriske analyse selvsagt oplagt. De engelske og amerikanske tekster kan naturligvis også undersøges historiefagligt eller kildekritisk med udgangspunkt i problemstillingen: Hvordan udspillede kampen for politisk ligestilling sig i perioden fra slutningen af 1800-tallet frem til 1918?

Hvis man tidligere har introduceret eleverne for kønshistorie, kan man alternativt tage udgangspunkt i den kønshistoriske problemstilling: Hvordan har kønsnormer påvirket kampen for politisk ligestilling i perioden? Problemstillingerne kan også undersøges i en dansk kontekst med udgangspunkt i juridiske tekster eller taler på danmarkshistorien.dk som:

Lovforslag om kvinders valgret (1887), Danmarks Riges Grundlov af 5. juni (1915)

Johanne Meyers tale om "Kvindens politiske valgret og valgbarhed" (1888)

Fredrik Bajers indlæg i Folketinget om valgret til kvinder (1886)

Carl Plougs indlæg i Landstinget om valgret til kvinder (1888)

 

Første dag, 2. modul

Inden for (seksual)moral er der engelskfagligt interessante og klassiske tekster fra fiktionens verden, der kan læses i uddrag, f.eks. Austens Pride and Prejudice, Brontës Jane Eyre, Hawthornes Scarlet Letter, Chopins “The story of an hour”, Gilmans “The Yellow Wallpaper” m.fl. Her er der også meget at hente for den elev, der vil arbejde med en historisk roman i SRP.

Det seksualmoralske perspektiv kan i dansk kontekst undersøges historiefagligt med udgangspunkt i følgende tekster på danmarkshistorien.dk:

Elisabeth Grundtvigs foredrag "Nutidens sædelige Lighedskrav" i Dansk Kvindesamfund (1887)

Georg Brandes' svar til Elisabeth Grundtvig i Politiken (1887)

Bjørnstjerne Bjørnsons brev til Elisabeth Grundtvig i Morgenbladet (1887).

Spørgsmålet om seksualmoralsk ligestilling kan perspektiveres til i dag med udgangspunkt i f.eks. debatten om MeToo og crop top-sagen eller Betty Nansens opsætning af Jane Austens Stolthed og fordom (2022) bettynansen.dk

 

Første dag, 3. modul

Det uddannelses- og karrieremæssige perspektiv kan i dansk kontekst undersøges historiefagligt med udgangspunkt i f.eks. statistisk materiale over forskelle mellem mænd og kvinders uddannelse og erhverv fra f.eks. 1915, som kan perspektiveres til i dag, evt. med udgangspunkt i Danmarks Statistiks udgivelse Kvinder og mænd i 100 år - fra ligeret mod ligestilling (2015) på dst.dk eller udtalelser fra undervisere ved videregående uddannelser i perioden 1800-1918, som bl.a. præsenteres af Birgitte Possing i Argumenter imod kvinder (2018) på ereolen.dk. (kræver bibliotekslogin) og i podcasten Rosenkjærprisen: Et andet blik på magt og demokrati (2021) på dr.dk.

Historiefaget har forskellige fremstillingsmaterialer, som man kan udlevere til eleverne som afsæt for at forstå konteksten. Her er der typisk kilder, som eleverne, afhængig af deres problemstilling, kan udvælge til brug i deres undersøgelse. 

Engelskfagligt kan perspektivet undersøges med udgangspunkt i artikler, hvoraf nogle er historiske, og andre er aktuelle, f.eks.:

Artiklerne giver selvfølgelig en vis indsigt og overblik. Man kan også forholde sig analytisk til dem. Eksempelvis til, hvordan Mind the gap-artiklen anvender logos. Dette kunne også ruste elever til SRP-arbejdet. Der er også interessante film, der tematiserer ligestilling på arbejdsmarkedet, f.eks. On the Basis of Sex (kan ses på mit CFU) eller Hidden Figures. Hvis man vil inddrage film, kan man se den i timerne op til forløbet.

 

Første dag, 4. modul

Eleverne introduceres til/ får repeteret den videnskabelige basismodel med henblik på at kvalificere projektarbejdet og træne kritiske videnskabsteoretiske overvejelser, herunder valg af faglige metoder og disses samspil. Ligeledes er det oplagt at genopfriske relevante metoder. Det kunne f.eks. være analyse af nonfiktion (kommunikationsanalyse og diskursanalyse) og fiktion i engelskfaget. I historie kunne det være relevant at pointere, at kildekritik med udgangspunkt i det funktionelle kildebegreb oplagt kan suppleres med andre gennemgåede tilgange (f.eks. kønshistorie).

