Understøt balancen mellem skole og idræt

Afstem forventninger, skab fleksible rammer og understøt balancen mellem skole og idræt ved hjælp af dialogredskaber. Anbefalingerne tager udgangspunkt i balancen mellem skole og idræt, men kan også bruges i forhold til elever i en folkeskoleklasse eller elever i en elite-, sports- eller idrætsklasse.

Dialog er vigtig

Dialogen mellem skolen, forældrene, træneren og eleven selv er en styrende faktor for, at det gode børneliv sikres. En elev, der eksempelvist dyrker eliteidræt, har behov for at møde forståelse og fleksible rammer. I samarbejdet om at skabe den gode balance mellem skole og idræt anbefaler Børne- og Undervisningsministeriet i "highfive" dialogredskabet, at dialogen altid baseres på fem centrale anbefalinger:

• Undersøg mulighederne for at skabe et godt børneliv for eleven.
• Skab synlighed omkring eleven og dennes forhold og prioriteter i forhold til klassekammeraterne.
• Vær fleksibel i forhold til tid, rammer og forventninger.
• Skab gode samarbejder på tværs og husk at eleven er en aktiv part, som alle skal inddrage – men eleven må ikke stå med hele ansvaret.
• Se også elevens særlige kompetencer som en ressource og lad eleven bidrage med sine særlige kompetencer, hvor det er muligt.

Dialogredskab til skolen

Herunder er en uddybelse af anbefalingerne med fem gode råd til, hvordan du som lærer eller leder kan åbne op for en dialog med eleven og forældrene om, hvordan der kan skabes balance mellem skole og idræt.

1. Se eleven som en ressource

Inddrag eleven og lad eleven vise sine evner - betragt eleven som en ressource i undervisningen. For eksempel kan eleven med fordel få opgaver i idrætsundervisningen med at instruere de andre eller fungere som eksperten. Eleven har ofte en større kompetence indenfor disciplin, overblik, struktur og organisering, som han eller hun kan bidrage med i mange sammenhænge i klassen. Sæt elevens kompetencer aktivt i spil – og lad eleven være en inspiration for de andre i klassen.

2. Vær en aktiv medspiller

Indgå aktivt i samarbejdet om elevens uddannelsesmæssige og idrætslige ambitioner og inddrag forældre og trænere, når eventuelle udfordringer skal løses. Det er for eksempel vigtigt at tale med trænerne om skolens idrætsundervisning, så træneren ved, det er undervisning og ikke træning – og derfor deltager eleven på lige fod med de øvrige elever. Udvis altid forståelse i forhold til træningsperspektivet og gør også jeres eget perspektiv klart.

3. Udpeg en kontaktperson for eleven

Udpeg en kontaktperson for eleven, det kan være elevens idrætslærer eller kontaktlærer, og sørg for, at denne er klædt på til at hjælpe eleven med at planlægge og prioritere. Det er kontaktpersonens ansvar at videregive vigtige informationer, som barnet eventuelt går glip af på grund af fravær. Det kunne for eksempel være om et socialt arrangement efter skoletid, hvor det vil give mening, at eleven er med, eller om ting der vil påvirke elevens dagligdag, for eksempel ny lærer, vikar eller andet. En kontaktperson vil oftest fungere som en neutral person for eleven i forventningspresset fra hjemmet, træneren og skolen.

4. Makkerordning

Opret en makkerordning, der sikrer, at eleven ved eventuelt fravær har en person i klassen, der hjælper med at tage noter og videregive informationer til eleven om undervisningen og sociale arrangementer efter skoletid. En makkerordning kan være med til at skabe et tilhørsforhold til klassen og styrke elevens bånd til de andre elever.

5. Synlig planlægning

Sørg for at afleveringer med videre er planlagt i god tid, så eleven kan tilrettelægge sin tid, og så I kan prioritere i samarbejdet. Det kan for eksempel være afleveringer, tests, projektopgaver, gruppearbejde. Spørg ind til elevens spidsbelastede perioder eller tidspunkter, hvor eleven har svært ved at få tid til afleveringer. Skolen skal samarbejde med forening (træner) og specialforbund om planlægning og koordination for at sikre en realistisk udviklingsplan og et sammenhængende hverdagsliv for barnet.