Aktionslæring – en vej til udvikling af pædagogisk praksis

Aktionslæring drejer sig om at udvikle den pædagogiske praksis ved at eksperimentere med små konkrete prøvehandlinger, kaldet aktioner, i hverdagen. Det kan ske ved at gennemføre aktioner og efterfølgende i fællesskab at reflektere over de erfaringer, der gøres – enten med udgangspunkt i egne iagttagelser eller andres observationer af aktionerne. Aktionslæring bygger på den antagelse, at pædagogiske praktikere gennem systematiske undersøgelser af egen praksis kan producere relevant og praksisnær viden om, hvad der virker lokalt, som kan deles og formidles til andre, og som kan bidrage til en positiv forandring.  

Omdrejningspunktet for aktionslæring er således det pædagogiske personales egen praksis, hvilket muliggør to vigtige forudsætninger for at lykkes med at skabe forandring: At emnet for forandring er relevant, og at deltagerne har ejerskab til forandringsprocessen.

Introduktion til aktionslæring i fire faser

I det følgende præsenteres en aktionslæringsproces i fire faser: 1) forberedelse, 2) gennemførelse, 3) evaluering og 4) justering. Artiklen afrundes med en overvejelser over ledelsens rolle i aktionslæringsprocesser samt en række gode råd til igangsætning af aktionslæringsforløb på skoler eller i kommunale forvaltninger.

© Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

Figur1: Figuren viser proces for aktionslæring i fire faser: forberedelse, gennemførelse, evaluering og justering

Fase 1: Forberedelse

Et aktionslæringsforløb begynder med, at der ud fra deltagernes viden og erfaringer formuleres et fokus og en hypotese, og at der vælges en aktion, som man ønsker at undersøge den konkrete virkning af.

I forberedelsesfasen beslutter man, hvem der konkret gennemfører aktionerne, hvem der observerer dem og hvordan, der registreres tegn.  Tegnene er indikationer på, at aktionen er på vej til at indfri målene, og det er derfor vigtigt i forberedelsen at være præcis om de tegn, som man kigger efter. I forberedelsen lægger man desuden en plan for de møder, hvor der skal samles op og reflekteres over aktionerne.

Fase 2: Gennemførelse

I gennemførelsesfasen afprøves de aktioner, som man har besluttet. Her er det vigtigt, at man er loyal over for de aftaler, der er indgået om, hvordan aktionen gennemføres, og hvordan tegnene iagttages og registreres.

Observationen af aktionen kan ske på en række forskellige måder: Den enkelte kan selv registrere tegn eller man kan lave kollega-observationer eller gør brug af video- eller lydoptagelser. Uanset hvilken metode, der benyttes, er det væsentligt at gøre en indsats for at fastholde viden fra aktionerne, i form af skrift, billeder eller lyd, så man har mulighed for efterfølgende systematisk at reflektere over dem. 

Fase 3: Evaluering

Når aktionen skal evalueres, sker dette på møder, hvor den refleksive dialog om observationer og tegn er omdrejningspunktet. Det er vigtigt med en god styring af processen på møderne, hvor alle, der har været med i afprøvningerne, udtaler sig om de tegn, de har set, og de oplevelser, de har haft. Opgaven er at analysere, strukturere og finde mønstre gennem en refleksiv dialog, hvor spillereglerne er, at man må spørge nysgerrigt ind til hinandens perspektiver på virkningen af aktionen. Refleksionen skal føre frem til den læring, som man skal justere sin indsats i forhold til og bygge den følgende aktion på.

En samtale, hvor refleksion og læring er omdrejningspunktet, kræver en god mødeledelse samt konstruktiv og tillidsfuld medvirken af alle mødedeltagere. Mødelederens evne til at spørge undersøgende, nysgerrigt og anerkendende ind til deltagernes erfaringer er en katalysator for læringen. Der kan eksempelvis gøres brug af forskellige spørgeteknikker, der åbner for deltagernes refleksion.

