Svømning - Livredning i folkeskolen

Formålet med dette forløb er, at eleverne lærer forskellige bjærgnings- og livredningsteknikker, samt at de bliver i stand til at vurdere, i hvilke situationer en given teknik må anvendes, så de ikke udsætter sig selv for fare. Der tages udgangspunkt i de fem baderåd og skelnes mellem redning fra land og redning fra vand.

Forudsætninger, form og indhold

For at eleverne er i stand til at gennemføre dette forløb, er det en forudsætning, at de har tilegnet sig færdigheder og viden, så de kan sikre sig selv i vand, samt at de har viden om svømme- og flydeteknikker. Disse forudsætninger skal sikre, at eleverne har de fornødne kompetencer og en tilstrækkelig forståelse for grundlæggende og sammensatte bevægelser i vand.

Gennem forløbets fem faser ses en progression i aktiviteterne, således at eleverne starter med at øve sikre redningsmetoder fra land, efterfulgt af redningsmetoder fra vand uden direkte kontakt og slutteligt redningsmetoder fra vand med direkte kontakt.

Da temaet, bjærgnings- og livredningsteknikker kræver, at der er medier, som skal bjærges, anvendes der i forløbet både makkerøvelser og gruppeaktiviteter. Ligeledes anvendes der individuelle øvelser og fremvisningsøvelser, som er et led i læringen og træningen af de specifikke teknikker. Dertil kommer rollespil, hvor redningsmetoderne og handlemulighederne øves under forskellige forhold og scenarier.

Tilrettelæggelse

Forløbet kan indledes med en introduktion til Trygfondens fem baderåd.
Rådene kan ses her: De 5 baderåd.
Rådene præsenteres og uddybes også i denne video: De fem baderåd

Det er muligt at variere aktiviteterne på en lang række parametre, så alle elever får det optimale ud af forløbet. Eksempelvis kan vanddybden gøres lavere, så elever, der ikke kan dykke til bunden på bassinets dybeste punkt, også kan gennemføre aktiviteten. Ligeledes kan antallet af mede meter og antal gentagelser varieres.

Er der en gruppe meget dygtige og erfarne svømmere på holdet kan der differentieres ved at lade dem arbejde med konkurrencelivredningsholdkapper, eksempelvis.:

• 4 x 50 meter bjærgningsmedley
  Første elev svømmer 50 meter crawl, anden elev dykker/svømmer 50 meter med svømmefødder, tredje elev svømmer 50 meter med redningstorpedo,og fjerde elev svømmer 50 meter med svømmefødder og redningstorpedo med den tredje elev på slæb.
• 4 x 25 meter bjærgning af dukke
  En bjærgedukke bjærges 25 meter af fire elever på skift. Næse og hoved på dukken skal holdes fri af vandet.
• Linekast – to og to
  Hvis der ikke findes en kasteline, kan øvelsen laves med en redningskrans. En elev (mediet) ligger 15 meter fra land og holder linen. Ved startsignal slipper mediet linen, og personen på land (redderen) haler linen ind, hvorefter denne kastes ud til mediet igen. Idet mediet får fat i linen, hales denne i land, mens mediet laver benspark og holder sig strømlinet. Når mediet slår hånden i væggen, stoppes tiden. Der er eksempelvis. 30 sekunder til at gennemføre øvelsen.

Forslag til spørgsmål, der kan overvejes inden forløbet:

• Hvordan skal forløbet og de fem baderåd introduceres?
• Hvilke øvelser skal inddrages i forløbet?
• Hvordan sikres det, at alle elever udfordres på deres eget niveau?
• Er der ekstra gode svømmere, der skal have helt særlige udfordringer?
• Hvordan skal forløbet afsluttes - skal der eksempelvis indgå en skattejagt eller en forhindringsbane?

Forløbets opbygning

Forløbet er opdelt i fem faser:

1. Introduktion
Læreren kan starte med at introducere forløbet og gennemgå de fem baderåd. Der kan også tales om redningsmetoder fra land og om, hvornår disse metoder bør anvendes. Desuden kan læreren synliggøre forskellen mellem, hvordan en panisk person svømmer, og hvordan en bevidstløs person ser ud. 

Herefter kan eleverne lave makkerøvelser som:

• at tale beroligende til en nødstedt og få vedkommende til at svømme ind til kanten.
• at række en genstand til en nødstedt i vandet og trække vedkommende ind til kanten.
• at kaste en genstand til en nødstedt, som efterfølgende svømmer ind til kanten.
• at kaste en redningskrans ud til en nødstedt og trække vedkommende ind til kanten med en line.

Eleverne kan derefter lave et rollespil, hvor de deles i to grupper: Eleverne i vandet skal reddes af eleverne, der er på kanten ved hjælp af forskellige redningsmetoder fra land. Læreren kan tale med eleverne om, hvilke roller de skal indtage under rollespillet. Nogle elever kan måske kun reddes ved, at der rækkes eller kastes et hjælpemiddel til dem, mens andre kan tales ind til kanten.

Eleverne kan til sidst øve spring fra kanten, hvor det handler om at skabe en så stor landingsflade som muligt, så de ikke får hovedet under vandet, når de rammer vandet.

2. Bjærgning uden direkte kontakt og alarmering
Læreren kan i denne fase introducere eleverne til bjærgning uden direkte kontakt og fortælle, hvornår denne redningsmetode bør anvendes. Eleverne kan desuden introduceres til at svømme under forskellige forhold, som kan opleves i åbent vand, eksempelvis bølger, strøm og mørke. Til sidst kan procedurer i forbindelse med alarmering gennemgås.

