Forløb

“How Dare You?!” - Global politisk aktivisme

Dette forløb på fire moduler kan vække elevernes interesse for de politiske sager, der aktiverer jævnaldrende i kampe for frihed eller en bedre verden. Man kan arbejde sammen med historie og samfundsfag. 

Sofa og Netflix? Ikke alle unge foretrækker denne kombination! Nogle unge verden over er politiske og aktivistiske og vælger at gå på barrikaderne.
Forløbet arbejder med engelsksprogede tekster, men har et globalt udsyn. Forløbet kan gennemføres som et tværfagligt projekt med samfundsfag eller historie. Her arbejdes med samfundsmæssige forhold i Storbritannien og USA samt andre (engelsksprogede) regioner, og her inddrages det engelske sprog anvendt som globalt lingua franca. Som læreplanen beskriver det, behandles der komplekse problemstillinger i samspil med andre fag.

Planlægning/overvejelser

Forløbet egner sig særligt til klasser med et vist (politisk) engagement og kan eksempelvis bruges til at tone engelsk i klasser med samfundsfag som studieretningsfag.

Eleverne skal arbejde i grupper med at udvikle en podcast eller en præsentation. Der kan arbejdes innovativt med forløbet, og man kan vælge at arbejde mere indgående med de sociale mediers rolle, hvis det har interesse (se link allernederst). Hvis man vil inddrage FN’s verdensmål, er der meget materiale her: FN's verdensmål | emu danmarks læringsportal.

Forløbets opbygning

Modul 1

Introduktion

Læreren introducerer forløb, formål, arbejdsformer og krav, og her spørges til elevernes kendskab til emnet - måske fører det til et mindmap på tavlen. Den faglige introduktion kan fx bestå af videoer, der giver eksempler på unge aktivister, deres aktioner og deres brug af sociale medier, fx

Spørg til elevernes reaktion på videoerne.

Det er ligeledes oplagt at vise fx en powerpoint med billeder af aktivisme/demonstrationer omkring i verden. Interessante sager kunne være:

  • Black Lives Matter
  • Abortlovgivning i Texas
  • Anti-Brexit-protester ved den irske grænse
  • Gule veste i Frankrig
  • Kvinders vilkår i Afghanistan
  • Uafhængighedskamp i Tibet
  • Uafhængighedskamp i Palæstina
  • Crop tops i Vejle

Man kan sætte aktivisternes sager i forhold til de vilkår, de lever under. Man kan naturligvis kræve, at eleverne skal vælge et engelsksproget område. Hvis man vægter det globale, kan man se bort fra dette - så længe engelsk stadig fungerer som fællessprog.

Samarbejdes der med samfundsfag, kan man inddrage teori om aktivisme - og kræve, at denne indarbejdes i elevernes produkter. Under alle omstændigheder kan man bede eleverne tage stilling til, hvilke typer af aktivisme der er tale om. Se fx: wikipedia Activism
 

Modul 2 og 3

Gruppearbejde

I grupper skal eleverne vælge en sag, hvor aktivisme spiller en stor rolle - meget gerne fra forskellige hjørner af verden. Der kan evt. afgrænses, så det kun er aktuelle sager og unge aktivister. Samarbejdes der med historie, er det oplagt at inddrage elementer som fx civil rights i USA og diskutere aktivisme før og nu. Historielæreren vil nok påtage sig at finde egnede kilder.

Eleverne skal finde relevante engelsksprogede tekster og lave en præsentation eller en podcast om deres sag. Læreren opstiller krav til ppt og podcast  - grundbøger til danskfaget har afsnit om hvordan podcasts produceres. Ved præsentationer er det oplagt, at billedmateriale (og evt. video) inddrages. Laves der podcasts, kan man kræve, at eleverne beskriver aktivisterne og omgivelserne.

Man kan fx bede eleverne om at behandle følgende punkter

  • Hvilken sag kæmpes der for
  • Hvilke værdier ligger bag aktionerne?
  • Hvorfor tiltrækker denne sag unge mennesker?
  • Hvorfor vælges aktivisme frem for traditionelle demokratiske former?
  • Hvordan arbejdes der med vold/ikke-vold som aktionsform?
  • Hvordan organiseres aktivismen?
  • Hvordan anvendes (sociale) medier?
  • Er aktivismen international/globalt forankret? Hvordan? Hvilken rolle spiller det engelske sprog her? 
  • Hvilken modstand er der mod denne gruppe/denne type grupper?

Eleverne kan også vælge at følge bestemte aktivister fx: amnesty 12 inspiring human rights activists to follow in 2018.
 

Modul 4

Fremlæggelser eller aflytning af podcasts i plenum

Man kan skabe overblik med et verdenskort, hvor eleverne kan placere de valgte aktivistgrupper enten elektronisk eller som planche). Og man kan vælge at bruge peer feedback/opponentgrupper (se fx: emu Group: Opponents).

Der samles op på podcasts/præsentation, og det er oplagt at diskutere, hvordan grupperne ligner hinanden og adskiller sig fra hinanden, herunder også deres anvendelse af sociale medier og det engelske sprog.

Diskussionen kunne afrundes med spørgsmålene: Kunne I finde på at deltage i aktivisme/demonstrationer - eller støtte aktivistiske grupper? Hvad skulle der til for, at I ville gøre det?

 

Forslag til evalueringsform

Alle grupper afleverer 2-3 “statements” med relation til deres produkt til læreren (fx “Thunberg startede sine protester i 2016.”). Læreren samler alle udsagn, og eleverne svarer sandt/falsk/ved ikke. Udsagnene gennemgås, og dette er udgangspunkt for en diskussion af elevernes udbytte af forløbet.

 

Innovativt perspektiv

Hvis man vil arbejde innovativt (fx i et fagligt samarbejde, der leder op til SRP), kunne man opfordre eleverne til at oprette deres egen aktivistgruppe. Dette kræver, at der er en (lokal) sag, hvor eleverne gerne så ændringer, og hvor der er innovativt potentiale. I et mindre perspektiv kunne man bede eleverne rette henvendelse til en allerede eksisterende aktivistgruppe i udlandet. Dette skulle så naturligvis være et engelsksproget brev/mail (og evt. en skriftlig aflevering).

Grundlæggende kan innovativt arbejde bestå af fire trin, der kunne være brugbare her

  • 1. Identifikation og forståelse af problem.
  • 2. Mål.
  • 3. Løsningsforslag.
  • 4. Vurdering (og formidling) af løsningsforslag.

Se evt. mere her på Emu.dk: Det innovative.
 

Yderligere links

 

Kreditering

Thomas Kruse, Gribskov Gymnasium, i samarbejde med CFU

Siden er opdateret 22. november 2021 af emu-redaktionen
Samarbejdspartnere:
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.