Forløb

Afrika – kulturel og sproglig mangfoldighed

Få dækket to læreplansmål med dette forløb, som handler om engelsktalende lande i Afrika med særlig fokus på socialhistorisk/postkolonial læsning.

Forløbet er tænkt i fem dele – tre længere og to korte. Samlet set varer det 18-22 lektioner à 45 minutter, og det retter sig mod engelsk A – gerne 3.g, da nogle tekster er svært tilgængelige.

Eleverne får kendskab til forskellige engelsktalende lande i Afrika, kolonialisme og, uafhængighed. De arbejder med fagets metoder, særligt socialhistorisk/postkolonial læsning. Forløbet dækker to af fagets kernestofområder (stx engelsk A): 

  • væsentlige sproglige, historiske, kulturelle og samfundsmæssige forhold i Storbritannien og USA samt andre engelsksprogede regioner

  • det engelske sprog anvendt som globalt lingua franca

 

Planlægning/overvejelser

Forløbet forudsætter, at eleverne kender til litterær analyse og fremlæggelse med PowerPoint eller lignende.

For at skabe et fælles afsæt indledes forløbet med klasseundervisning. Derefter arbejder eleverne gruppevis med hver deres afrikanske land, hvor det engelske sprog spiller/har spillet en afgørende rolle. Der er fokus på det engelske sprogs udvikling og det engelske sprog som globalt kommunikationssprog. 

Den næste større del af forløbet drejer sig om læsning af fiktion fra forskellige afrikanske lande med nedslag gennem det 20. århundrede. Her er flere relevante bøger på markedet, der både rummer introduktion til området og antologidel med litterære tekster.

Eleverne læser kronologisk og arbejder med socialhistorisk/postkolonial metode. Metoder i dansk fra Systime beskriver den socialhistoriske metode således:

  • En socialhistorisk tilgang er interesseret i at undersøge sammenhængen mellem tekst og samfund. Det er ikke tilfældigt at tekster ser ud som de gør og skildrer personer og verden som de gør. Det omgivende samfunds ideologier og de konkrete samfundsmæssige forhold sådan som de opleves og bearbejdes hos forfatteren, sætter deres aftryk i teksten. På den måde ser en socialhistorisk tilgang litteratur som noget der også er indlejret i, ja måske ligefrem bestemt af det samfund den er blevet skabt i.

I denne sammenhæng betyder det, at teksterne læses i sammenhæng med den kolonihistoriske kontekst, de er skrevet i. Vedr. teksterne, der er skrevet efter de afrikanske landes selvstændighed, er det relevant at benytte den postkoloniale metode, sådan som den er beskrevet i fx AT-håndbogen. Her står der:

  • Postkolonialismen interesserer sig for den kulturelle situation hos både de tidligere kolonimagter og deres kolonier. Den postkoloniale metode bruger fx ideologikritisk analyse og diskursanalyse til at påvise kendetegn, problemer og spændinger i forholdet mellem kolonimagten og de tidligere kolonier… Den postkoloniale læsning fokuserer på et opgør med tanken om ejerskab: materialistisk ejerskab (over ting) eller koloniseret, imperialistisk ejerskab (over andre territorier) psykologisk ejerskab (undertrykkelse af andres identitet) eller sprogligt ejerskab (undertrykkelse af lokalsprog)… og kræver historisk viden om de tidligere kolonilande og evt. inddragelse af historiske tekster og historiefagets metoder. Spørgsmålene til teksten kunne fx være: Hvilke stereotype opfattelser af den koloniserede er på spil i teksten? Er der en manglende, falsk eller forudindtaget bevidsthed om forholdene i kolonilandet? På hvilken måde dominerer den europæiske kultur og de vestlige værdier over andre i teksten? På hvilken måde kommer forskellige identiteter og livsopfattelser til udtryk? Ses direkte eller indirekte magtmisbrug/undertrykkelse? (Margit Nordskov Nielsen)

Metoden udfoldes nedenfor.

