Differentieret mundtlig feedback

En undersøgelse i faget engelsk udført af VIA University College og Det Nationale Center for Fremmedsprog i 2020 bekræfter, hvad mange lærere oplever: Der “er stor spredning i elever og studerendes sproglige og faglige kompetencer i engelsk generelt”. Læs også om undersøgelsen her.

Differentieret mundtlighed 

Der er ofte fokus på den store faglige spredning i engelskfaget - nogle elever taler sproget flydende og har en imponerende viden om (udvalgte) faglige emner, mens andre opfatter sproget som ganske fremmed.

Der er mange måder at differentiere på. Ofte er der fx faglig progression i spørgsmål til en tekst eller et emne, således at de dygtigste elever når til de udfordrende (diskuterende og perspektiverende) spørgsmål, mens de knap så dygtige arbejder med det basale. 

Det kan også være, at eleverne (i grupper) kun skal svare på ét spørgsmål hver: Nogle vælger en simplere opgave med fx at karakterisere tekstens personer, andre arbejder kreativt med remediering/kreativ skrivning, mens andre igen arbejder på et højere niveau (fx forholdet mellem showing og telling hos Hemingway med perspektivering til andre forfattere).

Differentieret feedback ved fremlæggelser

En nem og god måde at arbejde differentieret med mundtlighed er at give differentieret feedback. Ved fremlæggelser (individuelle eller i grupper) kan man fx bruge nedenstående skema. Det er oplagt, at det udfyldte skema fx lægges på Lectio eller anden form for online portfolio. Det er ydermere en pointe, at eleven er bekendt med de punkter, læreren evaluerer.

Anvend nedenstående skema ved tilbagemeldingen. Eleverne får skriftlig feedback på deres sprog og evt. fejl, uden at det dels “skammer eleven ud” i klassen, og uden at rettelserne tager fokus fra præsentationens indhold (samtalen).  

Skemaet er delt i to. Ved tilbagemeldingen tager læreren hensyn til elevens nærmeste udviklingszone. Den første halvdel med basale og enkle forbedringsforslag (eller ros) udfyldes for alle. Anden del udfyldes (grundigere) for de elever, der mestrer det grundlæggende, og dermed skal have en mere avanceret feedback. På denne måde, får læreren løftet eleverne på det niveau, de er på: De svagere får hjælp til det basale, mens de dygtigere får hjælp på et mere avanceret niveau. 

Overskrifterne på skemaet hedder ikke “overfladelæring” og “dybdelæring”, for pointen er at give eleverne en oplevelse af, at de er på vej til at blive bedre.

Der stilles krav til, at eleven genopfrisker feedbacken inden næste fremlæggelse for at sikre progression. Ved særligt svage elever kan man bede dem om at holde samme oplæg en gang til - og nu i forbedret form. Desuden kan man foreslå eleverne at øve sig foran deres altid tålmodige webcam, før de fremlægger i klassen.

Kreditering

Thomas Kruse, Gribskov Gymnasium, i samarbejde med CFU