Redskab

Kig eleverne over skulderen i naturfagene

Evaluér mens du underviser. Når du kigger eleverne over skulderen, observerer du en gruppe elever, mens de arbejder. Observationerne bruger du til at give feedback i forhold til de kriterier, du har opstillet.

Kig eleverne over skulderen er et redskab, der gør det enkelt at integrere evaluering i selve undervisningsaktiviteten. På den måde kan du arbejde med det faglige indhold og evaluere formativt samtidigt.

Redskabet er relevant for: 

  • Elever på mellemtrinnet og i udskolingen i alle naturfag

 

Feedbackformer:

  • Individuel feedback fra lærer

  • Kollektiv feedback

Integrér evaluering i de aktiviteter, du planlægger

Prøv også

Prøv også redskabet Evaluerende lærer-elev-samtale, da den også på én gang er en undervisningsform og en evalueringspraksis.

Det kan være svært at finde tid til at evaluere. Når du bruger Kig eleverne over skulderen, tilrettelægger du undervisningen, så du på én gang arbejder med det faglige indhold og evaluerer formativt.

 

Observér grupper af elever og få blik for den enkelte elev samtidigt

Flere ressourcer hos Astra

På Astras hjemmeside kan du finde ressourcer til undervisningen.

Du finder både en video, lærervejledning, powerpoint, plakat og refleksionsark.

 

Undervisningen organiseres i stationer, hvor du har en enkelt gruppe ved din station ad gangen. På denne måde får du lejlighed til både at observere gruppens dynamik og den enkelte elev på samme tid. Du kan for eksempel få blik for den enkelte elevs brug af fagsprog, faglige forståelse og deltagelse i gruppearbejdet.

 

Sæt noget praktisk på programmet ved din station

Når elever arbejder sammen om en praktisk opgave, er der gode muligheder for at evaluere en bred vifte af det, eleverne kan. I naturfagene kan det for eksempel være at opstille et eksperiment og formulere en tilhørende hypotese.

unpublished

Værd at overveje i din forberedelse


Kriterierne opstilles på forhånd ud fra mål/formål for undervisningen. Kriterierne bør præsenteres for eleverne og kan for eksempel være:

  • Kobler kvashegn til biodiversitet
     
  • Bruger relevante fagord
     
  • Deltager aktivt i form af tale, skrift og/eller tegning
     
  • Artsbestemmer dyr

Mens eleverne arbejder ved din station, har du antennerne ude og observerer, hvad eleverne siger, gør og viser ud fra de opstillede kriterier.


Din vurdering på stedet kan noteres i et observationsskema med eksempelvis: kryds eller pil op/pil hen/pil ned. Observationsskemaet kan helt enkelt bestå af en klasseliste med kriterierne skrevet på i kolonner.
Din vurdering bagefter kan bestå i, at finde gode eksempler fra elevernes arbejde. Tag gerne billeder af de gode eksempler på for eksempel sætninger, tegninger eller brug af fagord.

Nederst på siden finder du et eksempel på et observationsskema i Word.


Giv feedback ud fra konkrete eksempler fra elevernes arbejde sidst. Knyt an til kriterierne i din feedback, der gives kollektivt.

I din feedback kan du for eksempel:

  • Fremhæve fagord eller sætninger 
     
  • Vise billeder af gode eksempler på det, eleverne har lavet og vist

Sådan bruger du Kig eleverne over skulderen

Evalueringsformen egner sig til en undervisning, der er organiseret i stationer. Først opstiller du kriterier for observationen, hvorefter du observerer elevernes arbejde ved din station.

 

Før undervisningen:

Opstil kriterier, lav et observationsskema og organisér undervisningen i stationer

  1. Formulér de kriterier, du vil anvende til at vurdere det, eleverne siger, viser og gør.
     
  2. Lav et simpelt observationsskema med de kriterier, du vil kigge efter tegn på.
     
  3. Organisér undervisningen i eksempelvis fire stationer: Ved tre af stationerne arbejder eleverne selv og ved den fjerde bemander du. Udarbejd et ark som gruppen skal arbejde med ved din station.

 

Undervejs:

Tal med eleverne og vurdér på stedet

  1. Instruér eleverne i arbejdet ved de tre stationer, hvor eleverne skal være selvkørende, og lad grupperne komme til din station på skift.
     
  2. Vær i dialog med eleverne og vurdér på stedet de tegn, du ser og notér dem i observationsskemaet.
     
  3. Få en ekstra datakilde, ved at eleverne arbejder med et ark for eksempel mindmap, hypotesark eller skema.

 

Efter undervisningen:

Find de gode eksempler og giv kollektiv feedback

  1. Tag billeder af nogle gode eksempler fra det, der står på elevernes ark.
     
  2. Næste undervisningsgang gives der kollektiv feedback: Du viser billeder og sætte ord på eksempler på det, du har set, hørt og oplevet - samtidigt kobler du det tydeligt til de opstillede kriterier.

 

Kreditering

Kig eleverne over skulderen er udviklet af Astra, der har stillet ressourcer til rådighed for Test- og evalueringsbanken. 

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.