Der kan arbejdes med følgende øvelser:

• Makkerøvelser hvor eleverne skal sejle ud til en nødstedt på en plade, få den nødstedte op på plade og svømme ind til kanten med den nødstedte. 
• Svømning under forskellige forhold. Der kan svømmes med/uden svømmebriller, med/uden shorts og T-shirt.
• Makkerøvelser hvor eleverne skal dirigere hinanden rundt i vandet, mens de har vat/papir i svømmebrillerne.
• Svømning i strøm og bølger, som skabes af andre elever.
• Makkerøvelser, hvor den ene elev svømmer ud til den anden elev med et flydemiddel og bjærger vedkommende ind til kanten.
• Gruppeøvelser hvor en elev skal tilkalde hjælp og derefter lave en pejling, sådan at eleverne i vandet, som i makkerpar bjærger hinanden uden direkte kontakt, kan komme sikkert ind til kanten.

3. Bjærgning med direkte kontakt
Eleverne kan nu introduceres til bjærgning med direkte kontakt, og det kan fortælles, hvornår denne redningsmetode bør anvendes samt om vigtigheden af at skabe/holde frie luftveje under bjærgning af en bevidstløs.

Elever kan øve:

• vandtrædningsben i vandret og lodret position.
• bjærgning med et flydemiddel i rygliggende position. 
• bjærgning med hænder i den nødstedtes armhule.
• bjærgning med begge hænder om siden af hovedet.
• bjærgning med greb om, og løft af, hage med en hånd.
• bjærgning med greb om baghovedet.

Eleverne kan herefterlave et rollespil, hvor de deles i to grupper. Den ene gruppe kan være på kanten, og den anden gruppe kan være i vandet. Eleverne på kanten kan selv beslutte, hvilke livredningsmetoder, de mener, er hensigtsmæssige at anvende for at redde eleverne i vandet. Læreren kan inden rollespillet tale med eleverne om, hvilke roller de skal indtage under rollespillet. Nogle elever kan måske kun reddes ved hjælp af bjærgning, mens andre kan tales ind til kanten.

4. Dykketeknikker og trykudligning
I denne fase kan læreren introducere eleverne til forskellige dykketeknikker og trykudligning og vise forskellige ophalingsteknikker.

Eleverne kan lave makkerøvelser, hvor de skal tjekke vejrtrækning på hinanden i vandet samt udføre en sikker ophaling af hinanden.

Eleverne kan øve:

• bjærgning med direkte kontakt efterfulgt af en sikker aflevering ved kanten.
• dyk efter hovedspring.
• direkte dyk fra vandtrædning med hovedet først.
• direkte dyk fra vandtrædning med benene først.
• at dykke efter dukker eller ringe, gerne på det dybeste sted i bassinet.

Eleverne kan desuden lave makkerøvelser, hvor den ene elev flyder i vandoverfladen, mens den anden elev dykker til bunden og henter en genstand op. I vandoverfladen slippes genstanden og den nødstedte bjærges ind til bassinkanten. Herefter foretages en ophaling. 

5. Opsamling
I denne sidste fase kan læreren styre en opsamlende klassesamtale om, hvornår de forskellige livrednings- og bjærgningsmetoder bør anvendes, og hvordan eleverne, som reddere, bedst sikrer sig selv i en redningssituation.

Elverne kan afslutningsvis lave et rollespil på følgende måde:
Alle elever er i vandet og skal hjælpe hinanden med at komme ind i til bassinkanten. Eleverne skal selv vurdere, hvilken livredningsmetoder de mener, er hensigtsmæssige at anvende i forhold til den person, de skal redde. Ved bassinkanten foretages der sikker ophaling af alle elever.

Læreren kan igen tale med eleverne om, hvilke roller de skal indtage. Nogle elever kan for eksempel ikke svømme, mens andre godt kan svømme, men er i panik, nogle er ved bevidsthed mens andre er bevidstløse.

Til sidst kan eleverne gennemføre en forhindringsbane eller en skattejagt, som inkluderer elementer fra de fem baderåd.

Evaluering

Elevernes færdigheder og evner til at udføre forskellige bjærgnings- og livredningsteknikker kan evalueres på baggrund af det afsluttende rollespil, hvor eleverne skal redde hinanden ved hjælp af forskellige teknikker. Rollespillet kan gentages, så eleverne har mulighed for at prøve forskellige handleformer og redningsmetoder.

Læreren kan efterfølgende drøfte med den enkelte elev, hvorfor vedkommende valgte de pågældende metoder og ikke andre metoder. Dette kan lede frem til, at eleverne sætter ord på egen læring i forløbet.

Elevernes viden om forskellige bjærgnings- og livredningsteknikker kan evalueres på baggrund af et multiple choice spørgeskema. 

Der kan efter gennemførelsen af forløbet sættes fokus på spørgsmål som:

• I hvilket omfang lykkedes det at udfordre alle elever på deres niveau?
• Hvordan fungerede arbejdet med makkerøvelser og rollespil?
• Hvordan kan de fem baderåd bedst inddrages i et forløb som dette?
• Hvilke justeringer ville være nødvendige, hvis forløbet skulle gennemføres igen?

Inspiration

Find masser af inspiration og materialer til svømmeundervisningen på siden: svømning i skolen

Kreditering

Forløbet er udarbejdet med inspiration fra Dansk Svømmeunion, Aquasafe - Livredning til alle.