Artikel

Sådan går matrixgrupper op

Matrixgrupper har mange fordele - men hvordan får man dem til at gå op hver gang? I denne artikel bliver du klogere på matrixgrupper, og du lærer at planlægge, så grupperne passer til situationen.

Med matrixgrupper når man i dybden med en tekst på kort tid, og man kan endda undervisningsdifferentiere uden at det koster ekstra forberedelse. Arbejdsformen kan også bruges til at repetere fagligt stof. Og måske vigtigst af alt: Alle elever arbejder aktivt med stoffet, og læreren har tid til at hjælpe, hvor der er behov.

Men når man indsætter eleverne i en tabel hjemmefra for at danne grupperne, er det sjældent, at det går op. Og hvis det endelig går op, står man med problemet næste dag, når et par elever er fraværende. Men det er der råd for.

 

Talgrupper og bogstavgrupper

Når man danner matrixgrupper, arbejder eleverne først i “talgrupper”, hvor hver gruppe arbejder med sit eget emne. Det kan være, at en gruppe laver en miljøkarakteristik, en anden gruppe en personkarakteristik, en tredje gruppe researcher på forfatterens liv for at lave en kort biografisk læsning osv.

Efter et givet tidsrum brydes grupperne op, og eleverne mødes i “bogstavgrupper”. Her fremlægger en elev fra gruppe 1, hvad gruppen har fundet ud af, hvorefter eleven fra gruppe 2 fremlægger osv.

I bilaget kan du se et eksempel på matrixgruppearbejde om Christian Winthers novelle, ”Skriftestolen”. Øvelsen er lavet i 1.g.

 

Sådan får du grupperne til at gå op - hver gang!

Hemmeligheden bag altid at få matrixgrupper til at gå op er todelt:

  1. Der skal være flere ”talgrupper” end “bogstavgrupper”
  2. Man skal have et par elever i reserve. Lav altså matrixen med færre grupper end antallet af elever i klassen. 

Hvis man f.eks. har 23 elever, giver det mening at lave 5 talgrupper og 4 bogstavgrupper. Man laver altså en tabel, hvor der er 6 kolonner og 5 rækker, det kunne se sådan ud:

 

Gruppe 1

Gruppe 2

Gruppe 3

Gruppe 4

Gruppe 5

Gruppe A

 

 

 

 

 

Gruppe B

 

 

 

 

 

Gruppe C

 

 

 

 

 

Gruppe D

 

 

 

 

 

 

Tre elever mangler nu at blive placeret i matrixen. Dem noterer man blot som reserve nedenfor tabellen, og når man i timen konstaterer, at elev x og elev y er fraværende, kan man hurtigt slette deres navne i skemaet og erstatte med to navne fra eleverne i reserven under tabellen.

Eventuelt overskydende elever bliver indsat som ”tvilling”, der arbejder sammen med en navngiven kammerat. Man får derved en ekstra elev i en af talgrupperne, og når der skal fremlægges i bogstavgrupperne, hjælper ”tvillingerne” hinanden med at fremlægge deres svar.

Har man klasser med tendens til meget fravær, holder man flere elever i reserve, og skulle der alligevel være for få i reserven, kan man som nødløsning lade en af bogstavgrupperne udgå.

 

Opgaverne til grupperne planlægges

Hver gruppe skal arbejde med sit eget aspekt af teksten. Desuden skal alle gruppernes opgaver være nogenlunde lige tidskrævende, da talgrupperne skal være færdige på samme tid.

Til gengæld kan man overveje at lave opgaver i forskellig sværhedsgrad, da man som lærer bestemmer, hvilke elever der arbejder med hvad. Man kan altså undervisningsdifferentiere, når man planlægger matrixgrupper, uden at det koster ekstra forberedelse.

Hvis man ikke ønsker at lave forskellige spørgsmål til alle grupper, er det en mulighed at dublere spørgsmålene, så der er to talgrupper, der arbejder med samme spørgsmål. I så fald bør bogstavgrupperne dubleres tilsvarende.

Som tommelfingerregel bør man afsætte mere tid til det faglige arbejde i talgrupper end til fremlæggelserne i bogstavgrupper.

 

Matrixgrupper er særligt gode til...

Med matrixgrupper kommer man i dybden med en tekst på kort tid, fordi flere grupper arbejder med forskellige aspekter af teksten

Desuden kan matrixgrupper med fordel bruges til repetition. F.eks. kan eleverne repetere til studentereksamen ved at arbejde i matrixgrupper om de forskellige strømninger i romantikken eller teorier til sproglig analyse (samtaleanalyse, transaktionsanalyse, Goffmans teatermetafor osv.).

En tredje mulighed er, at talgrupperne kan lave læsninger af samme tekst ud fra forskellige litterære metoder, som klassen tidligere har arbejdet med. Karen Blixens ”Ringen”, ”Martin Andersen Nexøs ”Skomager Blank” og H.C. Andersens ”Tepotten” eller ”Den grimme ælling” er eksempler på tekster, som egner sig til at blive læst ud fra mange forskellige litterære metoder.

 

Fremlæggelser og opsamling

Alle elever skal fremlægge, og det forpligter alle til at være aktive i det første gruppearbejde (talgrupperne). Alle elever kommer med nye vinkler på teksten/emnet, når de fremlægger i bogstavgrupper, og det gør, at kammeraterne lytter med større interesse. Læringsudbyttet stiger, fordi flere arbejder aktivt med stoffet, end når man samler op i plenum.

Er man bekymret for, om læringen fastholdes, kan man bede eleverne dele deres noter til sidst, eller man kan vælge til slut at samle op på 1-2 væsentlige faglige pointer i plenum.

  

Evaluering

I slutningen af modulet er det oplagt at høre eleverne, hvordan de oplevede arbejdet i matrixgrupper, og om de fik et tilstrækkeligt fagligt udbytte af modulet. Hvis ikke, inddrages klassen i at finde løsninger, der forpligter alle. Man kan også høre eleverne ad, om der er et eller flere faglige aspekter, de ønsker, at man samler op på i plenum.

 

Kreditering

Leena Haastrup, Nyborg Gymnasium, i samarbejde med CFU

Samarbejdspartnere:

Materialet er udarbejdet af Centre for Undervisningsmidler (CFU) - en del af af Danmarks Professionshøjskoler.

Siden er opdateret 30. april 2022 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.