Artikel

The Play's the Thing!

Bliv inspireret til, hvordan eleverne kan aktiveres, når Shakespeare studeres.

At kridte banen op

Konteksten er naturligvis vigtig for at kunne forstå Shakespeare. Find materiale i skolens bøger eller på nettet, og lad eleverne arbejde i grupper omkring centrale elementer hos Shakespeare. Oplagte muligheder kunne være:

  • English renaissance, including Elizabethan World View
  • Elizabethan theatre
  • Shakespeare’s biography/bibliography
  • Drama: Tragedies and comedies
  • Shakespeare’s themes
  • Shakespeare’s dramatic means

Man kan bede eleverne vælge mellem traditionel præsentation (med powerpoint) eller podcast. Måske kan man overtale nogle elever til at arbejde kreativt med podcastmediet. Fx kunne man i en podcast lave et stemningsportræt, hvor man er på Shakespeares tid, fx i The Globe, og interviewer en skuespiller eller en teatergænger i The Pit. Man kunne også simpelthen lade en vært eller to interviewe en Shakespearekender.

At gøre det fremmede sprog nærværende

Man kommer ikke udenom at bruge en del tid på at gøre Shakespeares sprog mere forståeligt for ungdommen. Her er det oplagt at starte med de poetiske elementer, som alligevel fylder i dramaerne, og gå direkte til sonetterne. Man kan starte med at høre et par stykker og analysere dem. Se eksempelvis:

Der er nok behov for skrevet materiale om sonetters struktur og indhold, men man kan komme langt med nettet. Se fx denne fine og oplysende animationsfilm om metrik på Youtube.

Vil man forsøge at indkredse betydningen af rytme og sproglig kreativitet, kan man vise nogle minutter af denne tankevækkende sag: Hip-Hop & Shakespeare? Akala at TEDxAldeburgh på Youtube.

Decideret underholdende kan det være at udsætte eleverne for moderne sange omskrevet til pop-sonetter- Vis dem en pop-sonnet fra popsonnet.tumblr.com. Vil man lade eleverne skrive sonetter selv, er der også hjælp at hente i Youtube-videoen, How to write a sonnet.

Lad dem forsøge at gætte, hvilken kendt sang der er omsat til sonetform. Det er et godt tip at kigge på kupletten, de sidste to linjer der rimer. Prøv det selv i denne pop-sonnet fra popsonnet.tumblr.com:

pop-sonnet fra popsonnet.tumblr.com
© pop-sonnet fra popsonnet.tumblr.com

At udnytte nettets ressourcer

Nettet er en gigantisk gave, når man læser Shakespeare! myShakespeare.com rummer seks dramaer, og til alle stykkerne er der fuld tekst, noter, oplæsning og et hav af dramatiseringer og forklarende videoer. Man kan altså høre teksten oplæst samtidig med, at en pil peger på det sted, man er nået, og noter popper op.

Screenshot fra myshakespeare.com
© Screenshot fra myshakespeare.com

Men man kan også lade eleverne efterligne sidens multiple-choice-format som her:

Screenshot fra myshakespeare.com
© Screenshot fra myshakespeare.com

Ud fra et givent tekststykke skal eleverne formulere et spørgsmål med flere svarmuligheder. Mindst et af svarene skal være korrekt. Spørgmålene laves i grupper, og eleverne besvarer de andre gruppers spørgsmål.

Man kan også lade eleverne kopiere sidens videoformat, sådan som man fx kan se det her: myShakespeare | Hamlet 1.1 The Ghost (Youtube.com). Man kan foreslå eleverne bestemte scener eller problemstillinger og bede dem lave en tominutters video om dem. Hvis man prioriterer tiden til det, kan man bede eleverne bruge et animationsværktøj som Vyond.com. En sådan video kan naturligvis tælle som en aflevering.

At få sig selv med

Her følger lidt ideer til, hvordan eleverne kan bruge sig selv og egne erfaringer i mødet med Shakespeares dramaer:

  • Med udgangspunkt i Romeo and Juliet act II, scene 2, ll. 47-94: Læs/gennemgå scenen med Romeo og Friar Lawrence, og lad eleverne hurtigskrive fire minutter på dansk om loving and doting. Lad dem læse/fortælle om det, de har skrevet, til naboen eller i en lille gruppe. Lad det evt. munde ud i en lille skriftlig aflevering på engelsk, evt. støttet af lærerudleveret billedmateriale med forskellige udtryk for kærlighed

  • Lad eleverne lave memes om Romeo and Juliet. Lad dem vælge enten en positiv tilgang til den ungdommelige, individuelle kærlighed, der sætter tradition og familieforhold over styr - eller en mere negativ som i et meme, man kan finde på bl.a. Pinterst: “Romeo and Juliet is not a love story. It's a 3 day relationship between a 13 year old and a 17 year old that caused 6 deaths. Sincerely, everyone who actually read it.” Det er oplagt at diskutere, hvad memerne siger om stykket. Og om afsenderen. Er de humoristiske? Hvorfor? Gør de den gamle fortælling relevant? Hvorfor?

