Danmark i verden

På baggrund af dette tabelarbejde opstiller eleverne én hypotese, der kan forklare udviklingen i antallet af flygtninge i Danmark i perioden 2014-2018. Hypotesen skal ledsages af en kort faglig begrundelse.

I sidste del af modulet arbejder eleverne (i grupper) med at undersøge, hvordan de danske politiske partier forholder sig til spørgsmålet om flygtninge og indvandrere. Det gør de ved at klikke sig ind på www.kendditfolketing.dk og undersøge partiernes holdninger. Følgende link tager eleverne direkte til partiernes holdninger til flygtninge og indvandrere: Partiernes holdninger til flygtninge og indvandrere

For at systematisere undersøgelsen kan grupperne benytte nedenstående simple skema til at holde styr på de informationer, som de får fra hjemmesiden.

Modulet afsluttes med en kort opsummering af partiernes holdninger til flygtninge og indvandrere. I forbindelse med opsummeringen anvendes den politiske skillelinje (som i samfundsfag betegnes som den (vertikale) værdipolitiske skillelinje) og eleverne argumenterer for, hvorfor de politiske partier bør placeres lige præcis dér på denne skillelinje/akse - i spørgsmålet om flygtninge og indvandrere.

2. modul: Hvordan træffes der politiske beslutninger i Danmark - I?

Indhold: Parlamentarisk styringskæde, vælgerne, Folketinget, lovgivningsprocessens fire faser, de tre lovbehandlinger i Folketinget.

Lektie: s.201-206 og 221-225 i Politikbogen af Jensby, Pedersen og Brøndum.

Aktivitet: Modulet indledes med en overordnet lærergennemgang af den parlamentariske styringskæde, med vægten lagt på de fire centrale aktører. (Vælgerne, Folketinget, Regeringen og Forvaltningen).

Dernæst arbejder eleverne i par med at undersøge danskernes valgdeltagelse ved forskellige politiske valg i Danmark fra perioden 2005 til 2019. Eleverne bør her indhente data om følgende valg: folketingsvalg, regions- og kommunalvalg, valg til Europaparlamentet og folkeafstemninger. Eleverne skal udarbejde og udfylde et skema som nedenstående. Det kan være en ide, at eleverne regner på de data, som de finder. Eksempelvis, hvad den gennemsnitlige valgdeltagelse ved de forskellige valg er. Når de har gjort det, skal de diskutere med hinanden, hvad der kan være årsag til, at vi ser forskellige valgdeltagelsesmønstre ved de politiske valg.

Pararbejdet afsluttes med en opsamling, hvor de forskellige data omkring valg diskuteres i klassen. Dernæst diskuterer eleverne i plenum, hvad der kan forklare danskernes valgdeltagelse ved forskellige valg. I forbindelse med opsamlingen ses og diskuteres den korte video ”Folketingsvalg” fra Folketingets hjemmeside. Videoen berører bl.a. valgdeltagelse. I den sidste del af modulet sættes fokus på Folketingets rolle i den parlamentariske styringskæde. Fokus vil her være på den ene af Folketingets centrale funktioner: at behandle og vedtage love.

Eleverne inddeles i et passende antal grupper, som giver mulighed for, at hver gruppe får ansvar for en central del af den politiske beslutningsproces. Det er tanken, at grupperne først forbereder sig og dernæst går på besøg hos hinanden, hvor de præsenterer deres viden for hinanden. Ved at vælge denne arbejdsform, sikres det, at alle elever aktiveres, og at deres viden bliver afprøvet i samspil med hinanden. Læreren bør give 10-15 minutter til forberedelse i grupperne, før elevgrupperne går på besøg hos hinanden.

Grupperne har følgende fokus:

• En gruppe får ansvar for at forklare idéfasen eller dagsordensfasen.
• En gruppe får ansvar for at forklare forberedelsesfasen (herunder forklare, hvad en høring er).
• En gruppe får ansvar for at forklare beslutningsfasen og den konkrete lovbehandling (de tre lovbehandlinger, som er forklaret i figur 10.6 s. 223 i Politikbogen), herunder hvad der menes med en betænkning.
• En gruppe får ansvar for at forklare, hvad en beslutningsprocesmodel er, og hvilke forskellige beslutningsprocesmodeller vi ofte ser i forbindelse med politiske beslutninger (anvend her figur 10.7 s. 224 i Politikbogen).
• Og endelig får en gruppe til opgave at samle op på de forskellige elementer, som man - som elev - skal kende til i forbindelse med, hvornår en idé bliver til en lov. Den sidste gruppe samler altså viden op fra de andre gruppers præsentationer, og forsøger afslutningsvis at præsentere dette i klassen. I forbindelse med præsentationen kan gruppen vise den korte video ”Fra ide til lov” fra Folketingets hjemmeside som et bidrag til deres opsummering vedrørende den politiske beslutningsproces i Danmark.

