Artikel

At være lykkelig: Et antikt perspektiv

Er lykken dyd eller stoisk ro? Hvad skal der til for, at vi har det godt? Læs klassiske filosofiske tekster om dydsetik og stoicisme, og få inspiration til at gøre de klassiske tanker moderne og relevante.

Der bliver talt meget om trivsel og mistrivsel i dag. Hvad skal der til, før et menneske trives? Dette spørgsmål kan forbindes med klassiske filosofiske spørgsmål om lykke. Det gode og lykkelige liv involverer etiske overvejelser om, hvordan man bør leve sit liv, og hvordan man bør agere overfor andre.

I denne artikel præsenteres to antikke etiske perspektiver, der belyser, hvordan man opnår et godt og lykkeligt liv:

  • Perspektiv 1: Dydsetikken
  • Perspektiv 2: Stoicismen

Begge perspektiver er inspirationskilder til moderne filosofiske tanker. Derudover er der forslag til, hvordan man kan vise teoriernes relevans i det moderne samfund.

Afklaring af elevers forståelse af lykke

Inden arbejdet med de antikke filosoffer starter, kan det være en god ide at afklare elevernes forståelse af at være lykkelig, at trives og at have et godt liv.

Det kan ske i en diskussionscirkel eller som en brainstorm med skrivning på en fælles elektronisk opslagstavle. Læreren kan udlevere stikord eller undrende spørgsmål undervejs i brainstormen eller diskussionen. Spørgsmål kan være:

  • Hvad vil det sige at være lykkelig/have et godt liv/at trives/have et vellykket liv?
  • Er der forskel på lykke, trivsel og at have det godt?
  • Er der forskel på et vellykket liv og et lykkeligt liv?
  • Ved man først ved livets afslutning, om man har haft et godt liv?
  • Har man brug for materielle goder for at være lykkelig?
  • Hvem gør det enkelte menneske lykkeligt? Er det andre mennesker? Er det en selv? Er det Gud?
  • Hvis man har et godt liv, er man så lykkelig altid?

Perspektiv 1: Dydsetikken

Dydsetikken er udtænkt af Aristoteles (384-322 fvt). Lykke er målet med livet. Et lykkeligt liv opnås ved at leve dydigt. Hvis man er dydig, så besidder man bestemte dyder.

Alle dyder er en gylden middelvej mellem to ekstremer. Den gyldne middelvej afhænger af situationen og de involverede mennesker. Dyden mådehold er middelvejen mellem askese og hæmningsløs. Dyden gavmildhed er middelvejen mellem nærighed og ødselhed. Andre dyder er mod, mildhed, selvsikkerhed.

Erhvervelse af de forskellige dyder sker ved øvelse. Man kan også lære om dyderne ved at se andre udøve dem. Det er vigtigt at bemærke, at det gode dydige liv kun kan opnås i det gode samfund.

Perspektiv 2: Stoicismen

Stoicismen blev grundlagt af grækeren Zenon (334-262 fvt). I Rom blev stoicismen genoptaget af bl.a. Cicero (106 - 43 fvt) og Marcus Aurelius (121 - 180).

Mennesket er i stoicismen en del af et velordnet kosmos. For en stoiker handler det gode liv om at finde sig tilrette i verden og få ro i sindet. Man bør undgå forskellige laster og forberede sig på, at man kan blive ramt af modgang. Man skal tage tingene med stoisk ro.

Endnu et centralt element i stoicismen er fællesskabet, de andre mennesker. Man er forpligtet overfor fællesskabet og bør behandle andre på en passende måde. Så det handler ikke kun om en selv.

Diskussion: Cases om det gode liv

Cases er gode til at starte en diskussion om, hvordan man kan benytte perspektiverne om lykke. Cases kan eksemplificere det at have det godt. Endelig kan cases vise forskelle på de to perspektiver.

Der er god mulighed for at finde cases, der kan relateres til modsætninger til både dydsetik og stoicisme, dvs. personer, der har mange laster og mangler mådehold, ro mv. Her vil det være oplagt at bede eleverne om selv at finde eksempler. De kan lede i deres favoritreality-serie eller blandt profiler, de følger på SoMe. Alternativt kan man se et afsnit af "De dyre piger" på mitCFU.dk.

Moderne tilgange til teorierne

Udover at arbejde med cases, kan eleverne arbejde med relevans af de antikke teorier ved at tilpasse teorierne til det moderne samfund.

Filosofihold kommer i forskellige størrelser, men kan man eksempelvis dele holdet i to overordnede grupper, som tager sig af hver sin retning.

Første forslag er at undersøge moderne tilgange og videreudviklinger af de to teorier:

  • Moderne tilgange til dydsetikken kan man blandt andet finde hos filosofferne Philippa Foot og G.E.M Anscombe.
  • Nyere fortalere for stoicismen er eksempelvis medie- og kommunikationschefen Niels Overgaard, filosoffen William B. Irvine og forretningsmanden Ryan Holiday.

Næste ide er at lave en informationsposter om stoicismen eller dydsetikken:
Her kan en idegenereringsmodel som double diamond være en god hjælp til nytænkning. Opgaven til eleverne er at omformulere dyderne hos Aristoteles eller retningslinjerne hos stoikerne til moderne sprog. Her kan det være en god ide at medtage overvejelser om formidling og målgruppe.

Endelig kan man lade eleverne benytte dydsetikken eller stoicismen til at give retningslinjer for håndtering af en konkret moderne problemstilling:
Eksempelvis dyden mådehold forbundet med, hvordan man bør behandle naturen (Jorden), eller stoisk ro koblet med FOMO.

Kreditering

Marie Antonsen, Vesthimmerlands Gymnasium.

I samarbejde med:

Materialet er udarbejdet af Centre for Undervisningsmidler (CFU) - en del af af Danmarks Professionshøjskoler.

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.