Problemstillinger i geografi

Denne aktivitet sætter fokus på, at eleverne skal blive kvalificerede til at formulere problemstillinger, som kan være omdrejningspunktet og retningsgivende for geografiske undersøgelser. Aktiviteten er en øvelse i arbejdet med problemstillinger, der kan indarbejdes i undervisningen, hvor det er relevant.

Forudsætninger, form og indhold

En problemstilling er en afgrænset formulering, der indkredser den forundring, det modsætningsforhold eller den udfordring, som klassen eller en enkelt elevgruppe arbejder med. En god problemstilling kræver viden, og derfor vil det være almindeligt, at problemstillingen ændrer sig, efterhånden som undervisningsforløbet skrider frem. En problemstilling kan eksempelvis afgrænses gennem elevernes undren, eksisterende viden og undersøgelser. (Læs mere i Læseplan for geografi)

Denne aktivitet lægger op til, at eleverne får tid til at formulere en geografifaglig problemstilling, da de derved både vil være sporet ind på og vil få ejerskab til den kommende undervisning. I selve formuleringsprocessen vil eleverne desuden ofte trække på erfaringer fra tidligere læringsforløb. Problemstillingen  kan fungere som en  ’rød tråd’ i det kommende arbejde.

Aktiviteten kan bruges som opstart på et emne i undervisningen, og aktiviteten tager udgangspunkt i en proces for formulering af problemstillinger, der beskrives i afsnittet herunder.

Tilrettelæggelse

Processen med at formulere geografiske problemstillinger kan med fordel følge denne model: 

1. Brainstrom
2. Kategorisering
3. Formulering af spørgsmål 
4. Formulering af problemstilling

Spørgsmålene kan med fordel udfolde sig inden for følgende kategorier:

• Dataspørgsmål, der ofte starter med: Hvad, hvem, hvor?
• Forklaringsspørgsmål, som kan starte med: Hvordan kan det være at? Hvorfor?
• Vurderingsspørgsmål, som kan indledes med: Er det rimeligt at? Er der en sammenhæng mellem?
• Handlingsspørgsmål, som kan starte med: Hvad kan man gøre for at? Hvordan kan man ændre? Hvilke muligheder er der for at?
   

Forslag til spørgsmål, der kan overvejes inden aktiviteten:

• Skal eleverne arbejde individuelt eller i grupper med deres brainstorm?
• Hvordan introduceres spørgsmålskategorierne, og hvordan skal eleverne arbejde med disse?
• Hvordan fordeles tiden mellem de forskellige faser?
• Hvordan evalueres elevernes kompetencer inden for arbejdet med problemstillinger?

Aktivitetens opbygning

Aktiviteten er opbygget i fire faser.

1. Brainstorm
Start gerne med en brainstorm, hvor eleverne både fokuserer på, hvad de i forvejen ved, og hvad de gerne vil finde ud af/vide/gøre noget ved.

Eleverne kan skrive deres ideer ned, enten individuelt eller gruppevis. Der kan med fordel bruges ’post-it’, så eleverne skriver et forslag på hver seddel, hvorefter sedlerne kan anbringes på tavlen eller en væg.

2. Kategorisering
Herefter kan forslagene kategoriseres i fællesskab, og nogle skal sikkert sorteres fra.

3. Formulering af spørgsmål
Der kan nu formuleres spørgende sætninger til de forslag, som efter de faglige drøftelser i punkt 2 fortsat hænger på tavlen. Det vil sige, at eleverne skal formulere spørgsmål, som ikke kan besvares med ja eller nej.

4. Formulering af problemstilling
Til sidst kan selve den overordnede problemstilling formuleres ved at sortere i spørgsmålene. Eleverne kan finde nogle af de spørgsmål, som overordnet kan rumme flere af aspekterne i de øvrige spørgsmål. Herefter kan der på baggrund af disse centrale spørgsmål formuleres en overordnet problemstilling, som underbygges og kan belyses af spørgsmålene fra de fire kategorier.

Der kan opstå behov for at justere både problemstilling og spørgsmål.

Evaluering

Elevernes forståelse af arbejdet med formulering af problemstillinger kan evalueres i et kommende læringsforløb, hvor eleverne kan formulere centrale faglige problemstillinger efter ovenstående fremgangsmåde.

Der kan efter gennemførelsen af aktiviteten sættes fokus på spørgsmål som:

• I hvilket omfang kunne eleverne formulere faglige spørgsmål, som ikke kan besvares med et ja eller nej?
• Var det muligt i klassen at diskutere kvaliteten og egnetheden af geografifaglige spørgsmål?
• I hvilket omfang blev der anvendt geografiske fagbegreber i elevernes drøftelser med klassekammerater?
• Var eleverne i stand til at begrunde anvendelsen af spørgsmål til at belyse det faglige tema?
• Hvordan kan erfaringer fra arbejdet med problemstilinger i denne aktivitet eventuelt bruges fremadrettet?