Hvordan var det at være del af en familie på landet i Danmark i 1800-tallet?

Alle tre kompetenceområder berøres i forløbet. Det er særligt i fokus, at eleverne kan opnå viden om historie gennem brug af historiske scenarier, samt at de kan sammenligne tidligere tiders familie, slægt og fællesskaber med eget liv. Målet med forløbet er, at eleverne kan fortælle om landbofamiliers hverdagsliv i begyndelsen af 1900-tallet på baggrund af et besøg på et frilandsmuseum.

Forudsætninger, form og indhold

Forløbet lægger op til, at eleverne skal finde forskelle og ligheder mellem familiemedlemmers forskellige hverdag i en gennemsnitlig landbofamilie for ca. 100 år siden. De skal desuden kunne reflektere over, hvordan landbofamiliers liv i begyndelsen af 1900-tallet på den ene side minder om og på den anden side adskiller sig fra deres eget familieliv. På den måde har forløbet både et synkront og et diakront perspektiv.

Forløbet kan oplagt bygge videre på et forløb om elevernes egen familie og slægt, men det kan også introduceres, uden at der har været arbejdet med dette tema.

Forløbet er ikke primært baseret på tekstlæsning, men rummer lige dele tekst, æstetisk oplevelse, billedanalyse og kreative processer. Forløbet rummer således kun en enkelt fagtekst, som kan være på en lamineret A4-side. Der kan vendes tilbage til denne tekst gentagne gange gennem forløbet, som støtte til rollespil, billedanalyse, erhvervelse af viden fra et frilandsmuseum og multimodal præsentation. Disse varierede læringsformer giver gode muligheder for undervisningsdifferentiering.

Forløbet er opbygget som tre faser: et forarbejde hjemme i klassen, hvor eleverne undersøger, hvordan det var at leve på landet for ca. 100 år siden og i grupper lever sig ind i forskellige roller og funktioner dengang. Dernæst en fase, hvor eleverne besøger et frilandsmuseum, med en bestemt landborolle i fokus, og endelig en afsluttende fase, hvor eleverne hjemme i klassen bearbejder deres viden og præsenterer deres landborolle for resten af klassen på baggrund af historiefaglige kriterier.

Et frilandsmuseum tilbyder eleverne at arbejde i et helt konkret historisk scenarie, og rollearbejdet fungerer som omdrejningspunkt for kvalificerede elevfortællinger om livet på landet i begyndelsen af 1900-tallet.

Læs mere om historiske fortællinger og scenarier i artiklerne:

Historiske fortællinger og arbejdet med dem og Historiske scenarier og arbejdet med dem

Tilrettelæggelse

Det historiske scenarie, eleverne skal arbejde med, er landbobygninger fra 1800-tallet. Eleverne skal således have mulighed for at besøge et frilandsmuseum eller andre udstillede bygninger fra perioden. Klassen kan enten få en omvisning, eller selv sendes rundt. Hvis der ikke er en omviser, kan læreren på forhånd undersøge, hvilke huse der er relevante for hvilke grupper.

Læreren skal finde et egnet foto af en landbofamilie fra begyndelsen af 1900-tallet, for eksempel et foto hvor mor, far, børn, bedstefar, karle og piger står i marken. Derudover finder eller forfatter læreren en fagtekst om livet på landet i 1800-tallet. Det er vigtigt, at foto og tekst supplerer hinanden. Fotoet kan findes med en billedsøgning på internettet. Læreren kan vælge en tekst fra et læremiddel, eller selv forfatte en tekst med fokus på fagbegreber om livet på landet i perioden, med udgangspunkt i hvad fotoet viser.

Læreren kan allerede under tilrettelæggelsen overveje hvilke konkrete krav, der skal stilles til elevernes præsentation, på baggrund af den viden, som tilbydes af det valgte foto, museum og af fagteksten.

Forslag til spørgsmål, der kan overvejes inden forløbet gennemføres:

• Har hver gruppe adgang til en telefon med kamera?
• Hvordan kan de fotos, som hver gruppe tager, uploades digitalt på en måde, der gør det nemt at bruge dem i præsentationer senere?
• Er det muligt at laminere tekst og foto til hver gruppe, så de kan have dem med sig og undersøge dem undervejs i arbejdet?
• Hvordan er det muligt at sikre sig, at eleverne undervejs får nedskrevet tanker og svar i deres undersøgelsesarbejde

Opbygning

Forløbet består af tre faser.

