Nyhed

Nyt fra fagkonsulenten i engelsk - september 2021

Nyhedsbrevet indeholder nogle tanker om sommerens overståede skriftlige og mundtlige eksamener, information om FIP og information om materiale på hhv. EMU, uvm.dk og Engelsklærerforeningens hjemmeside.

 

Skriftlig eksamen

Det blev besluttet ved sommerterminen 2021, at den eneste skriftlige prøve, der skulle gennemføres på normale vilkår var dansk A. Af den grund var kun ganske få elever og kursister til skriftlig eksamen i engelsk. De var alle eksaminander, som var i særlige forløb, fx selvstuderende og omgængere. Og det betød, at kun medlemmer af opgavekommissionerne fungerede som skriftlige censorer. Således afholdtes den 15. juni historiens mindste censormøde i engelskfaget med kun 11 deltagere. Det skete virtuelt via platformen Virtuel Hive.

For at sikre kontinuitet i arbejdet med de skriftlige prøver har jeg på trods af det lave antal eksaminander foretaget en eksamensevaluering, der ligner den til de sædvanlige eksamener. 

Alle eksamenssæt blev skrevet, og de kan tilgås på Prøvebanken.dk. Kommissionerne og jeg vil gerne have kommentarer og input til dem, hvis du bruger dem i din undervisning eller til årsprøver.

På Prøvebanken.dk kan du også finde nye og reviderede versioner af Lærerens Hæfte til alle tre niveauer. Det er et godt sted at finde information om de skriftlige prøver og tips til undervisningen frem mod eksamen. Ligeledes er Censorvejledningerne, som du kan finde på uvm.dk et godt sted at finde information om de skriftlige prøver.

 

Mundtlig eksamen

Mange oplevede at have elever til mundtlig eksamen i engelsk i juni eller være ude som censor. Derved har vi nu endeligt nogle erfaringer med mundtlig eksamen på A-niveau efter 2017-reformen. Det er min fornemmelse, at de fleste rundt om i landet var relativt trygge ved at skulle eksaminere/censurere efter 2017-læreplanen. Langt de fleste spørgsmål, jeg fik i forsommeren, gik på de særlige eksamensvilkår, som Gymnasienødprøvebekendtgørelsen åbnede op for, ikke på egentligt læreplansrelaterede aspekter.

Endnu har jeg ikke data på, hvordan det er gået med den forløbne mundtlige eksamen, men jeg skal nok dele karaktergennemsnit mm i efterfølgende nyhedsbreve.

Jeg vil naturligvis gerne høre fra jer, hvis I har gjort jer nogle erfaringer, der bør deles.

Der var, som nævnt, ikke mange spørgsmål til den mundtlige eksamen i sig selv, men nogle af de ting, der blev spurgt til, og som syntes at byde på lidt vanskeligheder, var, hvordan Shakespeare kan indgå til eksamen på A-niveau (se nedenfor), og hvordan man får dækket Lingua Franca. Det sidste vil være et fokuspunkt for foreningens og mit samarbejde i det kommende år, og derfor vil vi meget gerne høre om jeres erfaringer med Lingua Franca i undervisningen og i eksamensøjemed. Jeg vil derfor sætte stor pris på, hvis du vil svare på det spørgeskema, som foreningen lægger ud på deres facebookside, og som hedder ”Engelsk som lingua franca”.

 

Læreplanskrav

Nedenfor følger (forhåbentligt) svar på nogle af de spørgsmål, som godt kan dukke op her i starten af skoleåret og i planlægningen af årets undervisning.

 

Kernestof

Værklæsning og tekstvalg

Blandt kernestof er der visse dele, som kan skabe lidt forvirring. Deriblandt værklæsning: På B-niveau (stx og hf) er der krav om, at der læses minimum ét værk, mens formuleringen på A-niveau er ”skrevne værker”, dvs. værker i flertal: minimum 2. Et værk defineres i vejledningerne som ”et enkeltstående værk, som forfatteren har tænkt som en helhed. Det betyder, at den mest gængse forståelse vil være en roman, en biografi, en selvbiografi, et skuespil, en digtsamling, en essay- eller novellesamling, der har samme forfatter og en gennemgående emne- eller personkreds og dermed giver en samlet læseoplevelse”. Et værk læses fra ende til anden. Hvis man læser uddrag af et skuespil af Shakespeare, tæller dette ikke som et værk.

Det er endvidere vigtigt at huske i sit valg af værker, og tekster i det hele taget, at vores kernestof i engelsk udgøres af ”autentiske, ubearbejdede, engelsksprogede tekster, der med få undtagelser skal tage udgangspunkt i eller kunne sættes i forbindelse med fagets kulturområder”. Dvs. at de skal være skrevet af en engelsksproget forfatter med et engelsksproget publikum for øje, og de skal omhandle engelsksprogede regioner eller problemstillinger, som har en tydelig engelskfaglig relevans, og som på den måde er betinget af fagets kulturområder. Tekster, der ikke lever op til disse krav, kan læses, men må regnes for supplerende stof.

