Virtuel undervisning i engelsk

Virtuel undervisning stiller andre krav til tilrettelæggelse fordi eleverne arbejder foran computeren derhjemme.

 

Artiklen er forfattet med inspiration fra gode kolleger i det nære og det knap så nære netværk.

Udfordringer ved virtuel undervisning

 

Mål for det virtuelle
Mål for den gode virtuelle undervisning kan være:

  • at alle elever bliver hørt (også de knap så stærke, så godt som de kan)

  • at både individuelt arbejde og gruppearbejde fungerer

  • at den virtuelle undervisning spiller kvalificeret sammen med den traditionelle

  • at læreren undgår at bruge alt for meget efterbehandlingstid.

 

For at nå så langt er der nogle pædagogiske udfordringer, der kræver en del opmærksomhed.

Vejen derhen kan sikres ved fx

  • at der er variation i både arbejdsformer, elevafrapportering og lærerfeedback

  • at de mange it-muligheder – gratisprogrammer osv. - indtænkes meningsfuldt

  • at eleverne bruger hinanden, fx ved kvalificeret peer-feedback, således at de ikke går i stå, mens de venter på læreren

  • at der er en tydelig rammesætning. Meld klart ud, hvad der er formål, arbejdsform, produktkrav, tidsramme - og ikke mindst hvilke muligheder, der er for at kontakte læreren. Læs evt. mere i Helle Solvangs artikel i Højskolebladet om det virtuelle værtskab.

Specifikt for engelsk gælder det naturligvis, at vi gerne vil sikre, at den mundtlige dimension – det talte engelsk – ikke glemmes. Det skal også indtænkes - elever sørger ikke for det af sig selv.

Den synkrone virtuelle undervisning

Videokonferencer

Gennem videokonferencer kan  man genskabe en genkendelig struktur: Alle “mødes”, læreren introducerer dagens emne i et videomøde, og her er eventuelt et fagligt indspark eller oplæg, som elever har forberedt. Derefter arbejdes der videre med lektie/oplæg individuelt eller i grupper, og til sidst samles der op i et videomøde. Alternativt kan eleverne arbejde videre med stoffet, og der samles op næste gang. 

Det er en god ide at variere: Lad eleverne engang i mellem aflevere et produkt, som læreren tjekker løbende eller efterfølgende. Andre gange fremlægger grupperne - eller repræsentanter for grupperne - for klassen i et fælles videomøde, og læreren skal ikke efterfølgende bruge tid på at lokalisere besvarelser og rette/kommentere. 

I Microsoft Teams og Google Meet er der mulighed for, at eleverne kan arbejde - og holde videomøde - i mindre grupper eller kanaler. I Teams er det nemt at oprette fx seks kanaler og så lade på forhånd fastlagte grupper arbejde i dem - en gruppe pr. kanal. Her er det en fordel, at læreren har adgang til grupperne. Man kan kigge forbi, se om alle er til stede (føre fravær), lytte på eleverne og hjælpe. Og man kan hurtigt dirigeres til en anden gruppe, hvis de tagger en i kanalens feed eller indlæg. Det er ofte lettere at få eleverne til at tale engelsk i små grupper. Man kan hjælpe på vej ved at give alle eleverne i gruppen en rolle - en af de vigtige roller er at sørge for, at der udelukkende tales engelsk.

Kanalerne eller grupperne kan også bruges, så der er forskellige workstations dér. Eleverne er inddelt i grupper (eventuelt efter niveau) og rykker fra station til station efter fx 20 minutter. Én station kan være samtalestation, hvor læreren deltager, og hvor der tales engelsk, fx om indholdsaspektet af dagens lektie. Andre stationer kan være selvkørende og fx arbejde med grammatik, oversættelse, kreativ skrivning e.l. i forhold til emnet eller teksten. Om nødvendigt samles der op fælles.

Både Teams, Google Meet og Zoom giver mulighed for, at læreren (eller en elev) kan dele sin skærm. På den måde kan man fx introducere et emne vha. en PowerPoint, eller man kan bede en elev eller en gruppe om at fremlægge deres arbejde ved, at de deler deres skærm med powerpoint eller besvarelse i andre dokumenttyper.

Interaktivitet

Der er også en række muligheder for at inddrage it-værktøjer, der dels kan skabe afveksling, dels kan bidrage med nogle af de muligheder, som normalt findes i klasserummet.
Bruger man Office og Teams, kan man vha. Forms lave live-afstemninger i chatten under et møde. Man kan - helt lavpraktisk - fx spørge eleverne om, hvilken tekst ud af en række muligheder de vil arbejde videre med. Svarene kommer opgjort i procent få sekunder efter, at der er svaret.