 

Forløbets opbygning

Del 1: Introduktion (4-5 lektioner)

Forløbet åbner med Chimamanda Adichies TED Talk ”The Danger of a Single Story” TED - Adichie. Allerførst vises en Beyoncé-video, der sampler Adichies tale om feminisme. Den kender eleverne. Der spørges til en mulig forbindelse mellem Adichies ”feminist agenda” og hendes ”African Agenda”. Som pre-reading bruges spørgsmålene fra Africa Unfold. Talen læses/høres, og der arbejdes med den. Eleverne motiveres og aktiveres, idet de skal dramatisere en scene, hvor ”the danger of a single story” spiller en rolle. Endelig arbejdes traditionelt med arbejdsspørgsmål til talen. (Samme dokument).

  • Flawless
  • TED 'the danger of a single story'
  • PEN America
    • Comment: Why would Beyoncé sample Adichie here? Any connection between Adichie’s feminist agenda and her “African agenda”?
    • What do you think is meant by the expression “a single story”
    • How can a single story be dangerous?

Pair work: Use your imagination: Based on the TED talk, dramatise a brief scene including a single story. It might be a situation in which Adichie

  •  Meets Fide’s family
  •  Enters the USA
  •  Meets her roommate in the USA for the first time
  •  Goes to a super market/restaurant in the USA for the first time
  •  Goes to university for the first time
  •  Goes to Mexico for the first time
  •  Dates an American man

Alternatively: dramatise another situation in which the danger of a single story is revealed.

  • What do you think Adichie means by saying “In fact I did not know what African authenticity was”?
  • What is the general problem of “single stories” according to Adichie?
  • How are single stories created and carried on?
  • Comment on this Adichie quote, “It is impossible to talk about the single story without talking about power.”
  • Do you know of any other single stories/negative stereotypes (about Africa)? If possible, tell this single story and add nuances.
  • Which positive stories about Nigeria does Adichie mention? Why?

 

Bed eleverne læse en introduktion til Afrika som lektie. Det kan fx være Setting the Scene fra Africa Unfold (3 sider). Denne tekst har seks sektioner. Man kan bede eleverne gruppevis om at læse én sektion grundigt og derefter skrive vigtige stikord, navne, årstal og begreber på tavlen til deres sektion. Siderne fokuserer på Nigeria, og man kan evt. vende forskelle og ligheder i forhold til andre afrikanske lande i en opsamling.

Er der tid, kan man vise fx de første 11.15 minutter af en dokumentar om ”The Scramble of Africa” og høre elevernes kommentarer/sikre sig, at de forstår, hvad filmen siger om forholdet mellem Europa og Afrika, Berlinkonferencen osv.

Hvis klassen er interesseret i fordomme/stereotyper om Afrika, kan man vise dem Africa is not a country. Bed eleverne vælge et billede, de godt kan lide og lad dem forklare, hvilken ”misconception” der er tale om. Sammenlign med Adichie og spørg, hvad eleverne synes om kampagnen.

 

Del 2: Gruppearbejde om et afrikansk land og fremlæggelse (6 lektioner)

Gruppearbejdet bygger oven på introduktionen og forudsætter kendskab til de begreber, der er gennemgået dér. Der arbejdes med fremlæggelser og opponentgrupper. Der er forslag til, hvad eleverne kan inddrage og krav om, hvad de skal inddrage. Der koordineres således, at der ikke er to grupper, der vælger samme land. Gruppearbejdet må gerne vise Afrikas mangfoldighed, og eleverne opfordres til at indtænke Adichies pointer og fokusere på det engelske sprogs betydning.

 

Group work

Choose an African country, research and make a presentation of it. You should pick a country that has connections to the British empire and the British language. Presentation: 8-12 slides, approximately 10 minutes. Do not use wiki only. Avoid the danger of the single story! DO NOT just list a number of facts. Add quotes/statements/questions etc. Include pictures – and sound/video when relevant.

It might be a good idea to include basic facts like

  • Government
  • Geography/nature
  • Population – numbers/ethnicity/racial matters
  • Resources/trade
  • Colonial history
  • Independence
  • Postcolonialism/politics today
  • Economy/GDP/rate of employment
  • Problems (war, poverty, violence etc.)
  • Famous natives of your country
  • Myths/religion

You have to include elements connected to the English language

  • Official languages/major + minor languages/relation to other languages
  • How is English used today as global means of communication/lingua Franca1
  • Interesting art/literature/film etc.
  • British inheritance in general

 

All in all: Was the presentation interesting? Why/why not?

