Råbekor med Morten Bisp

Denne aktivitet tager udgangspunkt i kompetenceområdet kristendom. Aktiviteten med råbekoret tilføjer bevægelse og drama til fortællingen om en helgenkåring.
 

Forudsætninger, form og indhold

Forud for denne aktivitet skal eleverne have arbejdet med fortællingen om Morten Bisp.

Aktiviteten skal ses som et eksempel på, hvordan der kan lægges et ekstra lag på arbejdet med en fortælling. Det sker ved, at eleverne indøver fortællingen i et råbekor. Råbekoret er en god vej til læring, fordi de kropslige og dramatiske elementer hjælper eleverne til at fastholde nyerhvervet viden om kristendommens historie og dens udtryk i kulturen. 

Aktiviteten tager her udgangspunkt i fortællingen om Morten Bisp, men formen kan i princippet bruges til med udgangspunkt i en hvilken som helst fortælling. Der kræver dog naturligvis, at læreren skriver fortællingen ind i en form, der kan fremføres som et råbekor.

Aktiviteten her er målrettet til mellemtrinnet, men råbekoret som form kan også bruges i indskoling og udskoling. Det kan også være en mulighed, at eleverne selv forfatter teksten til et råbekor, når de har kendskab til og erfaring med denne arbejdsform.

Hvem var Morten?
Morten Bisp (år 316-397) er det fordanskede navn på den hellige Sankt Martin af Tours Morten, søn af romersk tribun. Som 15-årig gik Martin ind i den romerske hær, og som 18-årig blev han døbt og begyndte at missionere. I 361 grundlagde Martin sit første kloster i Gallien. Martin blev senere udnævnt til biskop i Tours og i 659 ophøjet til helgen. 

Mortensdag er den 11. november, og Mortensaften fejres den 10.11.

Tilrettelæggelse

Det kan overvejes, om råbekoret skal opføres eksempelvis til en morgensamling i forbindelsen med Mortensaften eller på en løbetur omkring skolen. Det kan også være, at eleverne blot arbejder med råbekoret i klassen som opsamling på arbejdet med fortællingen om Morten Bisp.

Teksten til råbekoret findes nederst på denne side.

Forslag til spørgsmål, der kan overvejes inden aktiviteten:

• Hvordan skal eleverne arbejde med fortællingen, inden de skal lave råbekor?
• Hvordan skal arbejdet med råbekoret organiseres?
• Skal råbekoret opføres for andre?

Aktivitetens opbygning

Aktiviteten har to faser.

1. Arbejdet med fortællingen
Læreren starter med en præsentation af Morten Bisp som Sankt Martin. Her kan fortælles om miraklerne, og der kan lægges vægt på deres funktion i opbygningen af legenden om Sankt Martin. Eleverne kan overveje, hvilken betydning det har, at Martin i første omgang forsøger at undslå sig titlen som biskop. Hvad siger det om ham som menneske? Er han for eksempel en mere legitim hersker, hvis han ikke selv ønsker magten?

2. Arbejdet med råbekoret
Teksten til råbekoret kan præsenteres for eleverne, der kan tale om teksten og øve den på forskellige måder. Råbekoret kan eksempelvis opføres ved, at læreren synger for, og eleverne gentager.

Evaluering

En måde at evaluere på kan være, at eleverne digter videre på sangen og på den måde udtrykker deres viden om både fortællingen og arbejdsformen. Et vers om Morten i gåsestien ville være oplagt. 

Der kan efter gennemførelsen af aktiviteten sættes fokus på spørgsmål som:

• Hvordan fungerede introduktionen og det efterfølgende arbejde med råbekoret som en måde at konsolidere elevernes viden om fortællingen?
• I hvilket omfang var alle elever aktive i arbejdet?
• Kan arbejdsformen råbekor bruges i fremtidigt arbejde med fortællinger?