Det er en god idé i løbet af året at lægge eventuelle eksamenstekster til side. Her er det i forhold til værklæsning vigtigt at huske, at det kun er i forbindelse med Shakespeare, at man til eksamen må opgive ulæste uddrag af et skuespil, der er læst og gennemgået i klassen. Dette skyldes, at den særlige sproglige kompleksitet, der er i Shakespeares tekster, anskues som rigelig udfordrende i en eksamenssituation i forhold til andre tekster. Ved andre forfattere må man altså ikke læse fx størstedelen af roman med undtagelse af få kapitler og så opgive et af disse til eksamen.

Det skal i øvrigt lige nævnes, at man i forbindelse med Shakespeare kan anvende nyere tekster, som knyttes til Shakespeare. Det kan fx ske ved at opgive en nyere tekst om ”forbidden love”, hvis man har læst uddrag af Romeo and Juliet i undervisningen. Det bør dog så her fremgå tydeligt af eksamensspørgsmålet, at teksten knytter sig til det læste Shakespeare-emne.

Jeg vil opfordre til, at man knytter værklæsningen til et emne, hvis det giver mening, så viden om værket kan bringes i spil ved eksamen, fx gennem perspektiveringen til emnets tekster.

Hvis man vælger at læse værket isoleret, kan det i nogle tilfælde være vanskeligt at få det med i eksamensopgivelserne, hvis man ikke på forhånd har gjort sig nogle tanker om, hvordan man tilgodeser værket ved eksamen. Dette kan dog løses ved fx at vælge et andet værk af samme forfatter, hvis en bestemt skrivestil eller genre gør det meningsfuldt. Man kan også læse en roman i en bestemt genre og lave et eksamensspørgsmål i en anden roman indenfor samme genre.

 

Lingua Franca

Lingua Franca optræder som kernestof i alle læreplaner. Arbejdet med lingua franca kan foregå på flere forskellige måder. Begrebet kan introduceres i forbindelse med AP og grundforløbet og siden tages op som et selvstændigt emne eller i forbindelse med et andet emne, fx om England som kolonimagt. Det kan også inddrages ved studieture, hvor eleverne jo selv er lingua franca-brugere i dialog med (oftest) andre lingua franca-brugere. Jeg vil lige præcisere, at arbejde med dialekter i engelsksprogede regioner IKKE er arbejde med lingua franca. Ved det engelske sprog anvendt som globalt lingua franca forstås kommunikationssituationer, hvor sprogbrugere med forskellige førstesprog betjener sig af engelsk som et fælles kommunikationsmiddel. Jeg henviser i øvrigt til vejledningerne i faget og det supplerende materiale til vejledningen, som ligger på emu.dk.

 

Nyt materiale

På både EMU’en og på Engelsklærerforeningens hjemmeside ligger der forskelligt nyt materiale til inspiration og hjælp i den daglige undervisning.

Det indledende oplæg på FIP 2021 handlede om overgange mellem grundskole og ungdomsuddannelse med fokus på, hvad det egentligt er, eleverne har med sig i den engelskfaglige bagage fra grundskolen, og hvor vi bør sætte ind, når vi møder dem i 1g/1hf. Det var et øjenåbnende oplæg, som nu er skrevet sammen til en artikel af de to oplægsholdere, Anja Bols Slåttvik og Lone K. Svarstad, og lagt på emu.dk.

Dér ligger der nu også noget virkeligt godt materiale om SRP i engelsk og psykologi, som jo ofte har budt på udfordringer i forbindelse med elevernes tekstvalg og analysemetodik. Materialet tager grundigt fat i problemstillingen om brug af fiktive tekster versus tekster fra virkelighedens verden og præsenterer blandt andet en række forslag til opgaveformuleringer.

Tidligere på året lavede Bodil, formand for foreningen, og jeg en oversigt over krav til undervisningsbeskrivelsen, der også indeholder eksempler på undervisningsbeskrivelser fra hhv. Lectio, Ludus og på baggrund af BUVM’s skabelon. Denne oversigt kan du finde på Engelsklærerforeningens hjemmeside.

Til sidst vil jeg også her henvise til de redigerede og reviderede udgaver af Lærerens Hæfte til skriftlig eksamen på alle tre niveauer, som ligger på Prøvebanken.dk samt til de reviderede vejledninger på uvm.dk, og jeg vil orientere om, at  NCFF har været med til at udvikle en ny hjemmeside, der hedder Uddannelser med Sprog som giver et grundigt overblik over, hvor man kan studere sprog i Danmark. Jeg håber, at dette kan være med til at sætte gang i nogle gode snakke om karrierelæring og elevernes videre uddannelsesliv.

 

FIP

Igen i år er der planlagt tre FIP-kurser: To for stx, der foregår hhv. 26 januar 2022 på Skanderborg Gymnasium og den 27. januar 2022 på Øregaard Gymnasium, og et for hf på Nyborg Gymnasium den 24 marts 2022.

Det overordnede tema for alle FIP-kurser i alle fag dette skoleår er ”Globale kompetencer”, og det vil selvfølgelig også være i fokus på engelskkurserne sammen med andre emner, der er relevante for vores fag, elever og dagligdag.

Jeg håber at se skolerne repræsenteret og glæder mig til at mødes til samvær, faglige diskussioner og videndeling.

Med ønsker om et godt, coronafrit skoleår, hvor vi igen kan mødes til FIP, foreningens kurser og møder, ved eksamensbordet og i alle mulige andre sammenhænge.

 

Kreditering

Venlig hilsen

Anna Holm Grønlund

Fagkonsulent

Siden er opdateret 17. november 2021 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.