Kildebrug og finanslov - Hvad skal vi bruge pengene til?

Eleverne skal i denne aktivitet kunne finde og anvende kilder, som de kan bruge til at forstå grundtrækkene i, hvad forhandlingerne om finansloven handler om, samt de politiske spørgsmål, der kommer op i forbindelse med forhandlingerne. Eleverne skal igennem aktiviteten klædes på til at tage stilling til økonomiske og politiske problemstillinger. Fordi finansloven er ny hvert år, er den også et eksempel på, hvordan nyhedskilder kan anvendes i samfundsfag. Aktiviteten tager udgangspunkt i kompetenceområdet økonomi.

Forudsætninger, form og indhold

Det er en fordel, hvis eleverne inden aktiviteten har arbejdet med dansk politik, ideologier og de politiske partier, samt statens rolle i samfundsøkonomien. Aktiviteten vil være naturlig at lægge samtidig med, at forhandlingerne om finansloven pågår. Aktivitetens mål er at træne eleverne i at finde og forholde sig til kilder samt at bruge aktuelle politisk diskussioner til at arbejde med fagets begreber og give forudsætninger for egen stillingtagen. Aktiviteten kan udvides til et længere forløb, som det passer den aktuelle elevgruppes sammensætning og faglige niveau.

Aktiviteten er inddelt i en introduktion, en undersøgelses og en diskussionsfase. I introduktionen kan eleverne præsenteres for, hvad finansloven er, og hvilke spørgsmål, som kan være interessante at undersøge. I undersøgelsesfasen kan eleverne selv finde kilder til information om de aktuelle forhandlinger om finansloven og forskellige partiers holdninger. Eleverne kan vurdere kilderne og analysere og forholde sig til de forskellige politiske positioner. I diskussionsfasen kan eleverne først præsentere deres undersøgelser og konklusioner for hinanden. Derefter kan de diskutere ud fra de aktuelle forslag eller ud fra deres egne forslag til, hvad finansloven bør støtte.

Aktiviteten lægger op til, at eleverne kan undersøge:

• Hvad handler finansloven om?
• Hvilke forskellige forslag har de forskellige politiske partier?
• Hvad er forslagene udtryk for (parlamentarisk situation, ideologi, økonomisk politik?)

Som afslutning kan eleverne formulere deres egne forslag til finansloven. Det kan gøres enten ud fra deres egne holdninger som en klasseaktivitet, eller de kan deles op efter partier og formulere forslag på baggrund af deres viden om partierne.

Opmærksomhed på kilder
Under arbejdet med at besvare spørgsmål ud fra kilder, skal eleverne være opmærksomme på, hvilke kilder de finder, og hvilke kilder der er troværdige. De vil sandsynligvis finde officielle kilder (eksempelvis fra finansministeriet), kilder fra partierne, mediekilder og måske kilder fra interesseorganisationer og enkeltpersoner. Alle disse kildetyper kræver faglig årvågenhed i forhold til at kunne vurdere deres troværdighed. Den faglige viden eleverne har, når de anvender kilderne og de faglige begreber i deres analyse, giver kilderne værdi i forhold til, at eleverne skal kunne besvare de spørgsmål, de bruger kilderne til at belyse, eksempelvis om finansloven er præget af, om det er en højre- eller venstreorienteret regering.

Læs mere om kildearbejde i artiklen: Kildearbejde i samfundsfag 

Tilrettelæggelse

Der skal være adgang til at søge på nettet, og læreren må overveje, om eleverne er klædt på til at søge selvstændigt, herunder om de har de nødvendige forudsætninger for kildekritisk søgning. Hvis der kun skal arbejdes med anvendelse og ikke på søgning af kilder, kan læreren i forvejen have fundet et antal kilder, som eleverne kan arbejde med.

Det er regeringen og finansministeren, der fremsætter finanslovsforslaget, der findes på finansministeriets hjemmeside - og når den er vedtaget, findes en fremlæggelse af den færdige finanslov.

Forslag til spørgsmål, der skal overvejes inden aktiviteten gennemføres:

• Hvilken baggrundsviden har eleverne, og hvordan skal denne aktiveres?
• Har eleverne den nødvendige kompetence til selv at søge relevante kilder?
• Hvor står finanslovsforhandlingerne aktuelt – hvis forhandlingerne er afsluttet, kan der fokuseres på, hvad partierne har fået gennemført. Er forhandlingerne ikke afsluttet, kan det undersøges, hvad partierne ønsker at gennemføre.
• Hvordan skal forløbet afsluttes – der er to forslag til en afsluttende debatform.