3. modul: Hvordan træffes der politiske beslutninger i Danmark - II?

Indhold: Parlamentariske kontrol, mistillidsvotum, samråd, spørgsmål til ministeren osv., negativ og positiv parlamentarisme, mindretals- og flertalsregering, magtens tredeling.

Lektie: s. 225-233 i Politikbogen af Jensby, Pedersen og Brøndum

Aktivitet: Modulet åbnes med, at lærer og elever i fællesskab ser videoen ”kontrol med regeringen” fra Folketingets hjemmeside. Det er en god idé at lade eleverne overveje fx følgende spørgsmål i forbindelse med den efterfølgende dialog om videoen: Hvad handler denne video om? Hvem kontrollerer politikerne og regeringen? Hvordan kan man kontrollere regeringen i Danmark? Hvad er et mistillidsvotum for noget?

Efterfølgende sætter eleverne sig i grupper af tre. I grupperne fordeles de otte kontrolmekanismer, som er angivet i figur 10.8 s. 226 i Politikbogen. Gruppens medlemmer udarbejder nu hver 2-3 begrebskort, hvor begrebet er angivet på forsiden, og hvor forklaringen står på bagsiden - fx et §20 spørgsmål. Begrebskortene placeres på bordet og herefter spilles med fokus på ”Hvor mange begrebskort der kan forklares korrekt i løbet af 2 minutter”. Én elev vælger et kort og forsøger at forklare begrebet, én vurderer om forklaringen er god nok, og én tager tid. Det er vigtigt, at der roteres i gruppen. Gruppen skriver medlemmernes navne, korrekte svar og tid ned - gerne i et fælles google-doc for klassen, så det efterfølgende er let at se, hvordan det er gået. Herefter samles der op i klassen bl.a. med en kort drøftelse af vanskelige begreber og selve øvelsens proces og form. Fik man lært det, som man skulle?

Læreren holder herefter et kortere oplæg om forskellen på de to centrale begreber henholdsvis negativ og positiv parlamentarisme. I forbindelse med læreroplægget kan videoen ”regeringen”, som findes på Folketingets hjemmeside, evt. anvendes.

Efter oplægget gives tid til en læsepause, hvor eleverne læser s. 234-238 i Politikbogen (ca.15-20 min.). Når tiden er gået, sætter eleverne sig sammen i grupper af fire. I grupperne laves der nu to par, og så er det opgaven, at det ene par skriver en kort argumentation for, hvorfor det er demokratisk dybt problematisk, at embedsmændene i Danmark har så meget indflydelse, som de har. Det andet par i gruppen indtager den modsatte holdning, og de skal derfor skrive om, hvor vigtige embedsmændene er for, at det danske repræsentative demokrati kan fungere så godt og effektivt, som det gør. Det er en god ide, at grupperne starter med at se de to små videoer henholdsvis videoen ”styreformer” og videoen ”demokratiformer” fra Folketingets hjemmeside. Det kan desuden være en god ide, at eleverne går tilbage til s.182-185 (i Politikbogen) omhandlende konkurrence- og deltagelsesdemokrati samt figur 8.6 (i Politikbogen) omhandlende de forskellige magtbegreber.

Afslutningsvis læses udvalgte argumentationer op i klassen.

4. modul: Menneskerettigheder og internationale konventioner - Kan Danmark melde sig ud - I?

Indhold: Menneskerettigheder, internationale konventioner, ratificering,

Lektie: Se Institut for Menneskerettigheders video og tekst om menneskerettigheder.

Aktivitet: Modulet indledes med at gense videoen fra lektien. Efterfølgende en kort dialog i klassen om videoen og den tilhørende tekst. Dernæst fokuserer eleverne på FNs Verdenserklæring om menneskesrettigheder. Eleverne skal vælge tre artikler ud, som de mener er de vigtigste. Valget af de tre artikler skal kunne begrundes over for sidemakkeren.

