Eksempel fra praksis
Fagretning inden for Omsorg, sundhed og pædagogik
Fremtidens aktivitetscenter er et eksempel på en fagretning på grundforløb plus. Fagretningen er rettet mod uddannelserne Social- og sundhedshjælper og Social- og sundhedsassistent.
Fagretningen ’Fremtidens aktivitetscenter’ er valgt ud fra, at elever på GF plus dels bliver i stand til at vælge og gennemføre en erhvervsuddannelse. Dels bliver opkvalificerede i forhold til deres generelle, almene og erhvervsfaglige kompetencer, så de får styrket deres forudsætninger for at opfylde overgangskravene til hovedforløbet. Indholdet af fagretningen er sammensat, så elever på GF plus arbejder med dele af de faglige områder, indhold og metoder, som anvendes på GF2 SOSU.
I fagretningen er der valgt en model med 4,5 ugers varighed for de samlede erhvervsfag og 5,5 ugers varighed for kombinationsfaget.
Erhvervsfag (4,5 uge):
Arbejdspladskultur (1,5 uge)
Undervisningens mål er, at eleven på grundlæggende niveau kan:
- Anvende forståelse hvordan en produktiv og inkluderende arbejdspladskultur kan skabes
- Anvende forståelse for samarbejde og samspils betydning i en arbejdsproces
- Planlægge og tilrettelægge enkle arbejdsprocesser
- Diskutere arbejdspsykologiske emner og interkulturelle faktorers indflydelse på menneskers adfærd
- Reflektere over egen rolle og egen deltagelse i samarbejde om arbejdsopgaver
- Forholde sig hensigtsmæssigt til enkle og overskuelige eksempler på samspillet mellem den enkelte medarbejder og virksomheden
Arbejdsplanlægning og samarbejde (1 uge)
Undervisningens mål er, at eleven på grundlæggende niveau kan:
- Planlægge, koordinere og udføre en arbejdsproces
- Forklare hvordan forskellige planlægningsværktøjer og –metoder kan anvendes
- Anvende planlægningsværktøjer- og metoder
- Forklare forskellige typer af samarbejdsprocesser
- Samarbejde med andre om løsning af opgaver
- Fungere i forskellige samarbejdssituationer
Faglig kommunikation 1 + 2 (1 + 1 uge)
Undervisningens mål er, at eleven på grundlæggende niveau kan:
Niveau 1:
- Forstå og anvende faglige udtryk og begreber
- Analysere, beskrive og kommunikere faglige forhold, der relevante i forhold til fagretningen
- Søge og anvende relevante informationer og procedurebeskrivelser
- Vælge kommunikationsformer og - metoder, der er afpasset modtageren
Niveau 2:
- Vurdere forskelige samarbejds- og kommunikationsformer
- Analysere forskellige kommunikationsprocesser på baggrund af grundlæggende kommunikationsmodeller, f.eks. afsender-modtager, envejs- og tovejskommunikation
- Skelne mellem kommunikation i forskellige medier, f.eks. sms, tale og skriftlig kommunikation
- Har færdigheder i regning, der er en forudsætning for elevens gennemførelse af de erhvervsfaglige projekter, der indgår i fagretningen samt færdigheder i regning, der er væsentlige for elevens forståelse af lønsedler, årsopgørelse og andre væsentlige begreber i arbejdslivet
Kombinationsfag (5,5 uge):
- Har færdigheder i regning, der er en forudsætning for elevens gennemførelse af de erhvervsfaglige projekter, der indgår i fagretningen samt færdigheder i regning, der er væsentlige for elevens forståelse af lønsedler, årsopgørelse og andre væsentlige begreber i arbejdslivet
- Har sproglige kompetencer, der er en forudsætning for, at eleven kan læse og forstå tekster af forskellige genrer, der er væsentlige for elevens gennemførelse af de erhvervsfaglige projekter, der indgår i fagretningen
- Har sproglige kompetencer, der er væsentlige for, at eleven kan fremstille skriftlige eller visuelle produkter og anvende dette som grundlag for mundtlig fremlæggelse
- Kan indgå i konstruktiv dialog og kommunikere løsningsorienteret i et fagligt samarbejde, herunder deltage i et jobinterview
