Forskning og viden

Sådan kan forvaltningen understøtte sprogvurdering og sprogstimulering i dagtilbud

Få inspiration til, hvordan forvaltningen kan rammesætte og understøtte dagtilbud i arbejdet med den lovpligtige sprogvurdering og sprogstimulering. Inspirationsmaterialet bygger på viden og erfaring fra praksis.

Materialet giver inspiration til konsulenter i kommunale forvaltninger og dagtilbudsledere til et styrket samarbejde og eventuelle nye tiltag, der kan løfte det vigtige arbejde med børnenes sproglige udvikling på dagtilbudsområdet

Målgruppe for materialet

Målgruppen for inspirationsmaterialet er forvaltning og dagtilbudsledere.

 

Fem skridt for at styrke sprogindsatsen i kommunens dagtilbud

Inspirationsmaterialet kan downloades øverst på siden.
© EVA 2024

I inspirationsmaterialet præsenteres fem relevante skridt i forvaltningens rammesætning, understøttelse og opfølgning af dagtilbud:

  • Styrk samarbejdet mellem forvaltning og dagtilbuddene
  • Brug data i samspil med personalets egne betragtninger
  • Løft de sprogansvarliges kompetencer og involvér dagtilbudsledelsen
  • Stimulér tosprogede børns sprog
  • Skab trygge rammer for sprogvurdering af børn uden for dagtilbud

Pointerne i inspirationsmaterialet bygger på en vidensopsamling og caseeksempler.

 

I inspirationsmaterialet finder du

  • Udfoldede beskrivelser af de vigtigste pointer med caseeksempler
  • Interviews med casekommuner
  • Refleksionsspørgsmål

 

Kreditering

Inspirationsmaterialet er udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut for Styrelsen for Undervisning og Kvalitet og er udgivet i 2024.

Materialet bygger på en vidensopsamling om mulige måder at arbejde med sprogvurderinger og sprogstimulering i dagtilbud på samt en caseundersøgelse udført i seks kommuner.

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.