Når denne lille øvelse er afviklet, skal den enkelte elev kigge helt overordnet på nogle af de menneskerettighedskonventioner, som Danmark har ratificeret. Eleven skal skrive ned, hvad det vil sige, at Danmark har ratificeret disse konventioner og gerne komme med eksempler på, hvilke konventioner, der er tale om. Eleven indsamler information via nettet. Opgaven her fungerer som en kort individuel skriveøvelse i timen, der understøtter muligheden for, at den skriftlige træning naturligt integreres i den daglige undervisning.

Herefter placeres eleverne i grupper à fire personer og udfører Institut for Menneskerettigheders øvelse ”Diamantkort - rettigheder og ansvar”. Øvelsen med diamantkort giver eleverne en mulighed for at træne evnen til at forholde sig til forskellige perspektiver på det samme emne, samt styrke deres evne til fagligt at kunne argumentere for egne og andres synspunkter. I slutningen af modulet samles der op på elevarbejdet med menneskerettighedsartiklerne og øvelsen ”Diamantkort - rettigheder og ansvar”.

5. modul: Menneskerettigheder og internationale konventioner - Kan Danmark melde sig ud - II?

Indhold: Magt og magtudsivning, parlamentarisk (national- og europæisk) styringskæde, suverænitet, demokrati, forordning, direktiv, supranationalt niveau og mellemstatsligt samarbejde.

Lektie: s. 240-24 og s. 258-266 i Politikbogen af Jensby, Pedersen og Brøndum.

Aktivitet: Modulet åbnes med at se videoen ”Hvem bestemmer?” fra Folketingets hjemmeside. Dernæst diskuteres det i klassen, hvilke aktører som træffer politiske beslutninger, og hvad der kan forklare, at det netop er disse aktører, som træffer politiske beslutninger i Danmark. I forbindelse med gennemgangen af, hvor meget magt forskellige aktører trækker ud af den parlamentariske styringskæde, giver det god mening, at figur 11.1 fra s. 241 i Politikbogen vises på en projektor i klassen (figur 11.1).

Dernæst arbejder eleverne i grupper af tre personer, som skal løse følgende to opgaver:

• ”Brug magtbegreberne fra kapitel 8, i Politikbogen til at analysere den magtudøvelse som både EU og FN udøver på det danske politiske system og på dansk lovgivning. Brug i den forbindelse nedenstående skema til systematisk at pege på, hvordan de to aktører har indflydelse på dansk politik og lovgivning, og hvad det er for en konkret magtudøvelse (brug magtbegreberne fra kapitel 8 i Politikebogen), der er tale om.
  
  
• Endelig ønskes en stillingtagen til, hvorvidt der kan være et demokratisk problem forbundet med disse aktørers politiske indflydelsesmuligheder og magt (inddrag her kapitel 9 om demokrati fra Politikbogen). Også hér bør nedenstående skema tages i anvendelse.

Når eleverne har udarbejdet deres skema samles der op i klassen, hvor elevernes bud på indhold til skemaet behandles. Efter dette arbejde får eleverne en læsepause. De skal læse s. 266 til s. 271 i Politikbogen. I forbindelse med læsningen skal eleverne individuelt svare på følgende:

7 tjek-på-teksten-spørgsmål:

1. Hvad handler globalisering om?
2. Hvilke tre former for globalisering taler vi traditionelt om?
3. Hvordan dræner den økonomiske globalisering den parlamentariske styringskæde for magt?
4. Hvad er forskellen på en territoriel og en anti-territoriel enhed?
5. Hvad menes med begrebet transferpricing?
6. I teksten nævnes to typer af markedspres, henholdsvis presset fra den finansielle sektor og at globaliseringen har begrænset den enkelte nationalstats muligheder for at føre økonomisk politik (i teksten tales om ekspansiv finanspolitik). Hvad menes der konkret med dette?
7. Kan magtudsivningen fra den parlamentariske styringskæde betegnes som demokratisk eller udemokratisk, og har det betydning for, om Folketinget suverænt kan vedtage lovgivningen selv uden indblanding udefra?

Når eleverne har læst og besvaret spørgsmålene samles der grundigt op, og der sættes god tid af til at diskutere især spørgsmål G (se ovenstående).

6.modul: Menneskerettigheder og internationale konventioner - Kan Danmark melde sig ud - III?