   

Opbygning

Aktiviteten er inddelt i tre faser

1. Introduktion: Hvad handler finansloven om?
Introduktionsfasen kan starte med, at læreren præsenterer eleverne for baggrundsviden om finansloven: Hvad er statens indtægter og udgifter, og hvilken funktion har de offentlige finanser i det økonomiske kredsløb?

Det kan lede frem til spørgsmålet: Hvad handler finansloven om nu og her? Selvom det, der forhandles i finansloven i bund og grund er begrænsede dele af den samlede finanslov, er finansloven hvert år et spejl af samfundsøkonomien, af den parlamentariske situation og af sager på den politiske dagsorden. Derfor kan eleverne arbejde med spørgsmål som:

• Hvad viser finanslovsforslagene om samfundsøkonomien?                   
• Hvad viser finansloven om den parlamentariske situation?
• Hvilke sager er på den politiske dagsorden?
• Er partiernes forskellige forslag udtryk for forskellige politiske ideologier?
   

2. Undersøgelse: Hvilke forslag har de forskellige partier?
I denne fase kan forslag fra regering, støttepartier og opposition undersøges.

Regeringen: Der kan arbejdes ud fra spørgsmål som:

• Hvad er de vigtigste punkter, som ministeriet selv fremhæver?
• Hvorfor fremhæves disse punkter?
• Er det udtryk for regeringspartiernes politiske ideologi?
• Kan I se nogle af partiernes mærkesager?
• Her kan man også stille spørgsmålet: Er det en troværdig hjemmeside? Hvem er afsenderen?

Andre partier – støttepartier: I situationer med en mindretalsregering med støttepartier vil disse stille forslag, som regeringspartierne er nødt til at tage hensyn til. Eleverne kan finde kilder til disse partiers forslag til finansloven. Forslag til spørgsmål:

• Hvilke partier er støttepartier?
• Hvilke forslag kommer støttepartierne med?
• Er disse forslag udtryk for ideologi/mærkesager fra disse partier?
• Er de kilder, der findes, direkte fra partierne, eller er det mediekilder? Hvem er afsender, og hvordan vælger de at vinkle deres budskab?

Opposition: Partier, der ikke indgår i regeringens parlamentariske grundlag, kan stille forslag, som de godt ved ikke bliver gennemført. Det gør de for at vise de andre partier og vælgerne, hvor de står,  Forslag til spørgsmål:

• Hvilke partier er opposition?
• Hvilke forslag kommer disse partier med?
• Er forslagene udtryk for ideologi og/eller mærkesager fra disse partier?

3. Diskussion
Når eleverne har undersøgt kilderne i fase to, kan de forskellige forslag fra regering, støttepartier og opposition, og hvad forslagene er udtryk for i forhold til den parlamentariske situation, politiske ideologier og mærkesager, diskuteres i grupper eller på klassen.

Videre diskussion: Der findes herunder to forslag til den videre diskussion:

• Forslag 1: Eleverne kan deles op i partier, der svarer til partierne i folketinget. De kan formulere deres egne finanslovsforslag ud fra det parti, de er blevet tildelt. Finanslovsdebatten kan gå i gang, og "regeringen" kan fremlægge sine forslag, mens de andre partier kommer med ændringsforslag. Til sidst kan eleverne se, hvad der kan skaffe flertal.
   
• Forslag 2: Eleverne kan i grupper selv formulere lige præcis de forslag, de synes er vigtige. Klassen kan så formulere sit eget forslag til finansloven, og se hvordan det ser ud i forhold til det forslag, folketingspolitikerne vælger.

   

Evaluering

I undersøgelsesfasen kan læreren være opmærksom på, om eleverne anvender hensigtsmæssige strategier til at finde kilder. Som en del af evalueringen kan det diskuteres, hvordan eleverne finder gode og troværdige kilder til aktuelle spørgsmål.

I diskussionsfasen kan læreren være opmærksom på, om eleverne har opnået viden om den aktuelle politiske situation, og om de anvender faglige begreber i diskussionen. Som en fremadrettet fælles evaluering kan det diskuteres på klassen, hvilken viden og hvilke begreber der kan understøtte en faglig argumentation og elevernes egen stillingtagen.

Der kan efter gennemførelsen af aktiviteten sættes fokus på spørgsmål som:

• Var der gode eksempler på, at eleverne fandt kilder og kunne forholde sig kritisk til dem?
• Er der nogle områder, hvor der fremadrettet skal fokuseres mere på arbejdet med kilder?
• I hvilket omfang kunne eleverne anvende relevante faglige begreber i arbejdet med kilder?
• Kan dette forløb inspirere til at arbejde med andre kildetyper?
• Kan erfaringer fra dette forløb inspirere til arbejdet med kilder i forhold til andet emne?

Kreditering

Aktiviteten er udarbejdet af Anders Stig Christensen, Lektor ved læreruddannelsen, UCL.