Engelsksprogede tekster skal indgå, idet eleverne skal sammenligne danske forhold med engelske og/ eller amerikanske forhold. Podcast er her valgt som formidlingsformat, men formatet kan naturligvis justeres. Inden for podcastformatet kan eleverne f.eks. vælge mellem: en oplysende podcast med vært og gæster med ekspertise eller en dramatiserende podcast. Grundbøger til danskfaget har afsnit om, hvordan podcastproduktioner kan tilrettelægges.

Hvis ikke eleverne allerede er bekendt med formatet fra andre fag, kan man introducere genren, f.eks. kan man som lektie bede eleverne lytte til en interessant podcast. Det kunne være P1-podcasten Dillermænd og urtekusser: Adam får læst og påskrevet (2021) på dr.dk, hvor historiker Adam Holm interviewer professor emerita Birgitte Possing om MeToo-debatten i et historisk perspektiv. Denne podcast introducerer på fængende vis eleverne til emnets relevans i dag og eksemplificerer samtidig, hvordan en oplysende podcast kan tilrettelægges. I den forbindelse kan man bede eleverne fokusere på samspillet mellem det faglige indhold og formidlingen.

For at sikre at eleverne gør sig basale videnskabsteoretiske overvejelser og reflekterer over formidlingen, kan man ydermere bede dem udarbejde:

  • Et manuskript til podcasten
  • Et dokument med dels basale videnskabsteoretiske overvejelser (hvad vil eleverne undersøge, hvordan vil de undersøge – herunder litteraturliste – hvorfor vil de undersøge det, og hvad kan gå galt). Dels refleksioner over formidlingen (hvilket podcastformat de har valgt og hvorfor m.m.)

 

Anden dag, 1. modul

Eleverne arbejder videre i deres grupper med formuleringen og undersøgelsen af en problemstilling. Eleverne modtager undervejs vejledning ift. problemstillingen, som godkendes til sidst i modulet. Som afrunding kan man bede dem udarbejde dokument med basale videnskabsteoretiske overvejelser.

 

Anden dag, 2. modul

Eleverne går selvstændigt i gang med at undersøge deres problemstilling.

 

 Anden dag, 3. modul

Eleverne fortsætter undersøgelsen af deres problemstilling og modtager undervejs vejledning.

 

Anden dag, 4. modul

Eleverne færdiggør deres undersøgelse i første del af modulet og diskuterer og beslutter i anden del af modulet, hvordan de vil formidle deres undersøgelse i en podcast. Lærerne følger processen og kan bede eleverne notere deres refleksioner over formidlingen i dokumentet med deres basale videnskabsteoretiske overvejelser.

 

Tredje dag, 1. modul

Eleverne skriver manuskriptet til deres podcast.

 

Tredje dag, 2. modul

Eleverne optager podcasten og forbereder en kort mundtlig præsentation af deres basale videnskabsteoretiske overvejelser og deres refleksioner over formidlingen af deres undersøgelse (med udgangspunkt i dokumentet, de udarbejdede på anden dag).

 

Tredje dag, 3. modul og evaluering

Grupperne præsenterer på skift deres podcasts samt basale videnskabsteoretiske overvejelser og refleksioner over formidlingen. Efter hver præsentation er det oplagt at give eleverne formativ feedback ift. deres videnskabsteoretiske overvejelser og refleksioner over formidling. I forlængelse heraf kan man bede eleverne notere den formative feedback, så de har den som hjælp i forbindelse med SRP.

 

Overblik over forløbet

 

Første dag

Anden dag

Tredje dag

1. modul

Introduktion 

Tema 1

Vejledning og godkendelse af problem-stillingen – evt. udarbejdelse af dokument med basale videnskabs-teoretiske overvejelser

Manuskript til podcast

2. modul

Tema 2

Selvstændig undersøgelse af problem-stillingen

Optagelse af podcast

Forberedelse af mundtlig præsentation af videnskabs-teoretiske overvejelser og begrundelse for formidlings-mæssige valg

3. modul

Tema 3

Selvstændig undersøgelse af problem-stillingen samt vejledning

Gruppe-præsenta-tioner af podcasts, videnskabs-teoretiske overvejelser og begrundelser for formidlings-mæssige valg

Formativ feedback – evt. noteret til SRP

 

4. modul

Basale videnskabs-teoretiske overvejelser

Afslutning af undersøgelsen

Diskussion og beslutning om formidlingen af undersøgelsen – evt. udarbejdelse af refleksioner over formidlingen i dokumentet med videnskabs-teoretiske overvejelser

Gruppe-præsenta-tioner fortsat

 

 

Kreditering

Christina Holst Johansen og Thomas Kruse, Gribskov Gymnasium, i samarbejde med CFU

Samarbejdspartnere:

Materialet er udarbejdet af Centre for Undervisningsmidler (CFU) - en del af af Danmarks Professionshøjskoler.

Siden er opdateret 31. august 2022 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.