Indhold: Menneskerettigheder og konventioner, ratificeringer, national suverænitet, politiske holdninger,

Lektie: Eleverne skal til dette modul have læst de tre nedenstående artikler:

• Hans Redder, TV2 10/8 2016: Her er de tre aftaler som DF vil have Danmark ud af
• Jacques Hartmann, Altinget 27/11 2018: Hvad ville der ske, hvis Danmark opgav menneskerettighedskonventionen?
• Mads Bryde Andersen, Berlingske 3/3 2019: Kan Danmark melde sig ud af menneskerettighedskonventionen?

Aktivitet: Eleverne inddeles fra modulets start i grupper. I hver gruppe foretages en grundig redegørelse for de tre artiklers centrale budskaber. Når flere artikler/bilag skal behandles på en gang, kan det være en god ide med et skema til at holde de respektive bilags synspunkter adskilt. Foruden en grundig redegørelse for de centrale budskaber skal eleverne udarbejde en kort faglig modargumentation vendt mod hver af de tre artikler.

Afslutningsvis præsenterer nogle af grupperne, hvad de har skrevet som svar i ovenstående rubrikker.

Efterfølgende præsenteres eleverne for en tidligere konkret forespørgsel til justitsministeren fra retsudvalget ved tidligere MF’er Pernille Bendiksen (DF). Når denne forespørgsel er læst op, sætter eleverne sig med deres sidemakker og læser justitsministeriets svar til retsudvalget. De to dokumenter findes på følgende link: Spørgsmål fra DFs Pernille Bendiksen og svaret fra justitsministeriet.

I forbindelse med læsningen af dette svar (det kan godt være lidt tung forvaltningslæsning) kan det være en god ide, at eleverne forsøger at finde svar på nedenstående spørgsmål:

1. Hvad handler retsudvalgets konkrete forespørgsel om?
2. Hvilke konsekvenser vil en dansk opsigelse af den europæiske menneskerettighedskonvention have for Danmark?
3. Hvorfor vil en dansk opsigelse af den europæiske menneskerettighedskonvention have betydning for Danmarks medlemskab af Europarådet og for Danmarks generelle medlemskab af EU?
4. Hvad er den danske regerings holdning til dansk medlemskab af de internationale konventioner?
5. Kan Danmark melde sig ud af menneskerettighedskonventionerne?
6. Hvad fortæller spørgsmålet om flygtninge og de internationale menneskerettighedskonventioner os om, hvordan verden uden for Danmarks grænser øver indflydelse, både direkte og indirekte, på de politiske beslutninger som det danske Folketing kan træffe?
7. Hvad ville I svare, hvis I fik stillet følgende spørgsmål ” Hvorfor er det vanskeligt for Danmark at vedtage selvstændig lovgivning på flygtningeområdet?”

Til sidst i modulet samler læreren op ved at høre og gennemgå et eller to elevsvar.

Evaluering

7. modul: Skriv et notat, der anvendes som evaluering af elevens faglige progression

Indhold: Evaluering med henblik på Menneskerettigheder og konventioner, ratificeringer, national suverænitet, politiske holdninger, demokrati, magt, politiske beslutningsprocesser, styringskæde osv.

Lektie: Ingen lektier for til dette modul. Forløbet afsluttes med en notatopgave, der skrives på skolen og uploades i slutningen af modulet.

Aktivitet: Eleverne skal i dette modul udarbejde et argumentationsnotat. Notatet er dels træning i den samfundsfaglige genre notatet, men det er også tænkt som evaluering af forløbet. Notatet kan anskues som formativt. Man får en fornemmelse for, hvordan eleven har tilegnet sig det ”faglige stof” i forløbet, og man kan som lærer give en tydelig feedback, hvor eleven synes at være stærk fagligt, men også hvor eleven med fordel kan arbejde videre – herunder, hvad eleven kan arbejde videre med. Notatet kan også anvendes som en summativ evaluering, hvor notatet vurderes som elevens øjeblikkelige faglige ståsted i faget, og derfor bedømmes med en karakter.

Argumentationsnotatet som eleverne skal arbejde med, har følgende ordlyd: ”Du er politisk rådgiver for den danske statsminister. Du skal skrive et notat, der sætter statsministeren i stand til at argumentere imod de synspunkter om dansk udtrædelse af menneskerettighedskonventionerne, som kommer til udtryk i bilag A1. I notatet skal du anvende viden om politiske beslutningsprocesser i Danmark i en europæisk og global sammenhæng, magt og demokrati”.

Bilag: Danmark skal ud af menneskerettighedskonvention, af Frida Kok, JydskeVestkysten d.17.3.2019

Kreditering

Forløbet er Peter Brøndum, Øregård Gymnasium