1. Undersøgelse af livet i en 1900-tals landbofamilie, fordeling og afprøvning af roller
Denne fase foregår hjemme i klassen. Her kan eleverne læse en fagtekst om livet på landet i begyndelsen af 1900-tallet og møde lærerens udvalgte foto af en udvidet landbofamilie, altså et billede hvor familien, men også tjenestefolk optræder. Efter en samtale om fotoet, hvor klassen kan diskutere sig frem til, hvad de forskellige personers rolle og funktion mon er, kan eleverne deles ind i grupper, som ”får” hver sin person på billedet.

Grupperne kan undersøge teksten for detaljer om personens rolle og funktion. Læreren kan vælge at supplere dette med, at eleverne selv må søge på deres karakters arbejdsfunktion eller på fagbegreber knyttet til denne.

Herefter kan en øvelse være, at grupperne får til opgave at skrive et brev i rollen som den person, de har fået udleveret. Brevet kan være til en fætter eller kusine, de har inde i byen. Kriterier for opgaven kan være, at de skal inddrage elementer fra teksten og billedet i deres beskrivelse af, hvordan eleverne forestiller sig en almindelig dag i deres liv ser ud, både når man arbejder og holder fri. 
 

2. Besøg på et frilandsmuseum
Klassen kan besøge et frilandsmuseum, hvor eleverne kan bevæge sig rundt i en gruppe huse eller en landsby, som den har set ud for 100 eller 200 år siden. Under besøget kan en opgave være, at eleverne skal tage mindst fem billeder af noget, som har med deres historiske aktørs liv at gøre. Denne opgave kan uddybes yderligere, eksempelvis kan det være et krav, at billederne tilsammen skal sige noget om:

• Hvordan personen fik mad på bordet?
• Hvem han/hun levede sammen med?
• Hvad der gjorde personen glad?
• Hvordan så en almindelig dag ud - og en festdag?

Hvis der er en omvisning, kan en yderligere opgave være at skrive tre ting ned, som handler om deres historiske aktør. 
 

3. Bearbejdning og præsentation
Efter besøget kan eleverne i første omgang arbejde med den viden, de nu har samlet sammen om deres historiske aktør. Eleverne kan forberede en præsentation, som rummer fotos fra museet, og oplysninger gruppen har indsamlet her og i teksten og fotoet hjemmefra. En konkret øvelse kan være, at eleverne præsenterer ud fra de kriterier, der er foreslået ovenfor.

I sidste del af forløbet fremlægger grupperne deres historiske aktør for hinanden. Det kan være fælles fremlæggelser på klassen, men det kan også være fremlæggelser i par, hvor læreren sammensætter grupperne, så der kommer to forskellige aktører i spil i hver gruppe, eksempelvis både en voksen og et barn. I disse grupper kan et diskussionspunkt være, at eleverne sammen finder frem til både forskelle og ligheder i de to aktørers familieliv, i forhold til det liv, eleverne og deres forældre lever.

Evaluering

Eleverne kan i dette forløb producere dels et brev i rollen som deres aktør, hvor begreber fra tekst og foto skal inddrages, og dels en præsentation, hvor informationer og oplevelser fra museumsbesøget inddrages. Dette giver rig mulighed for både formativ og summativ kriteriebaseret evaluering. I lærerens feedback kan opmærksomhedspunkter være, hvordan eleverne indlever sig i det fortidige scenarie og på baggrund af hvilken viden, samt hvordan de er i stand til at reflektere over både forskelle og ligheder til deres eget liv, på baggrund af kriterierne foreslået ovenfor.  

Der kan efter gennemførelsen af forløbet sættes fokus på spørgsmål som:

Efter et forløb, der arbejder med historiske scenarier og historiske fortællinger, er det relevant efterfølgende at forholde sig til:

• Hvor vigtigt var museumsbesøget? Kunne forløbet eventuelt redidaktiseres til situationer, hvor det ikke er muligt at tage ud af huset?
• Hvad bibragte museumsbesøget eleverne, som foto og tekst ikke kunne, og hvordan italesættes værdien af et museumsbesøg overfor eleverne?
• Lykkedes det alle elever at indleve sig i det valgte historiske scenarie? Hvad medvirkede til denne indlevelse?
• Hvordan lykkedes det at fremstille fortiden i et synkront perspektiv, som flere forskellige perspektiver og livssituationer, og ikke bare som én?
• Hvordan blev den samlede opfattelse af fortiden, eleverne fik med sig fra dette scenarie? Og hvordan italesættes dette for eleverne?
• I hvor høj grad var eleverne i stand til at inddrage det fortidige perspektiv i deres præsentationer og refleksioner?
• Hvordan og med hvilke kilder kan de forskelle og ligheder, eleverne reflekterede sig frem til mellem livet før og nu, uddybes af den videre undervisning i andre emner?

Kreditering

Forløbet er udarbejdet af Loa Ingeborg Bjerre, Ph.d., lektor ved læreruddannelsen i UCL