Afstemningen kan også bruges mere fagligt, hvis man fx arbejder med ‘abortion’ under emnet ‘Ireland’ og vil spørge til elevernes holdning. Et andet nyttigt værktøj, der kan bruges til at markere holdning/position,  er google slides. Google slides er et powerpointprogram, som alle med det rette link kan redigere i. Øverst på et dias laver man fx en linje med ‘yes/agree” helt til venstre, ‘no/disagree’ helt til højre og ‘in doubt’ i midten. Under denne linje skriver man (én gang for alle) alle klassens navne, et navn pr. tekstboks, en tekstboks pr. linje. Hvis man så fremsætter et udsagn, fx “Macbeth is to blame for his own death”, eller “H. Clinton’s arrogance resulted in Trump’s victory”, kan eleverne ved at flytte deres navn tilkendegive, hvor enige/uenige de er, og det kan så være udgangspunkt for en diskussion, hvor markeringen skal begrundes.

Dette kan også være med til at demokratisere diskussionen, hvis en stille elev har et markant synspunkt og kan bringes til at uddybe det.

Demokratiser samtalen

En anden metode til at høre mange er at dele en tekst (gerne en fagtekst) ind i sektioner. Er der 20 elever i klassen, deles teksten i 10 sektioner, og eleverne skal parvis resumere og kommentere deres afsnit for klassen i et videomøde. Det kan være lidt tungt at komme igennem (og kan evt. deles op), men bonus er, at mange høres. Arbejdes der med arbejdsspørgsmål til en tekst, hvor alle elever har besvaret alle spørgsmål, kan man bruge en random number generator. Her kan man anvende Lectios elevnumre eller en klasseliste. Bliver det tilfældige tal fx 10, skal elev nr. 10 svare på et spørgsmål. Man kan lade det være frit, hvilket spørgsmål eleven svarer på, således at man undgår at udstille nogen. Men til sidst er der jo ikke nogen spørgsmål at vælge imellem.

 

Den asynkrone virtuelle undervisning

Denne undervisningsform er selvfølgelig oplagt der, hvor læreren er optaget af noget andet, eller hvor der er brug for fleksibilitet i elevernes skema. I den mest simple form lægges der fx en opgave på Lectio, som eleven skal besvare (i elevfeedback eller andetsteds). Eleven skal bare udføre arbejdet inden deadline – så kan han eller hun føres tilstedeværende.

Virtuel undervisning - væk fra computeren
Der er mulighed for at udnytte, at eleverne altid har en mobil på sig: Send fx eleverne ud i naturen/bylivet for at optage en fotoserie, en podcast eller en film. Det er selvfølgelig en fordel, hvis der er en solid forankring i det faglige og en fornuftig grund til, at fx podcasten skal være på engelsk. 

Til den asynkrone undervisning kan man også knytte mange forskellige former for samskrivning (fx i Google Docs). Det er fx oplagt til projektarbejde, hvor læreren fungerer som vejleder, og kan kontaktes i gruppens kanal i Teams (men hvor gruppen ikke behøver øjeblikkeligt svar), men også til andre typer af afleveringer.

Digitale værktøjer
Hvis man vil udnytte nogle af de digitale muligheder, kan man fx lave en powerpoint med spørgsmål til en tekst. Her beder man eleverne svare ved at bruge funktionen “indsæt lyd/optag lyd”. Eleven indtaler altså sine svar på engelsk og afleverer derefter powerpointen, og læreren kan kommentere såvel indhold som sprog. Og her er der ikke nogen grund til at holde sig tilbage med det mundtlige.

Til den asynkrone undervisning hører også muligheden for, at lærere uploader en screencast, der fx forklarer en lektie eller introducerer et emne. Selvom man ikke stiller de største krav til en sådan screencast, kan det godt tage lidt tid at lave den. Man kan således med fordel vælge at lave screencast, når der er tale om emner, man vil bruge igen - eller hvor eleverne kan gå tilbage og få genopfrisket noget. Som i eksemplet her, der er lavet uden den helt store forberedelse: screencast om sproglige eksamensopgaver.

Det er læreren, der initierer
Som lærere er vi forpligtede på at forholde os konstruktivt til mulighederne og begrænsningerne i alle de undervisningsformer, vi udsætter eleverne for. Det virtuelle er på mange måder, hvad vi formår at gøre det til. Man kan savne den direkte feedback fra eleverne, som den sædvanlige undervisning giver så rigelig mulighed for. I det virtuelle må man enten spørge eleverne direkte i et videomøde om, hvordan undervisningen fungerer, eller fx bruge en elektronisk mulighed, hvor eleverne kan tilkendegive ved fx at stemme eller krydse af.

Kreditering: Thomas Kruse, Gribskov Gymnasium

Siden er opdateret 29. september 2020 af emu-redaktionen
Samarbejdspartnere:
Rettigheder:

Rettigheder

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.