  • The product: ppt, prezi etc. How did it work? Anything missing here? Too much/little information (names, years, difficult terms etc.)?
  • How did the group perform as a group (working together, taking turns, helping each other)?
  • The level of information; was it sufficient (remember to elaborate on this)?
  • How relevant was the information?
  • The spoken word: Comment on pitch, speed, pronunciation, volume:
  • The audience: How did they respond to the presentation?
  • Summing up: What did we learn?
  • Good advice on what they can do better next time:

 

Del 3: Læsning af prosa fra og om Afrika (8 lektioner)

Man kan selvfølgelig vælge tekster efter smag og praktiske hensyn. Her er der valgt tekster, der viser væsentlige sider af Afrika gennem det 20. århundrede, og som både har litterære kvaliteter og problematiser de kulturmøder, som er forløbets kerne.

A. Conrad, Heart of Darkness (1899). Der findes uddrag flere steder, fx Fields of Vision. Teksten er svær og kræver en del lærerintroduktion. Man kan evt. introducere ved at vise klip fra Apocalypse Now (youtube). Anvendes den nævnte bog, kan det anbefales at lægge vægt på andet uddrag, der foregår i Congo. Udvalgte opgaver fra bogen kan udmærkes anvendes, ligesom man kan diskutere Conrads skildring af kolonimagt og værdier og ejerskab (jf. Introduktionen til postkolonial læsning).
 

B. Kenyatta, The Gentlemen of the Jungle, 1938 (Worlds of English, Systime, eller Angles, Gyldendal). Der arbejdes med udvalgte opgaver fra begge bøger. Endelig opfordres eleverne til at arbejde kreativt (reader response criticism - RRC): Write a short fable Kenyatta-style about for instance: 1. T. May, J. Corbyn, J.C. Juncker, D. Tusk, A. Merkel. 2. D. Trump, H. Clinton and B. Sanders. 3. Rasmus Paludan, anti-fascists and the media. 4. The head, the student and the teachers.
 

C. Gordimer, Country Lovers (1972). Her arbejdes med tekstens ordforråd i en information gap-øvelse), og grupper undersøger forskellige aspekter af novellen. Spørgsmålene opererer eksplicit og taksonomisk med engelskfagets metoder. Her er det også oplagt at inddrage de spørgsmål, der er nævnt under den postkoloniale metode ovenfor, fx vedr. ejerskab, værdier, stereotype opfattelser osv.

Gordimer: Country Lovers

  • Read about Gordimer in FoV (copy). What is interesting about her life and works?
  • Summarize the short story in no more than two lines.
  • What happens on p. 11/12/13/14/15/16? Six groups/one page each.
  • What happens on p. 17-18? (teacher’s job)?

Choose one option below

  • Characterize Paulus. Include his development. Include at least two quotes and comment.
  • Characterize Thebedi. Include her development. Include at least two quotes and comment.
  • What does the story tell us about childhood vs. adulthood? Include at least two quotes and comment.
  • What does the story tell us about the themes love, secrets, fate, justice? Choose two or three themes if necessary. Include at least two quotes and comment.
  • What does the story tell us about the relation between blacks and whites - and Apartheid? Include Gordimer’s white perspective on a black land if relevant. Include at least two quotes and comment.
  • Comment on the style of the short story. Include narrator, foreshadowing, symbolism, irony etc. Include at least two quotes and comment.

 

D. Gordimer, None to Accompany Me (1994) uddrag fra Fields of Vision. Teksten handler om forholdene efter Apartheid. Der arbejdes i matrixgrupper på baggrund af bogens opgaver som fint afspejler den postkoloniale metode som beskrevet ovenfor. 

None to Accompany Me: In groups: Answer one question below
Fields of Vision, Vol. 2, H18 Page H78

  • Summarize what happens in the excerpts
  • Characterize Mpho
    • In what way is Mpho the result of "a cross-pollination" of history? (l. 7)
    • What does she symbolize (if anything)?
       
  • Characterize Sally and her attitude towards her daughter, Mpho. Include what she says about the relationship between the Brits and the Africans.
    • Why does she want Mpho to learn her native African language?
       
  • In lines 70-75 the narrator uses two actions to represent the British way of life. What are they? What do they suggest about how westerners live? How do they contrast with the image of African life conveyed in the following lines?
     
