Arrangementer

Workshops

Der afholdes workshops for pædagogisk personale på udvalgte ungdoms- og voksenuddannelser samt FGU-institutioner, hvor behovet herfor vurderes størst, om bl.a. racisme, antisemitisme, polarisering, kritisk tænkning mm.

Workshoppen afholdes af STUK´s læringskonsulenter i samarbejde med Center for Dokumentation og Indsats mod Ekstremisme (CDE) i Udlændingestyrelsen.

Workshops finder sted fra primo 2024 og frem.

Webinar

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) inviterede i januar 2024 skoleledere og pædagogisk personale på FGU, ungdoms- og voksenuddannelserne til et webinar, hvor styrelsens læringskonsulenter gav inspiration til, hvordan undervisere kan forebygge og identificere forskellige former for diskrimination og hadytringer, herunder også antisemitisme og racisme.

Et fokus på webinaret var, hvordan man kan arbejde med at stimulere og styrke elevernes og kursisternes kritiske tækning samt dialogen om og håndteringen af kontroversielle emner og polarisering - som supplement til eksisterende undervisningsmateriale.

Baggrund

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har delt inspiration til dialog om konflikten i Gaza med alle landets skoleledere i et brev udsendt d. 30. november 2023.

I brevet henvises til materialepakken, som du finder på siden her, samt webinar og workshops i relation til konflikten, som styrelsen tilbyder. I et bilag til brevet har styrelsen samlet en række eksempler på, hvor det er muligt at få yderligere rådgivning om eventuelle problematikker relateret til konflikten, bl.a. undervisningsmiljø, trivsel, radikalisering og ekstremisme. I bilaget henvises endvidere til de gældende ordensregler.

Læs brev og bilag

Brev om Inspiration til dialog om konflikten i Gaza i undervisningen (PDF)

Bilag om studie- og ordensregler (PDF)

På siden henvises til materialer fra for eksempel offentlige myndigheder eller interesseorganisationer. Her kan login med for eksempel UNI-login være påkrævet.