Nyt fra fagkonsulenten. Engelsk. August 2020

Da min ansættelse i skrivende stund tæller 10 dage, og jeg kun langsomt er ved at starte op som fagkonsulent, vil dette nyhedsbrev primært præsentere mig, berøre afviklingen af eksamen og krav i forbindelse med kernestof og undervisningsbeskrivelser, henvise til evalueringerne af de skriftlige eksamener samt indbyde jer til FIP 2020. Jeg kommer til at vende voldsomt tilbage i de kommende nyhedsbreve.

Det allerførste, jeg vil gøre, er dog at sige tusind tak til Line Flintholm, som jeg har overtaget fagkonsulentstafetten fra.

Med vid og flid, humor og engagement har Line med sikker hånd navigeret engelskfaget gennem stormfyldte tider med reform og nye opgavetyper. Og ikke mindst med Covid-19. Tusind tak til Line for alle de mange, mange timer du har kæmpet for faget, eleverne og os kolleger!

Dernæst lidt om mig: Jeg hedder Anna Holm Grønlund, er ansat på Nyborg Gymnasium med engelsk og dansk (samt mange år som læsevejleder) og pr 1.8 nu altså også som fagkonsulent i engelsk for stx og hf. Jeg glæder mig meget til samarbejdet med jer kolleger om og for faget.

Mundtlig eksamen

Fordi alle mundtlige eksamener med undtagelse af SRP-forsvaret blev aflyst, har vi ikke i år haft mulighed for at køre generation 1.0 på STX-reformen gennem en mundtlig eksamensafvikling. Overordnet er den mundtlige eksamen kun justeret og ligner på mange måder de tidligere eksamener. Der kan læses om nævnte justeringer, f.eks. i forhold til udfærdigelsen af eksamensspørgsmål, i læreplanerne og vejledningerne til faget.

HF afviklede dog i det store hele deres eksamener under såkaldte normale vilkår.

Skriftlig eksamen og eksamensopgaver

På grund af Covid-19 blev årets skriftlige eksamensafvikling noget anderledes end det, vi har oplevet tidligere, og en af konsekvenserne er, at flere af de opgaver, kommissionerne havde lavet, ikke kom i spil. Disse er dog blevet frigivet og er tilgængelige på Materialeplatformen, således at der nu ligger et ret godt corpus af opgaver, man kan anvende helt eller delvist i undervisningen, til terminsprøver eller hente inspiration fra til at lave egne opgaver.

I den forbindelse vil jeg også gerne gøre opmærksom på dette google drev fra FIP 2018, hvori der ligger en lang række forslag til sproglige prøver lavet af de kolleger, der deltog.

For yderligere information om de skriftlige eksamener, vil jeg, som Line har gjort tidligere, opfordre alle kolleger til at læse censorvejledningerne, der hvert år opdateres inden eksamen. Heri kan du finde information og gode råd, som også er relevante i undervisningen. 

SRP

Med den netop dimitterede årgang har gymnasieskolen kørt første fulde gennemløb af 2017-reformen. Det betyder, at vi har gennemført et fuldt forløb med flerfaglige forløb, og den afsluttende SRP samt mundtlige eksamen i SRP.

Som ved alt nyt rejste mange spørgsmål sig i forbindelse med SRP - både angående det skriftlige produkt og den mundtlige eksamen, og vi har alle været i tvivl om regler og formelle ting, elevernes retssikkerhed, når kun én vejleder læste deres projekt, og ikke mindst metode og videnskabsteori. Den forgangne SRP-proces vil naturligvis blive evalueret i det kommende skoleår, så vi kan få en bredere forståelse for knaster og gevinster i den nye struktur. SRP’en vil være et punkt på FIP-kurserne i 2020-2021.

Undervisningsbeskrivelser

Et fokuspunkt i det kommende skoleår bør være undervisningsbeskrivelserne. Det er meget vigtigt at udfylde så deltaljerede undervisningsbeskrivelser, at eleverne kan gå til eksamen på baggrund af dem, og censor kan opnå tilstrækkelig indsigt i undervisningen til at sikre sig, at faglige mål og kernestof er dækket i løbet af undervisningen.

Det er særdeles vigtigt, at alle materialer fremgår af undervisningsbeskrivelsen, da regler for hjælpemidler til eksamen er, at eleverne må tilgå digitale undervisningsmaterialer og hjælpemidler som f.eks. online ordbøger eller e- og i-bøger, der på skolens foranledning er anvendt i undervisningen og fremgår af undervisningsbeskrivelsen samt ikke kan opbevares lokalt på elevens computer.

Således er det vigtigt, at undervisningsbeskrivelsen til dine hold er udfyldt korrekt. Det betyder bl.a., at der tydeligt skal være angivet fokus i beskrivelsen af indholdet, og den skal være overskuelig. Undervisningsbeskrivelserne, deres formål og indhold er beskrevet af ministeriet her. 