  • Vera has been asked to join the committee to work on a new constitution for South Africa. In the dialogue we hear Vera's objections
     
  • (why she hesitates) and Zeph's counter arguments. List her objections and his arguments (see H84, Analysis 1). Include her point in lines 20-25.Think of regions, alone; The passions of disagreement over regions, everyone with his own home-drawn map and the powers he wants there' (l. 21-23)
     
  • Having fought all her life against the injustices of Apartheid, Vera is now afraid to find herself in a position of power. Does power lead to corruption? Why? Include examples from Africa and the rest of the world.

Matrix: Tjek i grupperne fra i går at alle har svar på spørgsmålene til teksten.
Gå derefter i matrixgrupper (A, B, C og D). I matrixgrupperne fremlægger alle deres svar - først eleven fra gr. 2, så gr. 3 osv. - andre lytter, kommenterer og spørger.

  2 3 4 5 6
A          
B          
C          
D          

Opsamling i klassen er kun at udfylde vores Summing Up-ark

Her er (mest af tidshensyn) en underrepræsentation af ”sorte” forfattere. En relevante tekst kunne være Chinua Achebe, Things Fall Apart, der beskuer den hvide mands indtog i Afrika fra et indfødt synspunkt.

 

Del 4 (1 lektion, måske 2)

Litteraturdelen afrundes med Kiplings White Man’s Burden. Digtet handler ikke om Afrika, men kan udmærket læses som en generel tekst om forholdet mellem vesten og kolonierne. Teksten er svær, og man kan inddrage øvelser fra Wider Contexts (Gyldendal). Det er også muligt at trække på Tom Kristensens oversættelse Hvid mands byrde. Man kan høre teksten oplæst her White Man's Burden og derefter bede eleverne gruppevis øve oplæsning af én strofe hver og derefter bede dem parafrasere samme strofe. Man kan anvende udvalgte opgaver til teksten fra Wider Contexts og Worlds of English. Endelig kan man perspektivere til andre ”versioner” af Kiplings tekst, fx Promoe - White Man's Burden.

Der samles op på de forskellige fiktionstekster i en oversigtsmatrix. Læreren udfylder kilde, forfatter, titel og årstal. Eleverne udfylder resten, enten gruppevis eller i plenum. 

Tabel med engelsk tekster fra kolonotiden
© Børne- og Undervisningsministeriet
Del 5: Lingua Franca English of Africa (2 lektioner)

Denne del fokuserer specifikt på læreplanens begreb om lingua franca. Hvis man synes dette aspekt er dækket ind af elevernes gruppearbejde, kan det undværes. Her arbejdes med fire artikler, to af dem ganske korte. Der kan arbejdes i par, evt. med fokus på en enkelt artikel. Denne del lægger op til diskussion af Afrikas sproglige situation nu og i fremtiden med fokus på engelsk. Se særskilt dokument med links og spørgsmål (Lingua Franca English of Africa).

 

Evaluering

Læreren beder grupperne om at skrive hver 3-4 spørgsmål til deres afrikanske land med tilhørende svarmuligheder. Læreren – eller en eller flere elever – samler disse spørgsmål i en kahoot e.l. Her er der fokus på fakta – og på, om der er blevet hørt efter under gruppefremlæggelserne.

Hvis man vil evaluere udbyttet af fiktionslæsningen, kan man bede eleverne udfylde oversigtsmatrixen – fx med en fiktionstekst pr. gruppe.

 

Eksamen

Mulige eksamenstekster kunne være Taiye Selasis Bye-Bye Babar. Selasi er født i London in 1979 og vokset op i USA. Hun er af nigeriansk og ghanesisk oprindelse. Hendes essay handler om den nyeste generation af afrikanere – og hvor de har hjemme, og hvad de identificerer sig med. Teksten korresponderer godt med Adichies tale.

En anden mulighed er Nadime Gordimers dystopiske eventyr Once Upon a Time (findes på nettet), der handler om Apartheid, dog uden at geografiske navne nævnes. Teksten har både forbindelser til de læste Gordimer-tekster og til Kenyattas fabel.

Find mere inspiration her.

 

Kreditering

Thomas Kruse, Gribskov Gymnasium

Siden er opdateret 18. november 2021 af emu-redaktionen
Samarbejdspartnere:
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.