Læringssamtaler som redskab i arbejdet med elevernes læring

Hvad er en læringssamtale?

En læringssamtale er en planlagt og struktureret samtale, der har elevens læring som omdrejningspunkt. Læring må her ses i et bredt perspektiv, hvor både faglig, social og personlig og udvikling kan være i fokus, da det hænger sammen i praksis.

Formålet med samtalen kan være forskelligt fra skole til skole, men det afgørende er, at der fokuseres på elevens aktive deltagelse i samtalen, og at eleven udvikler et sprog om egen læring.

Det er i den forbindelse centralt, at eleven udvikler metakompetence til at lære at lære med det formål at blive selvregulerende. Selvregulering handler i denne forbindelse om, at eleven reflekterer over egen læring og aktivt forsøger at kontrollere og påvirke sin egen læreproces. At udvikle denne kompetence tager tid og kræver træning og vil kalde på en differentieret indsats tilpasset den enkelte elev.

Elevens tænke- og taletid

Læringssamtalen skal ses i forlængelse af folkeskolens formål, som blandt andet handler om, at lærere, elever og forældre i samarbejde skal forberede eleverne til deltagelse og medansvar, give dem tillid til egne muligheder og give dem baggrund for at tage stilling og handle. Dette stiller krav til selve samtalens form og indhold: Eleven må have en aktiv rolle, og det må være eleven, der får mest mulig tænke- og taletid.

Nogle skoler afholder læringssamtaler, som en form for elevsamtale, hvor samtalen foregår mellem den/de professionelle (lærer/pædagog) og eleven, og andre skoler afholder samtalen mellem skole/hjem og eleven. Ydermere kan samtalen også holdes med elevgrupper, så der er flere elever med til samtalen, som kan støtte og inspirere hinanden.

Fokus på proces og ikke kun præstation

Læring er ikke noget, der foregår lineært. Eleven lytter, ser, prøver, koncentrerer sig, prøver igen, begår fejl, retter dem og prøver på ny. Feedback bliver her vigtigt, og læringssamtalen kan derfor tage udgangspunkt i de tre feedbackspørgsmål:

• Hvor skal jeg hen? – Feed-up
• Hvor er jeg nu? – Feed-back
• Hvad er næste skridt? – Feed-forward

Eleven kan eksempelvis have udvalgt 2-3 mål, der skal samtales om ud fra et samtaleark. På denne måde får eleven medindflydelse på, hvad han/hun ønsker, der skal tales om. Det, der er afgørende, er, at eleven sætter ord på egen læreproces, eksempelvis hvad er let, hvad er svært, hvilke strategier bruger jeg hvornår, eller hvad har jeg brug for hjælp til. Eleverne kan ikke nødvendigvis selv sætte ord på alle tre feedback-spørgsmål, og den professionelle må derfor stille åbne og nysgerrige spørgsmål.

En læringssamtale skal ikke blive en “præstationssamtale”, hvor det handler om at vise, hvor god man er, og hvor meget man kan. En læringssamtale skal både have fokus på, “det man mestrer” samt ”vejen til denne mestring”. Herunder også “dét der var svært og udfordrende”. Samtidig må den også handle om, hvad der er næste skridt.

Før, under og efter samtalen

Læringssamtaler må ikke være isolerede øer, men må kobles til den daglige undervisning. De professionelle må arbejde aktivt på at forberede eleverne til samtalen, sådan at de har både konkrete artefakter og sprog, de kan benytte sig af. Det kan eksempelvis være i form af en portfolio, hvor eleverne hjælpes til at samle materiale, der viser deres progression. Dette materiale kan for eksempel være i form af små tekststykker, opgaver, tegninger, lydoptagelser eller videoer.

• Før samtalen forberedes samtalen, både som en del af undervisningen og eventuelt også hjemme. Der sendes eksempelvis brev til hjemmet, og det udvælges, hvad der særligt skal tales om til samtalen både fagligt, socialt og personligt. Nogle skoler udarbejder konkrete samtaleark, som skal stilladsere dels forberedelsen og dels selve samtalen. Eleverne kan også forberede sig med en læringsmakker, og der kan sættes tid af i undervisningen til, at eleverne kan hjælpe og støtte hinanden på forskellig vis.
• Under samtalen er der fokus på dialog. En læringssamtale bør være det, der ligger i ordet: En samtale om elevens læring. Det må være tydeligt, hvad der skal samtales om, og dét, at alle kommer forberedt, kan fremme en egentlig samtale. Fokus er på at drøfte status og pege på det næste skridt sammen med eleven. Der tages referat/noter, som gemmes og bringes i spil efterfølgende.
• Efter samtalen må der følges op for at fastholde erindringen hos både skolen, hjemmet og eleven. Her kan eleven for eksempel skrive og tegne et brev om, hvad han/hun husker bedst fra samtalen, og hvilke mål der arbejdes med. Desuden kan den professionelle i den daglige undervisning indlægge aktiviteter, som hjælper eleverne (og de professionelle) med at huske på - og arbejde videre med - de mål, der blev sat.

Spørgsmål til overvejelse i arbejdet med læringssamtaler

• Hvem skal deltage?
• Hvordan skal det forberedes?
• Hvilke mål skal der tales om?
• Hvordan skal der tales om målene?
• Hvad skal medbringes til samtalen
• Hvor lang tid skal samtalen vare?
• Hvordan skal der følges op på samtalen?

Kreditering

Artiklen er skrevet af Lene Skovbo Heckmann, uddannet lærer og indehaver af Kompetencehuset Heckmann, som arbejder med læring og ledelse i Danmark, Norge og Syd-Slesvig.

Læs mere

• Dysthe, O. (2009): Evaluering i klassen til støtte for læring. I KvaN nr. 85, 2009
• Heckmann, L.S. (2013): Den gode vurderingspraksis. Dafolo
• Hopfenbeck, T.N. (2015): Strategier for læring – om selvregulering, vurdering og god undervisning. Klim

Fakta

Læringskonsulenternes inklusionsindsats samarbejder i perioden 2018-2020 med 8 kommuner og 18 specialtilbud om styrkelse af inkluderende læringsfællesskaber for alle børn og unge, med særligt fokus på børn og unge i udsatte positioner. En række specialtilbud arbejder i den forbindelse med udvikling af lokale indsatser, der sætter fokus på at styrke det systematiske arbejde med læringsmål og elevfeedback, herunder udvikle deres praksis for brug af læringssamtaler med eleverne.