Karisma og religiøst lederskab

Forløbet faglige mål er, at eleverne skal kunne:

• Formulere, forklare, undersøge og diskutere enkeltfaglige problemstillinger gennem anvendelse af begreber og viden fra religionsfaget.
• Kritisk analysere forskelligartede materialetyper.
• Gennemføre en mindre empirisk undersøgelse.
• Formidle faglige sammenhænge både mundtligt og skriftligt på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglig terminologi.

Forløbet er til religion på C-niveau og passer således til Kultur-og Samfundsfaggruppen på HF. Forløbet er på 9 moduler af 45 min.

Arbejdsformer

Der benyttes forskellige arbejdsformer, men som udgangspunkt arbejder eleverne i grupper à fire personer. For at træne eleverne i at lytte og for at give dem et stillads til at forstå den mængde tekst, de skal læse, vil der være korte læreroplæg. Der vil være mindre gruppearbejder samt en ekskursion, der træner eleverne i at observere. Forløbet evalueres af elever og læreren i form af forskellige øvelser.

Flerfagligt samarbejde

Forløbet kan med fordel kombineres med historie og samfundsfag, idet karismateorien kan sættes i relation til politiske ledere. Således vil et forløb omkring magt og ideologier være et godt bud på et flerfagligt emne.

Forløbets opbygning

Modul 1:

Fokus: Hvad er karisma?

Materiale/læsefokus: Max Webers karisma-teori. Hvad er karisma, og hvordan overføres den, når den karismatiske leder dør?

Aktivitet: Modulet starter med et kort læreroplæg om religiøse ledere, hvor der er fokus på de store religionsstiftere: Buddha, Jesus, Muhammed, Guru Nanak. Disse sættes i relation til nutidige religiøse ledere som fx Pave Frans, Dalai Lama og Ali Khamenei. Pointen er, hvad der gør disse til religiøse ledere?

Dernæst parlæsning af Max Webers teori, hvorefter teorien illustreres i form af en tegneserie. Teorien kobles i fællesskab til læreroplægget.

Modul 2-3:

Fokus: Jesus som karismatisk leder

Materiale/læsefokus: Sider fra lærebøger om den historiske og den mytiske Jesus. Tekster fra evangelierne om Jesu helbredelser og undere fx Matthæusevangeliet kapitel 9, 18-34 (helbredelser) Markusevangeliet kapitel 3, 1-12 (helbredelser) Markusevangeliet kapitel 4, 35-41 (stormen på søen) og Lukasevangeliet kapitel 9, 10-17 (bespisningen af de 5000).

Aktivitet: Grupperne udarbejder små rollespil ud fra teksterne. Rollespillene vises, og efter hvert rollespil opsummeres i fællesskab ud fra spørgsmålet: Hvilke overnaturlige hændelser så vi?

Der dannes nye par, der analyserer tekststederne med fagbegreberne: myte, magi, mana. Derefter skal hvert par kort beskrive, hvordan Jesus bruger og tillægges karisma. Beskrivelserne skrives ind i et fælles noteark.

Modulet afrundes med et læreroplæg om den historiske kontekst (kristendommens formative periode).

Modul 4:

Fokus: Jesu død og rutinisering af karisma

Materiale/læsefokus: Sider fra lærebøger om den kristne problem- og løsningsmyte. Tekster fra Bibelen fx 1. Mosebog kapitel 3 og Matthæusevangeliet kapitel 26-28.

Aktivitet: Kort individuelt arbejde med syndefaldsmyten ud fra fokus: Hvem er skyld i syndefaldet?

Grupperne får hver en del af passionen ( fx Matthæusevangeliet kapitel 26-28), som de skal gengive til klassen. De bestemmer selv, hvordan de vil gengive den (som resume, PowerPointoplæg, rollespil, tegning eller andet), men der skal være noget visuelt.

Læreroplæg om det synoptiske problem – med kort øvelse med opslag på korsordene synoptisk. Fokus er her: Hvad sagde Jesus, da han døde? Hvorfor er der forskel i de forskellige evangelier?

Til sidst debatteres på klassen, hvordan kristendommen kan fortsætte, når lederen er død?

Modul 5:

Fokus: Hvordan bruges Jesu karisma af den kristne kirke i dag

Materiale/læsefokus: Sider fra lærebøger om den danske folkekirke, med fokus på ritualer samt dåbsritualet (ritualbeskrivelsen).

Aktivitet: Læreroplæg om den danske folkekirke. Derefter øvelse, hvor elevgrupperne undersøger, hvilke ritualer der findes, samt hvordan de relaterer sig til mytestoffet.

Efterfølgende startes en induktiv øvelse, hvor grupperne opdeler dåbsritualet i flere dele ud fra, hvilken transformation der sker med initianden. Hver del skal forsynes med en overskrift. Derefter sammenlignes analyserne, og klassen diskuterer, hvordan ritualet ligner andre ritualer.

(Man kan herefter overveje, om man vil vise klassen Arnold Van Genneps teori om overgangsritualer for at se, hvordan det passer med den opdeling, grupperne selv lavede).

Modul 6:

Fokus: Feltarbejde i en frikirke. Hvordan bruges karisma i en moderne nutidig kontekst?

Materiale/læsefokus: Materiale om feltarbejde, og hvordan man observerer.

Aktivitet: Ekskursion til en frikirke fx The Last Reformation, Kirken i kulturcenteret, Københavns Frikirke eller en Apostolsk kirke.

Eleverne observerer kirkerummet og de symboler og genstande, der er. Der observeres et ritual ud fra problemstillingen: Hvordan bruges karisma i ritualet? Hvem er karismatisk, og hvordan bruges det? Er der nogen særlige virkemidler i form af genstande, særlig tale, sang og andet?

Feltarbejdet opsamles efterfølgende. Grupperne gennemgår deres feltarbejdsnoter over for hinanden.

Modul 7-8:

Fokus: Nyreligiøse ledere

Materiale/læsefokus: Hjemmesider om forskellige kristne nyreligiøse bevægelser. Model med kildekritik på hjemmesider.

Aktivitet: Grupper arbejder med følgende forskellige nyreligiøse bevægelser fx Evangelist, The Last Reformation, Københavns Frikirke, Apostolsk kirke. Der arbejdes med følgende fokus: Hvornår og hvordan opstod bevægelsen? Hvordan er ledelsen organiseret? Hvordan bruges karisma? Hvilke ritualer har de?

Hver gruppe fremlægger med selvvalgt format og materiale (PowerPoint, planche, film eller andet).

Modul 9 - Evaluering:

Fokus: Hvad ved vi nu om karisma?

Materiale/læsefokus: Intet - evt. genlæsning af tidligere materiale.

Aktivitet: Der etableres fire stationer, hvor hver station har en opgave, grupperne skal løse. Grupperne er i ca. 10 minutter på hver station, hvorefter der rykkes videre til den næste.

1. Station: Skriv tre ting, I som gruppe har fået ud af dette forløb, og tre ting, der kunne være bedre.

2. Station: Vendespil, hvor der ligger et antal ordkort med fagbegreber og forklaringer fra forløbet. De passer sammen i par, og gruppen skal spille vendespil, hvor de på skift vender to kort, der så skal matche.

3. Station: Der ligger en tom model af Ninian Smarts 7 dimensioner. Den skal gruppen i fællesskab udfylde med eksempler fra forløbet.

4. Her sidder læreren, som giver feedback på det arbejde, gruppen har lavet under evaluering og under hele forløbet.

Kreditering

Forløbet er udarbejdet af: Dorte Ziggy Thelander, Vestegnens HF & VUC