Fase 4: Justering – og ny afprøvning

Et aktionslæringsforløb vil typisk indebærer flere runder af afprøvninger, hvor læring fra de tidligere runder fører til kvalificerede justeringer i aktionerne. Hvor mange runder, der gennemføres, afhænger af rammerne for det konkrete forløb. Uanset antallet af runder og justeringer, vil målet hele tiden være, at afprøvningerne fremmer et professionelt blik på lærernes og pædagogernes egen praksis med det formål at bidrage til positive forandringer, eksempelvis i relation til at fremme skolens inkluderende læringsmiljø.   

Ledelsens rolle

Aktionslæring er kendetegnet ved, at det er deltagernes praksis, der er udgangspunktet for, at aktionen sættes i gang. I den pædagogiske kontekst er det en forudsætning for aktionslæringens succes, at lærerne og pædagogerne inddrages aktivt og meningsfuldt i alle fire faser af forløbet, således at de har den optimale oplevelse af ejerskab til de pædagogiske udviklingsprocesser, der igangsættes.

Samtidig har aktionslæringsprocesser de bedste forudsætninger for at lykkes på en skole, når ledelsen går foran i forhold til at sikre et aktionslærende mindset. Dette indebærer et mindset, der understøtter en eksperimenterende og lærende kultur, hvor fejl er velkomne som genstand for læring.  Aktionslæring foregår dermed bedst både med en tydelig ledelsesudmelding på retning samt en tydelig angivelse af afprøvningernes råderum.

Det er en vigtig opgave for ledelsen at sikre fokus på det pædagogiske personales inddragelse og ejerskab. Ledelsen skal igennem hele processen være nysgerrig på, hvad lærerne og pædagogerne er optagede af og hvad de finder frem til. Og ledelsen skal sikre fokus på at dele viden om resultaterne, så gevinsterne effektfuldt udbredes i organisationen.

Med en aktionslærende tilgang gør man sin egen praksis til genstand for undersøgelse sammen med sine kollegaer. Det kræver nysgerrighed, tillid og samarbejde i medarbejdergruppen – og opbakning og tydelig rammesætning fra ledelsen.

Otte opmærksomhedspunkter til igangsætning af et aktionslæringsforløb

• Lad skoleledelsen spille en rolle i aktionslæringsforløbet fra begyndelsen.
• Sørg for at aktionen er meningsfuld for lærere og pædagoger, så der er et reelt ønske om at forandre noget.
• Invester tid til at lære metoden og til at opnå fælles indsigt i aktionslæringens systematiske arbejdsprocesser.
• Vær skarp på fokus og mål for aktionen.
• Bliv konkret i forhold til, hvem der skal involveres i aktionen og hvornår.
• Lav skriftlige aftaler om indhold, metoder, materialer, organisering, tid og observationspunkter.
• Fasthold observationer og refleksioner på skrift, i billeder eller lyd.
• Slut alle møder om aktionslæringen af med: Hvad lykkedes vi med? Var der udfordringer? Er der noget, vi skal tage højde for næste gang? Hvilke aftaler laver vi vedrørende det? Hvad var godt ved denne måde at arbejde på?

Kreditering

Marianne Bruun Okholm, konsulent og manager, Mannaz, december 2019  

Referencer

Plauborg, H., Andersen, J. V. & Bayer, M. (2007). Aktionslæring: Læring i og af praksis. København: Hans Reitzel

Læs mere                                                                                                                                                   

Toft, H. (2016). Aktionslæring i skolen. Alinea, Blivklog.dk [2.10. 2019]

https://www.blivklog.dk/aktionslaering-i-skolen/

Undervisningsministeriet (2017). Inspiration til det gode udviklingsforløb. København: Undervisningsministeriet

https://emu.dk/sites/default/files/2019-03/GSK%20-%20puljeprogram%20-%20Inspiration%20-%20Det%20gode%20udviklingsforl%C3%B8b.pdf

Fakta

Læringskonsulenternes inklusionsindsats samarbejder i perioden 2018-2020 med 8 kommuner og 18 specialtilbud om styrkelse af inkluderende læringsfællesskaber for alle børn og unge, med særligt fokus på børn og unge i udsatte positioner. Kommuner og specialtilbud arbejder alle med udgangspunkt i en aktionslærende tilgang i forhold til at igangsætte forandringer i deres praksis inden for de fire temaer: dialogisk visitation, tværprofessionelt samarbejde, samarbejde mellem almen- og specialområdet samt systematisk feedback.