Artikel

Brug kunstig intelligens i dine tysktimer

Ved hjælp af kunstig intelligens kan eleverne få næsten autentiske sprogmøder, hvilket ellers er svært at opnå i klasselokalet. De kan desuden få hurtig og personlig feedback i deres sprogtilegnelse.

Med Chatbot og andre former for kunstig intelligens, er det muligt at efterligne reel kommunikation - På store hold langt fra rigtige tyskere, kan det være svært at skabe situationer, hvor eleverne skal bruge deres sprogfærdigheder i kommunikative sammenhænge.

Desuden kan det være svært for læreren at give den enkelte elev sproglig feedback på sprogproduktionen. Når eleverne arbejder med kunstig intelligens oplever de umiddelbar kommunikativ feedback, når deres sprog (ikke) forstås af maskinen, ligesom de har mulighed for direkte at efterspørge sproglig feedback.

Nedenfor får du eksempler på, hvordan kunstig intelligens kan bruges sammen med eleverne i sprogundervisningen. Der er eksempler på kommandoer, de såkaldte prompts, som kan bruges ifm. chatbot og sproglæring.

Eksempel 1 - Lad eleverne chatte på sproget

Hvis man ønsker, at eleverne enkeltvis skal træne deres færdigheder i at kommunikere på fremmedsprog, kan forskellige chatbots være god mulighed. Her får eleverne mulighed for at chatte om et emne, som interesserer dem, træne kommunikative færdigheder og samtidigt bevæge sig på et passende sprogligt niveau.



Det kan være en god idé at udstyre eleverne med den rette startprompt. Det skal her angives, hvilken situation, der kommunikeres i, at der skal kommunikeres på tysk, og at chatbotten skal forblive på tysk.

Eksempel på promt:



Ich bin deutschlernender aus Dänemark. Wir arbeiten mit dem Thema "Die goldenen 20er Jahre". Ich möchte gerne ein Interview mit einem armen Berliner aus dieser Zeit machen, um mein Deutsch zu üben und um mehr Einblicke in die Zeit zu bekommen. Kannst du bitte die Rolle eines armen Berliner aus den 1920er Jahren spielen? Versuch bitte in einer einfachen Sprache zu bleiben. Wenn ich Fragen zu deinem Leben stelle, darfst du gerne Fakten über dein fiktives Leben erfinden.

Eksempel 2 - Chat med en historisk person eller fiktiv karakter

Elevernes chat på fremmedsproget kan udvides ved at inddrage en historisk person eller en fiktiv karakter. Derved kan chatten knyttes til et historisk, kulturelt eller litterært emne fra undervisningen. Ved at anvende en passende prompt kan chatbot påtage sig rollen som enten en faktisk historisk figur eller en karakter fra fx litteraturen.

Herefter kan eleverne på fremmedsproget gå i dialog med denne person. Efterfølgende kan klassen sammenligne og diskutere de modtagne svar i forhold til deres viden fra den øvrige undervisning og tekstlæsning og vurdere chatbottens evne til at interagere autentisk som den pågældende person.

Eksempel på prompt:



Ich lerne Deutsch als Fremdsprache am Gymnasium in Dänemark. Wir arbeiten gerade mit dem Buch "Die leiden des jungen Werthers". Ich möchte gerne den jungen Werther interviewen. Kannst du bitte die Rolle als Werther einnehmen? Bitte nur auf Deutsch und in nicht zu langen oder zu komplizierten Antworten.

Eksempel 3 - Research med chatbots

Begynder man et nyt emne, kan man lade eleverne bruge en chatbot til en indledende research. Fordelene ved at bruge ChatGPT eller lignende fremfor en almindelig google-søgning er, at det her fremstilles på en let og overskuelig måde. Her er det også muligt for eleverne at stille uddybende spørgsmål og få forklaret begreber, som de ikke kender til. Denne introduktion skal eleverne så efterfølgende faktatjekke på andre kilder, hvilket giver en god mulighed for at tale om fakta og Chatbot, hallucination og kildekritik.

Eksempel på promt:

Ich lerne Deutsch als Fremdsprache am Gymnasium in Dänemark. Wir fangen grade an, uns mit dem Thema "Erziehung der Kinder im Dritten Reich" zu beschäftigen. Was sind die wichtigsten Fakten zu diesem Thema? Bitte nur auf Deutsch antworten und bitte ein einfaches Deutsch benutzen.

Tal tysk med AI

Hvis man ønsker at gå fra det skrevne til det talte sprog, kan den gratis side Gliglish.com anbefales. Her kan eleverne vha. deres mikrofon tale med en virtuel sproglærer på en lang række sprog. Gliglish har både prædefinerede scenarier, hvor eleven kan øve autentiske sprogsituationer på en cafe, i en taxa, hos frisøren, til jobsamtale mm. Derudover er der en virtuel sproglærer, der hjælper og taler om det emne, som eleven ønsker.

Billedgenerering

Som opfølgning på tekstarbejde kan man benytte billedgeneringsværktøj som fx hjemmesiden shutterstock.com/de - dette er den tysksprogede udgave. Her kan man sætte eleverne til at udarbejde illustrationer, der viser tekstens handling eller tematik. I sådan en opgave kommer elevernes sproglige præcision og kreativitet på prøve, når de skal uddrage det centrale i teksten og lave så detaljerede beskrivelser, at der kommer et brugbart og velfungerende billede ud af det.



Ved gennemgang efterfølgende er det naturligvis vigtigt ikke blot at tale om elevernes billeder, men også om deres prompts.

Sproglig feedback

Kunstig intelligens kan ligeledes benyttes til at give eleverne hurtigt sprogligt feedback. Eleverne kan indlæse deres skriftlige arbejde eller afsnit heraf i chatbot og bede om en liste med sproglige fejl inkl. forklaringer af fejlene. Derefter skal de tage stilling til de rettelser, som chatbot præsenterer dem for og vurdere, hvorvidt rettelserne er brugbare.

Få mere inspiration

Du kan hente mere inspiration i følgende artikel på emu.dk:

Kreditering

Lasse Holmgren Brunø, Aalborg Katedralskole, i samarbejde med CFU.

I samarbejde med:

Materialet er udarbejdet af Centre for Undervisningsmidler (CFU) - en del af af Danmarks Professionshøjskoler.

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.