  • What’s in a name - Wherefore art thou Søren? Vis en masse navne, fx ved at google populære drenge/-pigenavne. Lad eleverne individuelt tage stilling til, hvilket navn der kunne/ikke kunne være deres kommende partners. Lad dem begrunde ved bordet. Pointen med den lille leg er at tænke over, hvilke forestillinger vi har om kærligheden. Og at overveje om disse forestillinger også er sproglige.

  • Sprogets arbitraritet: A rose with any other name would smell just as sweet. I par eller grupper: Lad eleverne omskrive en replik fra R & J’s the balcony scene ved at udbytte to centrale ord med to ikke helt tilfældige ord. Lad klassen gætte, hvor der er byttet ud. Lad dem tage stilling til, om det er lige sødt. Pointen er at tænke over, om nogle ord er særligt poetiske, særligt romantiske. Og i givet fald, hvor en sådan opfattelse kommer fra. Hvis metaforen er velkendt, er den nem at forstå, men sætter ikke mange tanker i gang. Hvad gør en kreativ metafor bemærkelsesværdig?

  • Lad eleverne i grupper poste 4-6 billeder på Juliets Instagramprofil (man behøver ikke oprette en profil). Diskuter, hvilken profil der illustrerer dramaets Juliet bedst. Diskuter, hvilken profil der er mest attraktiv for Romeo. Diskuter om dette (kvinden som begærsobjekt) er problematisk i vores tid - og evt. forskelle i kvindesyn mellem renæssancen og nu.

  • Brug texting story (en gratis app til mobilen) og sæt eleverne til at lave en lille chatfilm i grupper. De skal skrive en ultrakort dialog mellem to centrale karakterer. Et af de sjove og meningsfuld gimmicks ved appen er, at man kan “se, hvad den anden har tænkt” - altså det, man tænker og har lyst til at skrive, men som man redigerer til noget mindre modigt eller mindre direkte, før man sender det. Se et eksempel mellem Macbeth og Lady Macbeth her i The Deed på Youtube. Eleverne bliver hurtigt dus med appen (driller den, skal den geninstalleres), og elevernes film kan deles via alle tænkelige sociale medier. Andre mulige dialoger kunne være mellem Hamlet og Gertrude i the closet scene, eller Hamlets overfusning af Ophelia: Måske er han tæt på at sige noget pænt til hende - uden at det kommer frem?! Diskuter, hvilken udlægning af karaktererne og konflikterne, chatfilmene giver udtryk for. Diskuter forholdet mellem tekst og undertekst hos Shakespeare. Lad evt. eleverne analysere hinandens film ud fra sproghandlingsteori.

At få kroppen med

Det er oplagt at Shakespeares dramaer ikke er skrevet for at blive læst eller læst højt. Også derfor er det fagligt berigende at få eleverne ud på gulvet. Læs og diskuter fx denne artikel på owlcation.com, Lady Macbeth: Caring Wife or Fiend? og lad eleverne i grupper dramatisere en kort scene, hvor Lady Macbeth spiller en afgørende rolle. Gruppen skal bestemme, hvilken side af Lady Macbeth de vil betone, og diskutere, hvordan det kan vises i dialogen, betoninger, gestik m.m. Der er mulighed for, at nogle elever spiller mindre og støttende roller, men de kan også blot hjælpe med forberedelserne. Lad eleverne kommentere hinandens udgaver af Lady Macbeth. Sammenlign evt. med filmatiseringer.

The hot seat

Lad en dygtig og modig elev være fx Hamlet i The hot seat. Vælg gerne en bestemt scene. Mens læreren diskuterer scenen (og rollen) med den udvalgte elev, forbereder resten af klassen i grupper spørgsmål, som de skal stille til “Hamlet i scenen”. Eleven, der forestiller sig at være Hamlet, sidder på en stol midt i klassen. Resten af eleverne kan fx spørge: “Why are you so angry?”, “What happened to your love for Ophelia?”, “Would you address your father the way you address your mother?”, “Why didn’t you stay in England?” etc. Den modige elev svarer efter bedste evne, og man kan evt. diskutere, hvilke svar man kan finde belæg for i stykket - og hvilke svar der er udtryk for en fornuftig meddigtning inden for karakterens rammer.

Kreditering

Thomas Kruse, Gribskov Gymnasium, i samarbejde med CFU

I samarbejde med:

Materialet er udarbejdet af Centre for Undervisningsmidler (CFU) - en del af af Danmarks Professionshøjskoler.

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.