Jeg vil i den forbindelse understrege, at der ikke findes særregler for tilrettelæggelsen af hold uden fremmøde, og når der på sådanne hold arbejdes anderledes end i almindelig klasseundervisning, bør det afspejles i undervisningsbeskrivelsen, således at censor kan aflæse, hvilke tekster er grundigt bearbejdet, og hvilke blot er inddraget fx tematisk.

Jeg vil i år opfordre til, at det fremgår af undervisningsbeskrivelsen, hvilke forløb, der er gennemført under nødundervisningsperioden, så det bliver tydeligt for censor, hvor der kan have været udfordringer i forhold til at skaffe planlagt materiale, sikre tilstrækkelig progression osv. Dette gælder også for de hold, som først afslutter faget i de kommende år.

Kernestof

Når man planlægger et skoleår, kan man komme i tvivl om, hvad der skal til, før materiale kan læses som kernestof. Kernestoffet udgøres af autentiske, ubearbejdede engelsksprogede tekster, der med få undtagelser skal tage udgangspunkt i eller kunne sættes i forbindelse med fagets kulturområder, skal være skrevet af engelsktalende forfattere med et engelsktalende publikum som målgruppe. Det skal desuden omhandle engelsksprogede regioner eller problemstillinger, der berører eller kan sættes i forbindelse med, fx som en parallel til, engelsksprogede regioner.

Dette skal også indtænkes i SRP og SSO samt de flerfaglige forløb op til SRP’en. Her skal der nemlig anvendes autentisk, engelsksproget materiale, der med få undtagelser tager udgangspunkt i eller kan sættes i forbindelse med fagets kulturområder, således at eleverne kan demonstrere indsigt i fagets identitet og metode.

Det betyder, at selvom der er mange tekster, som det kunne være spændende at arbejde med, kan tekster, der ikke falder ind under kategorien autentisk engelsk (fx tekster forfattet af danskere eller andre nationaliteter, eller tekster, der ikke omhandler engelsktalende regioner) altså ikke regnes som kernestof og kan ikke bruges som eksamensmateriale eller i SSO og SRP.

Man kan altså godt anvende denne type tekster i sin undervisning, men de regnes for supplerende stof, ikke kernestof.

Lingua Franca

De fleste kolleger har sikkert allerede været i gang med at arbejde med lingua franca, der optræder som kernestof i alle læreplaner. Arbejdet med lingua franca kan foregå på flere forskellige måder. Begrebet kan introduceres i forbindelse med AP og grundforløbet og siden tages op som et selvstændigt emne eller i forbindelse med et andet emne, f.eks. om England som kolonimagt. Det kan også inddrages ved studieture (hvis Covid-19 kommer til at tillade studieture i det kommende skoleår!), hvor eleverne jo selv er lingua franca-brugere i dialog med (oftest) andre lingua franca-brugere. Jeg vil lige præcisere, at arbejde med dialekter i engelsksprogede regioner IKKE er arbejde med lingua franca. Ved det engelske sprog anvendt som globalt lingua franca forstås kommunikationssituationer, hvor sprogbrugere med forskellige førstesprog betjener sig af engelsk som et fælles kommunikationsmiddel. Jeg henviser i øvrigt til vejledningerne i faget og det supplerende materiale til vejledningen, som ligger på emu.dk.

Værker

Som lingua franca kom kravet om ”et skrevet værk” (A-niveau: ”længere skrevne værker”) ind som kernestof i 2017-reformen og skal derfor dækkes i de emner, der opgives til eksamen. Det betyder, at det er en god idé at vælge at knytte værklæsningen til et emne, hvis det giver mening, så viden om værket kan bringes i spil ved eksamen, fx gennem perspektiveringen til emnets tekster.

Hvis man vælger at læse værket isoleret, kan det i nogle tilfælde være vanskeligt at få det med i eksamensopgivelserne for holdet, hvis man ikke på forhånd har gjort sig nogle tanker om, hvordan man tilgodeser værket ved eksamen. Det er fx en mulighed at vælge et andet værk af samme forfatter, hvis en bestemt skrivestil eller genre gør det meningsfuldt. Man kan også læse en roman i en bestemt genre og lave et eksamensspørgsmål i en anden roman indenfor samme genre, eller måske giver det mening at arbejde med anmeldelser og værkets betydning i kulturen. Mange vil gerne lade eleverne arbejde med forskellige romaner, og her må man tænke kreativt og finde et fælles element, f.eks. genre, skrivestil, periode, tematik el.lign.

FIP

Emnet for årets FIP-kurser er skriftlighed og mundtlighed. Derudover vil SRP blive taget op på de to kurser for STX, som afholdes den 14. januar, 2021 og den 28. januar, 2021. HF-FIP er placeret den 17. marts, 2021.

Jeg håber at se skolerne repræsenteret og glæder mig til at mødes til faglige diskussioner og videndeling.

Med disse ord og håbet om, at Covid-19 ikke igen kommer til at vende op og ned på vores liv og hverdag på skolerne, vil jeg ønske jer alle et rigtigt godt efterårssemester.

Med venlig hilsen

Anna Holm Grønlund