- Kan indgå i dialog om grundlæggende samfundsforhold og aktuelle samfundsmæssige problemstillinger, herunder reflektere over egen rolle og indflydelsesmuligheder
- Kan forklare betydningen af faktorer, der påvirker den enkeltes levevilkår, herunder privatøkonomiske forhold og livsstilsfaktorer, som personlig hygiejne, kost og fysisk form set i relation til det arbejdsmarked som fagretningen retter sig mod
- Kan beskrive egne kompetencer og lægge en målrettet plan for lærepladssøgning. Sætte personlige uddannelsesmål og evaluere egen lærepladssøgning i forhold til uddannelsesønsker, egne kompetencer og efterspørgslen på arbejdsmarkedet
- Kan skrive en lærepladsansøgning
Tema |
Formål og indhold |
Kombinationsfagets relation |
Introduktion |
|
Samfundsfaglige kompetencer
Produkt (fysisk/digitalt):
|
Fremtidens aktivitetscenter
Tema 1 |
Byg et aktivitetscenter
Aktivitetscenteret ligger som en integreret del af stedets plejecenter. Det betyder, at de borgere som bruger aktivitetscenteret er borgere der dels kommer fra plejecenteret, og dels bor i kommunen. Gruppen udarbejder beskrivelse af 4 borgere som gør brug af aktivitetscenteret. To borgere fra plejecenteret og to borgere fra kommunen. Borgerbeskrivelsen indeholder oplysninger om alder, køn, vægt, højde, ressourcer, begrænsninger, sygdomme og borgerens brug af velfærdsteknologiske løsninger. Borgerens livsstil, levevilkår, hvad der interesserer og motiverer borgeren samt vedkommendes evne til at udøve egenomsorg. Alle de andre grupper udarbejder tilsvarende 4 borgere. Tilsammen opnår grupperne et pænt antal borgere som alle gør brug af den enkelte gruppes aktivitetscenter. Derefter udarbejder gruppen en digital eller fysisk model af aktivitetscenteret, så den matcher målgruppen – altså de brogere som bruger centeret. Gruppen kan også vælge at udarbejde aktivitetscenteret ved brug af både digitale med fysiske elementer. Grupperne tænker også ind, at centeret på sigt får andre borgere med andre behov, og at centeret skal kunne honorere disse nye behov og krav. Modellen af aktivitetscenteret viser antal rum, størrelsen på disse og hvad det enkelte rum skal bruges til. Modellen begrundes fagligt. Gruppen argumenterer blandt andet for, hvordan de har taget højde for at skabe et godt fysisk arbejdsmiljø. Med det fysiske arbejdsmiljø tænkes her på hygiejne, støj og arbejdsstillinger.
Erhvervsfag der dækkes: Arbejdspladskultur Arbejdsplanlægning og samarbejde Faglig kommunikation
|
Danskfaglige og sproglige kompetencer:
Regnefærdigheder:
Digitale værktøjer: Model i programmet SketchupMaker
|
Tema 2 |
Udarbejde et månedsprogram
Hver gruppe udarbejder et månedsprogram som aktivitetscenteret tilbyder borgerne. Månedsprogrammet tager udgangspunkt i en forståelse af, at aktiviteterne har en sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende karakter for borgerne. Programmet rummer fysiske, sociale, kulturelle og åndelige aktiviteter. Gruppen beskriver hver enkelt aktivitets formål og mål og begrunder den fagligt ud fra borgernes behov. En af aktiviteterne er ‘Fælles spisning’, hvor eleverne arbejder med næringsstoffer, vitaminer og mineraler, kostsammensætning og beregning af energimængde. Gruppen tænker ind, hvordan borgerens appetit kan styrkes ved at deltage i ‘Fælles spisning’ og hvilken betydning det får for den enkelte borgers helbredssituation.
Erhvervsfag der dækkes: Arbejdspladskultur Arbejdsplanlægning og samarbejde Faglig kommunikation
|
Danskfaglige og sproglige kompetencer:
Regnefærdigheder:
Samfundsfaglige kompetencer:
|
Tema 3 |
Ansættelse af mere personale
Erhvervsfag der dækkes: Arbejdspladskultur Arbejdsplanlægning og samarbejde Faglig kommunikation |
Danskfaglige og sproglige kompetencer:
|
Afslutning |
|
Danskfaglige og sproglige kompetencer:
|
Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.